Skal jeg bare lade være og invitere dem

Det var jo hele min familie der var til den barnedåb. Ergo også den oldemor som

netop havde fødselsdag den dag min søn blev født som vi ville ringe og overraske nyheden med. 

Men du skriver da det er din mands familie der ikke må vide noget pga den oldemor der er i din mands familie?

Eller har jeg misforstået hvem det er der ikke måtte vide noget?

Spirrevip skriver:

Lige hurtigt inden jeg svarer på noget. Hvorfor måtte ingen vide at du havde født dit barn ved kejsersnit?

Måske misforstår jeg det du skrev, skal lige være sikker 

Jeg vil ikke lige gå i detaljer, men har selv fået pks sidste gang og kan 100% sætte mig ind i at det ikke er rart hvis folk ved det. Havde heldigvis en mor der forstod og holdt tæt. Men det er i hvert fald naturligt nok at føle sådan! 

Anonym skriver:

Jeg fik planlagt kejsersnit her i midten af juni, de eneste der vidste dette var mine forældre da de bor utrolig langt væk fra os. De fik besked på at de ikke måtte sige det til nogen da vi gerne ville holde det hemmeligt og det var fint med dem. 

Ca 3 dage før får jeg så en SMS fra  min søster om at min mor sidder og taler højt on jeg skal have kejsersnit på onsdag ( de sidder til bArbedåb ) og hbothor jeg ikk har fortalt osv. 

 

Jeg begynder at tude helt vildt og ringer min mor op og spørger hvordan hun kunne gøre der og hvad hun bilder sig ind, og hun smækker røret på �� hun svare ikk og har ikk ringet eller sagt undskyld. Jeg har ikke snakket med nogle i min familie siden da, undtagen min farmor ( som jeg har et godt forhold til ) også en enkel SMS fra min søster hvor hun skriver at min mor er utrolig ked af det! Men sjovt nok har hun ikke kontaktet mig siden hun lagde på ?? 

 

Nu er det 11 dage siden jeg fødte og vi er begyndt og planlægge barnedåb og har snakket om ikke og invitere min mor og far. Jeg er så ked og så skuffet over hende / dem �� og at hun ikke har nosser nok til og sige undskyld �� er så færdig med dem. Vi ses 3-4 gange om året og hver gange ender det med de knuder mit hjerte med spydske og nedladende kommentere og jeg droppet kontakten �� det altid mig der skal genoptage den og rent ud sagt er de røv ligeglade med os �� da jeg ringede til min far og græd over jeg var ked af de havde sagt det med kejsersnittet sagde han bare, jeg er ligeglad og ligeglad med hvornår og hvordan dit barn kommer til verden det går jeg ikke op i. 

 

Altså - det var ubetænksomt af din mor at bryde jeres aftale. Omvendt var det nok heller ikke smart at ringe til hende og skælde ud, mens hun sad som gæst til en barnedåb - den ville jeg have svært ved at tackle. 

Jeg tænker bare, at nu er han eller hun, som alt hemmelighedskræmmeriet omhandlede, kommet til verden - og det er da tusind gange vigtigere end en dum uoverensstemmelse mellem mor og mormor! Man kan jo sætte det lidt i perspektiv og forestille sig, at dit barn en dag vil spørge, hvorfor I ikke ser mormor, eller hvorfor mormor ikke var med til barnedåb eller kom på visit lige efter fødslen - ville du kunne forklare grunden og finde den rimelig?

Jeg gætter på, din mor ER ulykkelig, som din søster siger,  og ikke tør kontakte dig - det er synd for jer alle, og i dit sted ville jeg straks tage kontakt, række hånden frem og tilgive - og spørge, om hun snart kommer og ser sit barnebarn. Et nyt kapitel skal skrives, ikke mindst med dit barn og din mors barnebarn i centrum, og måske kan I lige netop mødes i glæden over familiens nye mirakel. Synd at snyde barnet for dét pga. jeres uoverensstemmelse. 

Christine skriver:

Jeg vil ikke lige gå i detaljer, men har selv fået pks sidste gang og kan 100% sætte mig ind i at det ikke er rart hvis folk ved det. Havde heldigvis en mor der forstod og holdt tæt. Men det er i hvert fald naturligt nok at føle sådan! 

Jeg mente det selvfølgelig heller ikke i en ond mening. Jeg var bare nysgerrig, jeg er ikke selv så heldig at have børn, så det var mere tanken bag det, jeg var nysgerrig om. Håber at du har det gpdt nu efter det 

Helt ærlig hvis din far har sagt at de er ligeglade så ville jeg ikke løfte en finger..

du kan evt skrive en SMS med et Billede at dit barn hvor du skriver navn på den nye og informere dem om at hvis/ når de er klar til et forhold på en ordenlig måde så er DE velkommen til at kontakte DIG og ikke omvendt. Så ved de at det kan de gøre hvis de vil men at du ikke finder dig i alt. 

Og så hold en barnedåb med mennesker der giver jer en positiv dag og som interesserer sig for jeres barn..

og lige en ting: det er fuldstændig ligegyldigt hvorfor du ville holde dit Ks hemmeligt. Det ville du gerne og din mor brød sit løfte OG så bliver hun sur på dig ? Sorry men det viser bare hvor lidt hun fatter 

Når man bliver  konfronteret med noget man har gjort forkert, reagerer man ofte, umiddelbart, ved at gå i forsvarsposition. Specielt hvis konfrontationen kommer som et angreb. Det kan være helt vildt svært at være konstruktiv, imens man skal indse at man er gået over en grænse, man burde have husket. Du beskriver det som om din mor har fortalt det "med vilje". Måske skete det bare for hende. Måske fordi hun er helt vildt spændt. Lidt lige som børn der kommer til at afsløre hvad der er inde i gaven. Og da du så ringer til hende, bliver hun sur på sig selv, og det rammer dig.

Jeg siger ikke at det hun har gjort er i orden. Men jeg tror hun sidder i en situation lige nu som er rigtig svær at komme ud af. Hun trådt over din grænse. Mon ikke hun ved det og har forstået det. Men ikke nok med det, da du konfronterede hende med det, reagerede hun rigtig dårligt. Hvis det var mig, ville jeg være mega flov. Og jeg ville blive lykkelig hvis den anden part ville række hånden ud.

Du har et kort på hånden. Barnedåben. Der ville være helt neutralt at spille. En invitation ville komme helt naturligt. Hvis du ikke spiller det, kan det være at din mor ikke får en chance for at gøre det godt igen. Du kan ende med at lukke muligheden for forsoning.