Hvad gør man ved angsten for at miste?

Jeg er gravid 33+2 og venter et helt igennem sundt og rask barn. 

Jeg har tidligere mistet, 3 gange før uge 12 dog så jeg er meget længere end før.

Angsten bliver dog siddende. Den har siddet der hele vejen igennem, og bliver kun beroliget ved ekstra skanninger, ekstra læge- og jordemoderbesøg hvor jeg kan høre babys hjertelyd. 

Bevægelserne er anderledes nu, det har de været i en uges tid hvilket jo passer med den mindre plads. Jeg kan med fornuften godt se at det er helt hen i vejret at være nervøs. Men jeg kan ikke ryste det af mig. Jeg var ved jordemoder i tirsdags og hørte en meget stærk hjertelyd. Jeg mærker bevægelser, kraftige og møvrende, og alligevel har jeg bare lyst til at være koblet til det der apparat hele tiden fordi jeg er så panisk angst for at mit barn dør inden jeg når at få det i armene. Jordemoderen siger at jeg er velkommen når som helst jeg har brug for det men jeg kan jo ikke være der 24-7. Jeg håber inderligt på at føde for tidligt bare for at få min baby i armene og ha mere kontrol med hvad der sker.

Hvad gør man ved den frygtelige angst?

Jeg ved desværre ikke hvad man kan gøre. Men synes du skal tænke på at hvis du nu skulle føde din baby før tid - så skal den nok klare sig! Du er langt henne jo  

Pigeeeeen skriver:

Jeg ved desværre ikke hvad man kan gøre. Men synes du skal tænke på at hvis du nu skulle føde din baby før tid - så skal den nok klare sig! Du er langt henne jo  

Jeg tænker bare på de ser skrækscenarier hvor baby pludselig dør i maven uden grund. 

Jeg er 35+3 og har præcis den samme angst som du. Traumatiske oplevelser er skyld i det, og jeg overvejer stærkt at kontakte psykolog mhp at få bearbejdet det. Jeg kan mærke på mig selv at angsten ikke forsvinder, også selvom jeg forhåbentlig får en god fødsel og et raskt barn.

Sirius1981 skriver:

Jeg er 35+3 og har præcis den samme angst som du. Traumatiske oplevelser er skyld i det, og jeg overvejer stærkt at kontakte psykolog mhp at få bearbejdet det. Jeg kan mærke på mig selv at angsten ikke forsvinder, også selvom jeg forhåbentlig får en god fødsel og et raskt barn.

Jeg håber det går over når først jeg har mit barn i armene, men den angst er simpelthen frygtelig at leve med. Jeg tænker at nogen jo skal opleve det at miste og hvorfor skulle det ikke være mig?! Årh altså, jeg tror ikke en psykolog ville kunne hjælpe på de tanker. Min jordemoder har kun foreslået det at jeg kan få vished når som helst. 

Selvom jeg ikke ønsker disse følelser for nogen er jeg dog alligevel glad for at jeg ikke er alene om dem. Håber snart du får dit barn i armene.

Jeg har haft det fuldstændig på samme måde som jer da jeg ventede min den første den der dødsangst var bare ikke til at ryste af

da jeg så fik den lille dejlige raske og sunde baby i armene der startede der en ny angst altså Angsten for at miste ham det var så slemt at jeg ikke engang kunne læse folderen om viggedød vi fik på barselsafsnittet og jeg kunne slet ikke sige ordet højt

min lille mand bliver snart et år og jeg har stadigvæk angsten når jeg ttillader mig selv at have den - har efterhånden ret godt styr på den udelukkende pga psykolog hjælp

jeg håber virkelig at jeres frygt forsvinder eller at i arbejder med den så det ikke tager overhånd som det gjorde ved mig det er ikke rart at føle man mister sig selv 

Hvis du føder nu får du ikke dit barn i armene, du ser det derimod 30 sekunder og så er baby væk og oppe på neo, maskiner, udmalkning, ilt aparerer er hvad der venter og der er meget skræmmende at skulle igennem. 

Jeg syntes du skal til psykolog eller snakke med din jordmoder om de tanker.

god bedring

Har du overvejet at købe en angelsound?  Så kan du selv finde og lytte til babys hjerte når du bliver allermest bekymret. 

Jeg har købt en doptone, så jeg til hver en tid kan lytte til ham derinde <3 de kan fås til 400 kr med fragt. Det bedste hest købt længe! 

http://testdig.dk/hjertelydsmonitor-36/baby-sound-doppler-76.html?gclid=CIPNvfzanMYCFWOzcgodoqkKRg

Kære du. 

Du skal have hjælp lige nu. Min fødselsreaktion startede på den måde. Jeg var hunderæd og blev sat igang 3 dage før termin også startede det ellers bare forfra da min datter kom ud. Jeg turde ikke ligge hende fra mig fordi hvad nu hvis! Det du gør med at tage til ekstra undersøgelser udsætter bare frygten. Bliv endelig ved med det men du skal snakke med en professionel! Du må også meget gerne skrive privat til mig også kan jeg sende min graviditetsberetning til dig