Endt parforhold, hvordan kommer det til at fungere

Hej alle mødre.

Jeg står i den mega frustrerende situation at jeg er gravid i uge 22 og har været nødt til at gøre en ende på vores parforhold. 
Der har længe været problemer og det er endt ud i at ingen af os er glade mere. Jeg ser ingen anden udvej, da vi altid skændes og er uvenner. Som jeg ser det, er det bedre for baby at have to glade forældre der bor hver for sig, end to forældre der er ulykkelige sammen. Jeg synes ærlig talt ikke at vores baby skal vokse op med skænderier konstant!

Nu til problemet...
Jeg kommer til at skulle være enlig mor. Men hvordan kommer det til at fungere? Altså hvor meget har han at skulle sige i forhold til baby om alt lige fra navn til hvad tøj hun skal have på? 

Håber på råd fra andre der har været igennem dette.

På forhånd tak for svar, jeg er godt nok frustreret, forvirret og ikke mindst ked af det. Det var jo ikke sådan her det skulle være 

Anonym skriver:

Hej alle mødre.

Jeg står i den mega frustrerende situation at jeg er gravid i uge 22 og har været nødt til at gøre en ende på vores parforhold. 
Der har længe været problemer og det er endt ud i at ingen af os er glade mere. Jeg ser ingen anden udvej, da vi altid skændes og er uvenner. Som jeg ser det, er det bedre for baby at have to glade forældre der bor hver for sig, end to forældre der er ulykkelige sammen. Jeg synes ærlig talt ikke at vores baby skal vokse op med skænderier konstant!

Nu til problemet...
Jeg kommer til at skulle være enlig mor. Men hvordan kommer det til at fungere? Altså hvor meget har han at skulle sige i forhold til baby om alt lige fra navn til hvad tøj hun skal have på? 

Håber på råd fra andre der har været igennem dette.

På forhånd tak for svar, jeg er godt nok frustreret, forvirret og ikke mindst ked af det. Det var jo ikke sådan her det skulle være 

Nu siger jeg lige noget, men har i overvejet parterapi? Det kan ofte hjælpe rigtig meget, når man føler, at der bare ikke er nogen anden udvej. Og bortset fra det, så tænker jeg, at det uanset hvad ville være en god idé til jeres fremtidige samarbejde. Også hvis det bare  er slut.

I forhold til medbestemmelse vil det jo være sådan, at barnet det første lange stykke tid har rigtig meget brug for sin mor, og derfor ikke bare lige kan komme på samvær med overnatning. Men jeg tænker, at du vel er interesseret i, at far og barn får en relation til hinanden? Og at han også skal være en del af hans/hendes liv? For ud fra det du skriver, får jeg lidt en fornemmelse af, at du helst ser, at han bare blander sig udenom det hele, men det er måske mig, der misforstår dig? 

Anonymor skriver:

Nu siger jeg lige noget, men har i overvejet parterapi? Det kan ofte hjælpe rigtig meget, når man føler, at der bare ikke er nogen anden udvej. Og bortset fra det, så tænker jeg, at det uanset hvad ville være en god idé til jeres fremtidige samarbejde. Også hvis det bare  er slut.

I forhold til medbestemmelse vil det jo være sådan, at barnet det første lange stykke tid har rigtig meget brug for sin mor, og derfor ikke bare lige kan komme på samvær med overnatning. Men jeg tænker, at du vel er interesseret i, at far og barn får en relation til hinanden? Og at han også skal være en del af hans/hendes liv? For ud fra det du skriver, får jeg lidt en fornemmelse af, at du helst ser, at han bare blander sig udenom det hele, men det er måske mig, der misforstår dig? 

For at være ærlig, så tror jeg ikke parterapi vil hjælpe i denne situation.

Mht. hvor meget faren skal være inde over er jeg ikke selv helt afklaret med. Det bedste ville selvfølgelig være at far og barn får et godt forhold til hinanden, men jeg står i den situation at faren kalder mig for en møgkælling, bander og sviner mig til, og ikke mindst har sagt at han vil gøre alt hvad han kan for at han får den fulde forældremyndighed over barnet og han mener selv han har en rigtig god chance idet jeg intet job har. Jeg blev fyret kort tid før jeg fandt ud af at jeg var gravid og jeg er dermed på dagpenge.

Anonym skriver:

For at være ærlig, så tror jeg ikke parterapi vil hjælpe i denne situation.

Mht. hvor meget faren skal være inde over er jeg ikke selv helt afklaret med. Det bedste ville selvfølgelig være at far og barn får et godt forhold til hinanden, men jeg står i den situation at faren kalder mig for en møgkælling, bander og sviner mig til, og ikke mindst har sagt at han vil gøre alt hvad han kan for at han får den fulde forældremyndighed over barnet og han mener selv han har en rigtig god chance idet jeg intet job har. Jeg blev fyret kort tid før jeg fandt ud af at jeg var gravid og jeg er dermed på dagpenge.

Sådan groft sagt, med mindre du føler, at han vil behandle barnet på samme måde, skal det jo ikke være til hinder for, at han får en relation til sit barn. Don't get me wrong! Ved godt at det synes man bare ikke, når han opfører sig som sådan et dumt svin.

Og så skal du altså virkelig ikke frygte, at han får forældremyndighed, bare fordi du er arbejdsløs. Det er bare varm luft fra hans side, han prøver gøre dig utryg. Du fatter ikke, hvor meget der skal til, før at statsforvaltningen overgiver fuld forældremyndighed til den ene forældre, og så da især, når han ikke er den primære omsorgsperson i det hertilfælde, hvor spædbarnet først og fremmest vil have brug for sin mor. At være arbejdsløs og på dagpenge er jo ikke kriminelt eller nogen hindring for at give barnet en god opvækst.

Men han lyder sgu ikke særlig sympatisk. 

Anonymor skriver:

Sådan groft sagt, med mindre du føler, at han vil behandle barnet på samme måde, skal det jo ikke være til hinder for, at han får en relation til sit barn. Don't get me wrong! Ved godt at det synes man bare ikke, når han opfører sig som sådan et dumt svin.

Og så skal du altså virkelig ikke frygte, at han får forældremyndighed, bare fordi du er arbejdsløs. Det er bare varm luft fra hans side, han prøver gøre dig utryg. Du fatter ikke, hvor meget der skal til, før at statsforvaltningen overgiver fuld forældremyndighed til den ene forældre, og så da især, når han ikke er den primære omsorgsperson i det hertilfælde, hvor spædbarnet først og fremmest vil have brug for sin mor. At være arbejdsløs og på dagpenge er jo ikke kriminelt eller nogen hindring for at give barnet en god opvækst.

Men han lyder sgu ikke særlig sympatisk. 

Men for at vende tilbage til mit egentlige spørgsmål 

Når vi nu får fælles forældremyndighed, så skal alle beslutninger såsom navn, dåb osv. foretages sammen?

For allerede da vi var sammen afslog han de navneforslag jeg kom med, men kunne ikke selv komme med nogen. 
Og jeg tror bestemt han vil gøre alt for at være usamarbejdsvillig, idet det er mit valg at flytte fra ham.

Jeg vil også anbefale jer parterapi. Hvor længe har jeres forhold været sådan? Det er trods alt ikke engang et halvt år siden I besluttede jer for at I skulle være forældre sammen. 

Jeg siger ikke at det er sådan for dig men jeg har hørt om flere gravide som oplever kriser i forholdet - og når hormonerne samtidig raser og manden måske opfører sig anderledes end han normalt ville fordi han jo også er under pres ifht at hans liv jo også ændrer sig når der kommer barn så kan det give nogle spændinger i forholdet som man ikke havde forestillet sig - og netop fordi man er enormt hormonpåvirket så er man måske mere tilbøjelig til at opfatte tingene værre end de er. Det er trods alt ikke for sjov at mange par laver en aftale om at de uanset hvad ikke går fra hinanden i barnets første 1-2 leveår. 

Anonym skriver:

Men for at vende tilbage til mit egentlige spørgsmål 

Når vi nu får fælles forældremyndighed, så skal alle beslutninger såsom navn, dåb osv. foretages sammen?

For allerede da vi var sammen afslog han de navneforslag jeg kom med, men kunne ikke selv komme med nogen. 
Og jeg tror bestemt han vil gøre alt for at være usamarbejdsvillig, idet det er mit valg at flytte fra ham.

Hvis du ønsker for dit barn at hun får et godt forhold til sin far så vil jeg da kun opfordre dig til at han får medbestemmelse i alt. Der går trods alt noget tilknytning tabt hvis man ikke har noget at skulle have sagt omkring de vigtige ting i barnets liv - for ikke at sige dets navn. 

Jeg er glad for at i kommer med jeres meninger, det er helt okay 

Men jeg føler ikke at jeg får et konkret svar på det jeg spørger om?

Anonym skriver:

Jeg er glad for at i kommer med jeres meninger, det er helt okay 

Men jeg føler ikke at jeg får et konkret svar på det jeg spørger om?

Så vidt jeg kan se på foreningens fars hjemmeside, så har forældremyndighedsindehaver ret til følgende, og da i deler forældremyndigheden, må det jo så være noget i skal være enige om:

Værgemål

Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb

Skolevalg, videreuddannelse

Skolefritidsordning

Risikobetonet fritidsaktivitet

Flytning udenlands, herunder flytning til Grønland og Færøerne

Navnevalg

Religiøse forhold

Ægteskab

Pas

Men vi får fælles forældremyndighed selvom vi ikke bor sammen?