Er jeg mærkelig ?

Min datter har nok været 2-3 måneder gammel før jeg følte meget andet end forpligtelse til at tage mig af hende. Ikke fordi jeg havde noget imod det, men det var heller ikke den store kærlighed.

Anonym skriver:

Godaften/godnat ��. 

Ligger her og spekulere, efter jeg har læst et opslag inde på min termins gruppe på Facebook, hvor mange glade kvinder skriver de allerede elsker deres lille blyb over alt på jorden .. Jeg er i 16 uge, og føler mig egentligt ikke særlig knyttet til dette lille væsen endnu.. Er det ikke normalt eller? Er glad for jeg endelig blev gravid, efter at have prøvet læge trods ppcos. Og da jeg blødte midt i graviditeten var jeg også totalt ude af den..

 

hvornår knyttede i jer til jeres blyp? Jeg er 1 gangs gravid 

Kan forestille mig at vi er i samme terminsgruppe (december 2015, med mega mange medlemmer?) 

og kan godt forstå du bliver noget frustreret, for alt er da fryd og gammen der inde. Men hvis jeg var dig ville jeg slå koldt vandt i blodet, det er helt normalt ikke at knytte sig så meget endnu, jeg har det på samme måde og dette er mit andet barn. 

Uden at lyde rigtig tarvelig tror jeg også at der bliver overdrevet lidt der inde, alle de førstegangs gravide som allerede kan mærke rigtige spark, og har kunne mærke liv i flere uger, den hopper jeg simpelthen ikk på  

Gør dig selv en tjeneste og læg siden lidt fra dig (jeg har gjort så opslagene ikke længere kommer op på min side) for man bliver helt hylet ud af den, af alle de meget forelskede kommende mødre med meget livlige babyer.

Saphiira skriver:

Da jeg gik til fødselsforberedelse, gik de meget op i at fortælle, at det var normalt... Også at nogle først mærkede kærligheden længe efter fødslen! En oplysning som var guld værd for mig! 

Så ja, ville ønske man gjorde mere ud af det.. Så der ikke var så mange, som følte sig forkerte...

Nå, det er jeg glad for at høre, at I blev fortalt! :-) For det gør mig så ked af det, at kommende mødre måske føler sig forkerte og endda tvivler på deres evner som mor, fordi de (som rigtig mange andre) ikke elsker barnet i maven/det nyfødte barn. Og at de ikke tør sige det højt, fordi alle andre virker til at knuselske deres barn nærmest inden undfangelsen! ;-)

Anonym skriver:

Kan forestille mig at vi er i samme terminsgruppe (december 2015, med mega mange medlemmer?) 

og kan godt forstå du bliver noget frustreret, for alt er da fryd og gammen der inde. Men hvis jeg var dig ville jeg slå koldt vandt i blodet, det er helt normalt ikke at knytte sig så meget endnu, jeg har det på samme måde og dette er mit andet barn. 

Uden at lyde rigtig tarvelig tror jeg også at der bliver overdrevet lidt der inde, alle de førstegangs gravide som allerede kan mærke rigtige spark, og har kunne mærke liv i flere uger, den hopper jeg simpelthen ikk på  

Gør dig selv en tjeneste og læg siden lidt fra dig (jeg har gjort så opslagene ikke længere kommer op på min side) for man bliver helt hylet ud af den, af alle de meget forelskede kommende mødre med meget livlige babyer.

Præcis der inde jeg er . Gjorde for længe siden så opslagene ikke dukkede op, for det blev alt for meget en årgang. Har også været lidt ude SF gruppen . Men dejligt man ikke er  alene om disse følelser, for alle udtrykker jo kun det modsatte

Anonym skriver:

Godaften/godnat ��. 

Ligger her og spekulere, efter jeg har læst et opslag inde på min termins gruppe på Facebook, hvor mange glade kvinder skriver de allerede elsker deres lille blyb over alt på jorden .. Jeg er i 16 uge, og føler mig egentligt ikke særlig knyttet til dette lille væsen endnu.. Er det ikke normalt eller? Er glad for jeg endelig blev gravid, efter at have prøvet læge trods ppcos. Og da jeg blødte midt i graviditeten var jeg også totalt ude af den..

 

hvornår knyttede i jer til jeres blyp? Jeg er 1 gangs gravid 

Da jeg mærkede hende sparke, men nok også fordi det først var der det gik for alvor op for mig at jeg sq var blevet gravid

Anonym skriver:

Præcis der inde jeg er . Gjorde for længe siden så opslagene ikke dukkede op, for det blev alt for meget en årgang. Har også været lidt ude SF gruppen . Men dejligt man ikke er  alene om disse følelser, for alle udtrykker jo kun det modsatte

Tror det hele der inde bliver gjort lidt bedre end det egentligt er. Men det er klart hvis flere skriver at de elsker deres baby osv, er det ikke nemt at være den der skriver "nej jeg elsker ikke min baby endnu" 

egentligt burde man gøre det netop for at andre ikke sidder og føler sig forkerte. Orker bare næsten ikke at besvare alle de lykkelige indlæg har også en mistanke om at alle dem som mærker baby enormt tidlig, forveksler det med tarmene

Med min første dreng, som jeg fik for 12 år siden tog det lidt tid efter fødslen før jeg fik den der - Du er min  følelse. Det var svært og jeg blev faktisk rigtig ked af jeg havde det sådan. 

Min svigermor tror stadig den dag Idag at jeg havde en fødselsdepression, hvilket jeg ikke havde Jeg havde bare rigtig svært ved at knytte mig til ham i starten. Jeg kan faktisk stadig få dårlig samvittighed over at jeg havde det sådan!

Med mine 2 næste børn har jeg elsket dem før de kom ud, men der vidste jeg jo osse hvad det var.