Hvis hun er eller snart er 9 måneder så kan forstille mig, hvordan du har det lige nu. Min søn har haft det sådan i næsten 8 uger! Både til lur og til aften/nat. Han skreg og han var nærmest panisk nogle gange. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre og har kun prøvet at bevare roen hele tiden. Jeg flyttede ham til vores seng, da jeg selv gik i seng, for jeg kunne bare ikke være oppe 117 gange, selv om han var i vores værelse. Der var nogle gange hvor han vågnede mange gange og kun kort, men nogle andre gange vågnede ham og han ville ikke sove igen. Puha! Jeg har ammet, givet ham vand, vugget ham, puttet ham sammen med mig... han vågnede og vågnede og var ked. Jeg var ved at dø. Men pludseligt begyndte han at sove bedre og bedre uden at jeg skulle flytte ham til vores seng. Jeg kunne slet ikke forstå. Og så var det overstået... Jeg husker at jeg læste i netsunhedsplejersken (som jeg brugte meget, da vi boede lang væk og har ikke haft nogle til at spørge) at de har en tigerspring da de bliver ca.9 måneder. Og også den der separation angst. Der sker pludseligt meget motorisk og de kan ikke ligge stille. Men som alt med børn: som det kommer så forsvinder det igen... Jeg ønsker dig snart en godnats søvn igen!!!!!
Anmeld
