Tænk hvis man bliver skuffet!?!

lineog4 skriver:

Tænker det er en af de store bagsider ved kønsscanninger mm. For når man først har kæmpet sig gennem fødslen og får den lille varme klump, med de skønneste øjne der synes at vide alt, ja så er kønnet så dejligt ligegyldigt, for det lille væsen var det man ønskede sig mest i hele verden.

Men nej man er ikke utaknemmelig fordi man har drømme om køn, hårfarve, næsen eller hvad ved jeg. Men heldigvis er man jo sådan indrettet at det barn man får var lige præcis det man ønskede sig, og man "glemmer" alle drømmene man havde på forhånd. 

Efte jeg mistede Lia har jeg i begge graviditeter brændende ønsket mig en pige og fået en dreng, de er nu 5 og 7 år og jeg føler mig som den heldigste kvinde i verden, at lige præcis de to valgte mig til deres mor. Det skal dog ingen hemmelighed være, at jeg mangler en lille pige og skulle livet ville jeg skulle have flere børn, ville jeg stadig ønske mig en lille pige og elske det jeg fik uafhængigt. 

Puha har du mistet et barn  ja en pige kunne fuldende flokken på en måde 

Mullesmith skriver:

Puha har du mistet et barn  ja en pige kunne fuldende flokken på en måde 

Kan sagtens følge dig, vi har en pige fra 2011 og da jeg blev gravid igen håbede jeg rigtig meget på at det var en dreng, jeg blev rigtig glad da jeg fandt ud af det var TO drenge ☺ Har bare altid ønsket mig at få begge dele, begge køn er jo fantastiske på hver deres måde og jeg håber på både at få flere piger og flere drenge ♡ 

StephanieNajim skriver:

Kan sagtens følge dig, vi har en pige fra 2011 og da jeg blev gravid igen håbede jeg rigtig meget på at det var en dreng, jeg blev rigtig glad da jeg fandt ud af det var TO drenge ☺ Har bare altid ønsket mig at få begge dele, begge køn er jo fantastiske på hver deres måde og jeg håber på både at få flere piger og flere drenge ♡ 

Hov, var ikke lige meningen at citere det svar