Hold da op jeg har brug for en krammer, noget overskud, et eller andet ��
Siden nytår har jeg konstant været syg, da det aftog for et par uger siden, overtog generne fra min graviditet, har bla forhøjet blodtryk(begyndende svangerskabsforgiftning og slem bækkenløsning). Hussalget har taget mange kræfter og står stadig uden køber, og har slidt på ressourcer og energi. På det seneste har der jo været en del helligdage, og ungerne har været syge. Samtidig har vi haft udfordringer i forhold til børnehaven, A kom i storegruppe, B startede i bh og C i dagpleje som jo har givet en masse sygdom. Nu er vi igang med 2x blefri træning, og virkelig mangel på info fra børnehaven på den konto. Ungerne har været meget udfordrende for tiden især efter B er startet i bh. I går kom jeg af forskellige årsager 10 min i luk og plejer aldrig at hente så sent. Vi var ikke engang de sidste. Jeg brugte de første 5 min på at lede efter dem da de var i den anden ende af huset end de plejer og samlede ungernes ting, og fik et hyr med at få ungerne med ud. Måtte råbe højt og blev en meget trels hente situation og hjalp ikke at en af pædagogerne stressede på os konstant. A's plads er i øvrigt så man næsten ikke kan komme til da den er helt inde i hjørnet og bag ved legeredskab og rulleborde. I dag får jeg af pædagogen en løftet pegefinger og reprimande, at det ikke kunne nytte jeg kom så sent når jeg ikke havde styr på ungerne. Ramte mig når det er et engangstilfælde at jeg kom der, og har mange sygehus aftaler, i næste uge skal jeg på sygehuset hver dag, på nær fredag. Har lige stået i over 1/2 time og med lort over begge ører og spulet B ren, og er nu bare igen fyldt op af smerter. Har ramt punktet og føler mig som verdens ringeste mor. Smerterne giver kort lunte og har svært ved at rumme mere. Mangel på plads, mangel på energi, smerter, unger der er udfordrende og folk i ens omgangskreds som sparker til en som i forvejen ligger ned. Uansethvad jeg gør er det som om intet vil.
Min mand gør hvad han kan og er også udfordret.
Jeg ved godt at det primært er graviditeten der er den tunge post, men at skal være klar til åbent hus og ude af huset min 1 gang i ugen, og de udfordringer det pt medfører at børnene har reaktioner i forhold til børnehaven, fylder. Indtil nu har der intet været i selve børnehaven, men i dag havde A haft det lidt for sjovt med et par andre drenge og de fik konsekvens, og fair nok, men så sagde pædagogen at de ikke kunne styre A og efter hente situationen i går, måtte hun jo reagere. Sjovt nok var det B der ikke ville høre efter, og ikke A.
Føler mig så uduelig
Anmeld
Citér
