Jeg står i den særlige situation at min arbejdsplads gik konkurs i starten af min graviditet og jeg derfor pludselig stod uden arbejde. Jeg har imellemtiden fået tilbudt et vikariat hos min forrige arbejdsgiver i to-tre måneder. Jeg er i uge 21 og har nu været igang på arbejdet i en uge og må indrømme at det tager hårdt på mig. Jeg arbejder fra kl. 8.30 - 16.30 og har pt. 1-1,5 time i transport hver vej, det vil sige at min "arbejdsdag" i gennemsnit lyder på 10-11 timer. Dette medfører at jeg er ekstremt træt når jeg kommer hjem og derudover kommer hjem til at barn på snart 4 år, som SAVNER sin mor. Pga. arbejdstiden kan jeg selvfølgelig hverken aflevere eller hente mit barn i institution, så har faktisk kun to timer med ham hver dag. Efter blot 3 dage sagde han til mig at han ikke ville have at jeg arbejdede, for så havde jeg jo ikke tid til at lege med ham (og det gjorde ondt at høre) og aldrig før har han kysset og krammet så meget og fortalt hvor meget han elsker og savner mig. Så udover selv at være ekstremt træt og udkørt, så har jeg også mega dårlig samvittighed.
Vi har snakket om at lease/leje en bil i perioden, da dette vil spare mig 1,5 - 2 timer om dagen i transport, men dette vil koste det samme som jeg egentlig tjener på at arbejde frem for at gå hjemme.
Mit dilemma er derfor:
1) Bør jeg bide i det sure æble og ignorere den dårlige samvittighed og udmattetheden
2) Bør jeg bare betale mig fra bilen og så få lidt mere tid og fleksibilitet - trods at det økonomisk vil stille mig i samme situations som hvis jeg var hjemme
3) Bør jeg få en sygemelding indtil barslen og gå på tidlig barsel
??
Andre forslag modtages også gerne med kyshånd
Anmeld
Citér