Føler ikke det samme :(

charthys skriver:

Jeg har lært at sige fra. MEN, jeg vælger også mine kampe med omhu. Nogle gange lader jeg tingene være, ud fra devicen at jeg overlever vel nok...

Gid jeg kunne det

Anonym skriver:

Det gør jeg også, men min kæreste er bare ikke enig

Så sig at det er sku din krop det hele går udover og din psyke der er på spil, det skal sku respekteres. 

Mullesmith skriver:

Så sig at det er sku din krop det hele går udover og din psyke der er på spil, det skal sku respekteres. 

Det har jeg prøvet, men det er særligt også tiden efter hvor hun er styg, har et barn i forvejen som er sensitiv og det i svær grad og det var en kamp at blive respekteret og er det stadig og vores barn bliver vitterligt utrøstelig hver gang vi skal ses for hun jokker bare ned over grænserne, så vi ses ikke tit, det er blevet bedre, fordi hun jo godt selv lidt fornemmer det, men årh Gud hvad med den næste, vil hun også bare presse og presse på

Øv hvor en træls situation. Som jeg læser det, handler det mere om din anstrengende svigermor, der er så glad at hn uheldigvis træder ind over dine grænser, end det handler om at du endnu ikke elsker dit barn. Og til det sidste vil jeg sige - det kommer. For mig tog det også længere tid anden gang fordi jeg havde en rigtig træls graviditet med smerter osv. Det betød at jeg i starten faktisk ikke skænkede den lille purk ret mange tanker - hovedet var simpelthen fyldt af bekymringer og irritation over smerterne. Måske det er lidt det samme med dig bare ikke med smerter men med bekymringer og irritation over svigermor og andre velmenende interessenter, der mener de har en aktie i din graviditet? Jeg kan i øvrigt godt følge det med, at det er irriterende når alle andre har en mening - og når det er som om at alting kun handler om baby i maven.

Jeg tror mit bedste råd må være, at du skal prøve at lade svigermor og co fylde mindre i dine tanker - og så vide at det jo har løst sig før og det skal det nok igen. Hvis du holder fast i dig selv og dine grænser, så bliver der også plads til tanker og følelser for den lille i maven. Nyd at du har mange uger endnu til at lade kærligheden komme - og den skal nok komme

jenny4 skriver:

Øv hvor en træls situation. Som jeg læser det, handler det mere om din anstrengende svigermor, der er så glad at hn uheldigvis træder ind over dine grænser, end det handler om at du endnu ikke elsker dit barn. Og til det sidste vil jeg sige - det kommer. For mig tog det også længere tid anden gang fordi jeg havde en rigtig træls graviditet med smerter osv. Det betød at jeg i starten faktisk ikke skænkede den lille purk ret mange tanker - hovedet var simpelthen fyldt af bekymringer og irritation over smerterne. Måske det er lidt det samme med dig bare ikke med smerter men med bekymringer og irritation over svigermor og andre velmenende interessenter, der mener de har en aktie i din graviditet? Jeg kan i øvrigt godt følge det med, at det er irriterende når alle andre har en mening - og når det er som om at alting kun handler om baby i maven.

Jeg tror mit bedste råd må være, at du skal prøve at lade svigermor og co fylde mindre i dine tanker - og så vide at det jo har løst sig før og det skal det nok igen. Hvis du holder fast i dig selv og dine grænser, så bliver der også plads til tanker og følelser for den lille i maven. Nyd at du har mange uger endnu til at lade kærligheden komme - og den skal nok komme

Tak, jeg tror helt sikkert du har ret, jeg har bare så svært ved at forlige mig med min manglende glæde og lyst til at dele min nyhed. Og så tænker jeg tænk hvis jeg får en fødselsdepression fordi jeg ikke kan knytte mig grundet alle de negative associationer jeg føler lige nu.

min kærestes venner er også begyndt at komme med velmente råd til navne og skrev at vi skulle altså vælge et mere normalt navn denne gang

Anonym skriver:

Tak, jeg tror helt sikkert du har ret, jeg har bare så svært ved at forlige mig med min manglende glæde og lyst til at dele min nyhed. Og så tænker jeg tænk hvis jeg får en fødselsdepression fordi jeg ikke kan knytte mig grundet alle de negative associationer jeg føler lige nu.

min kærestes venner er også begyndt at komme med velmente råd til navne og skrev at vi skulle altså vælge et mere normalt navn denne gang

Altså folk kan nogle gange være elefanter i glashuse hvad gælder navne.. Og det sjove er, at næsten uanset hvad man kalder sit barn, så kan de jo ikke hedde andet bagefter. 

Selvom jeg synes den kommentar er over stregen, så er du måske også lidt ekstra hormonella i øjeblikket og med følelserne omkring svigermor og co, så skal der nok mindre til at slå dig ud af kurs end sædvanligt.

Prøv at lave nogle ting du godt kan lide, aftal med en veninde at I skal ses og at det er baby-snak fri zone så du kan tage tankerne fra det hele lidt.

jenny4 skriver:

Altså folk kan nogle gange være elefanter i glashuse hvad gælder navne.. Og det sjove er, at næsten uanset hvad man kalder sit barn, så kan de jo ikke hedde andet bagefter. 

Selvom jeg synes den kommentar er over stregen, så er du måske også lidt ekstra hormonella i øjeblikket og med følelserne omkring svigermor og co, så skal der nok mindre til at slå dig ud af kurs end sædvanligt.

Prøv at lave nogle ting du godt kan lide, aftal med en veninde at I skal ses og at det er baby-snak fri zone så du kan tage tankerne fra det hele lidt.

Jeg er helt sikkert mere nærtagende når det kommer til mine "børn" pg jeg har klart flere grænser end flertallet.

mine venner er heldigvis meget respektfulde og afslappet omkring det hele og mest af alt, så kender de mig og mine grænser, så det er altid afslappende at ses med dem, men det daglig opkald på min telefon fra svigermor af er nok til at hyle mig helt ude af den og gør nogen gange at jeg ender med at tænke at det her var en stor fejl

værst af alt er at jeg endnu ikke har taget telefonen, for jeg nåede den ikke første dag og den telefonsvarebesked hun havde indtalt fik det hele til at vende sig i mig

og jeg ved det, jeg burde tage tyren ved hornene og det hele bliver bare værre af at jeg udskyder det, men jeg er så konfliktsky og hun presser og presser eller også bliver hun mega tøssesur og rigtig tarvelig at høre på og jeg bliver så ked hver gang og jeg kan bare ikke ryste det af mig igen. Min egen mor er på mange måder lige sådan men hende har jeg ligesom lært at håndtere plus hun er min mor, det er bare nemmer at sige STOP.

Anonym skriver:

Jeg er helt sikkert mere nærtagende når det kommer til mine "børn" pg jeg har klart flere grænser end flertallet.

mine venner er heldigvis meget respektfulde og afslappet omkring det hele og mest af alt, så kender de mig og mine grænser, så det er altid afslappende at ses med dem, men det daglig opkald på min telefon fra svigermor af er nok til at hyle mig helt ude af den og gør nogen gange at jeg ender med at tænke at det her var en stor fejl

værst af alt er at jeg endnu ikke har taget telefonen, for jeg nåede den ikke første dag og den telefonsvarebesked hun havde indtalt fik det hele til at vende sig i mig

og jeg ved det, jeg burde tage tyren ved hornene og det hele bliver bare værre af at jeg udskyder det, men jeg er så konfliktsky og hun presser og presser eller også bliver hun mega tøssesur og rigtig tarvelig at høre på og jeg bliver så ked hver gang og jeg kan bare ikke ryste det af mig igen. Min egen mor er på mange måder lige sådan men hende har jeg ligesom lært at håndtere plus hun er min mor, det er bare nemmer at sige STOP.

Okay det er dejligt at dine venner er forstående.

Må jeg spørge hvad det er din svigermor vil? 

jenny4 skriver:

Okay det er dejligt at dine venner er forstående.

Må jeg spørge hvad det er din svigermor vil? 

Hun vil bare snakke, høre hvordan jeg har det, om jeg har taget på i vægt, hvordan maven ser ud nu, hvad vi tænker med navn osv osv, hun vil vide alt og så ville hun vide om hun denne gang måtte komme med til fødslen.

hun har aldrig selv været gravid og født er barn, min kæreste er adopteret, så hun er meget ekstrem og sidst gik hun som sagt helt amok fordi hun ikke følte hun var en del af min graviditet. Jeg ved godt det må være svært, men jeg kan bare ikke give hende det hun ønsker, jeg er ikke sådan indrettet.