Er jeg mærkelig ?

Godaften/godnat ��. 

Ligger her og spekulere, efter jeg har læst et opslag inde på min termins gruppe på Facebook, hvor mange glade kvinder skriver de allerede elsker deres lille blyb over alt på jorden .. Jeg er i 16 uge, og føler mig egentligt ikke særlig knyttet til dette lille væsen endnu.. Er det ikke normalt eller? Er glad for jeg endelig blev gravid, efter at have prøvet læge trods ppcos. Og da jeg blødte midt i graviditeten var jeg også totalt ude af den..

hvornår knyttede i jer til jeres blyp? Jeg er 1 gangs gravid 

Anonym skriver:

Godaften/godnat ��. 

Ligger her og spekulere, efter jeg har læst et opslag inde på min termins gruppe på Facebook, hvor mange glade kvinder skriver de allerede elsker deres lille blyb over alt på jorden .. Jeg er i 16 uge, og føler mig egentligt ikke særlig knyttet til dette lille væsen endnu.. Er det ikke normalt eller? Er glad for jeg endelig blev gravid, efter at have prøvet læge trods ppcos. Og da jeg blødte midt i graviditeten var jeg også totalt ude af den..

 

hvornår knyttede i jer til jeres blyp? Jeg er 1 gangs gravid 

Tror det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, hvorvidt man skaber kærligheden med det samme man ser den positive graviditetstest, eller om den først dukker op senere.

For mit eget vedkommende begyndte jeg først at knytte mig til mit barn da jeg mærkede hende sparke rigtigt, ikke bare de der små puf, men de rigtige spark og møven rundt. det skete først i uge 25-26 stykker.

Kærligheden voksede i takt med at mit "redebyggerinstinkt" voksede og i takt med at jeg fik bygget min "rede" (vores hjem) op.

i dag elsker jeg hende over alt på jorden og ville ikke undvære hende

giv tid, det skal nok komme

Jeg giver ret i at det er forskelligt fra kvinde til kvinde.

mig personligt var det da min førstefødte kom til verden at jeg oprettede det bånd, jeg havde svært ved at forholde mig til baby inde i maven.

er nu gravid igen og denne gang kender vi køn og derfor kalder baby ved navn men jeg har ikke oprettet et bånd med baby som sådan, jeg er måske bare den type som skal have baby i armene før jeg kan sige jeg elsker mit barn over alt og vil da absolut ikke mene at der er noget forkert i det

For ikke så længe siden havde jeg en ligendd samtale med en jordmoder! 

Det er fuldstændig og helt normalt. Jeg kender et par stykker der havde det sådan 

Det er helt normalt. Det er heller ikke alle der får det med det samme baby kommer op i armene på en, og det er også normalt!

Jeg havde det på samme måde i graviditeten med min første,  og blev heller ikke overvældet af kærlighed da jeg fik ham i armene efter fødslen! Min kærlighed til min søn vokser stadig! Min beskytter trang var der fra starten af graviditeten men kærligheden opstod stille og roligt efter jeg havde født! Lige efter fødslen var jeg så emotionel og var overvældet af maaaange følelser men ikke sådan en alt over skyggende kærlighed som nogle beskriver! Jeg tror det er er helt rigtigt at føle, lige som man føler! 

Mine følelser er for øvrigt meget lig første graviditet nu hvor vi venter en ny fodus lige om hjørnet  

Nej, du er ikke mærkelig!

Jeg er 20+0 i dag og jeg elsker heller ikke min baby endnu. Efter jeg er begyndt at mærke liv er det lidt mere håndgribeligt, men det er stadig svært at forholde sig til baby derinde. Jeg er glad og jeg er spændt og jeg ville være knust hvis jeg mistede barnet. Men decideret kærlighed og tilknytning mærker jeg ikke endnu. Men jeg er ikke i tvivl om at det kommer, om ikke andet så når man lærer baby at kende uden for maven! 

Jeg følte intet for min datter da hun lå i maven. Og da hun blev lagt på maven af mig efter fødsel følte jeg mig helt forkert fordi jeg ikke med det samme følte kærlighed. Men der foregik så meget ( skulle sys) men da vi kom ned på barsels gangen og vi havde været på vores stue en lille time og havde sunket det hele ind ( fødte for tidligt så var ikke forberedt samt var sat til KS men det blev lavet om i sidste sekund ) ja så kom følelserne lige så langsomt og ja allerede dagen efter var hun mit et og alt og det er hun stadig. Så ro på det kommer 

MHB skriver:

Jeg havde det på samme måde i graviditeten med min første,  og blev heller ikke overvældet af kærlighed da jeg fik ham i armene efter fødslen! Min kærlighed til min søn vokser stadig! Min beskytter trang var der fra starten af graviditeten men kærligheden opstod stille og roligt efter jeg havde født! Lige efter fødslen var jeg så emotionel og var overvældet af maaaange følelser men ikke sådan en alt over skyggende kærlighed som nogle beskriver! Jeg tror det er er helt rigtigt at føle, lige som man føler! 

Mine følelser er for øvrigt meget lig første graviditet nu hvor vi venter en ny fodus lige om hjørnet  

Og der er så mange, der har det sådan!

Ville ønske, det var en standard oplysning ved jordemoderbesøg, så folk ikke følte sig "forkerte".

PUHK skriver:

Og der er så mange, der har det sådan!

Ville ønske, det var en standard oplysning ved jordemoderbesøg, så folk ikke følte sig "forkerte".

Da jeg gik til fødselsforberedelse, gik de meget op i at fortælle, at det var normalt... Også at nogle først mærkede kærligheden længe efter fødslen! En oplysning som var guld værd for mig! 

Så ja, ville ønske man gjorde mere ud af det.. Så der ikke var så mange, som følte sig forkerte...