Spise alene på restaurant?

Før jeg fik børn var jeg ofte på cafe og spise alene men med en god bog. Jeg var oftest alene i biografen også.

At jeg ikke gør det mere har ikke noget at gøre med, at jeg ikke vil, men at jeg er alene med børnene og derfor bundet til at være hjemme hver aften.

Dog tager jeg de sjældne dage, jeg har tid og børnefri (læs de er i skole/bh) nogle gange et sted hen og spiser frokost.

Mama85 skriver:

Min umiddelbare tanke var nej, indtil at jeg fik vendt tanken et par gange. For hvad er formålet med et restaurantbesøg? Det er at man får noget at spise, måske noget lækkert man ikke får til hverdag, uden at man selv skal kokkerere..og hvorfor kan ikke gøre det alene? Selvfølgelig kan man da det.. Nyd dit eget selskab, tag gerne en bog eller en tablet med, hvis du er bange for at sidde at trille tommelfingre midt i maden 

Ja lige præcis, men mange ser det jo også som noget man gør med en anden. For hyggens skyld. 

PT skriver:

Før jeg fik børn var jeg ofte på cafe og spise alene men med en god bog. Jeg var oftest alene i biografen også.

At jeg ikke gør det mere har ikke noget at gøre med, at jeg ikke vil, men at jeg er alene med børnene og derfor bundet til at være hjemme hver aften.

Dog tager jeg de sjældne dage, jeg har tid og børnefri (læs de er i skole/bh) nogle gange et sted hen og spiser frokost.

 

Sejt!

frokost tænker jeg heller ikke, generer mig. Det er mere aftenmåltidet

Anonym skriver:

Ja, overskriften siger sig selv..

hvorfor/hvorfor ikke?

min kæreste kan desværre ikke komme med, men har sindssyg lyst til at komme ud og spise:/

Det kunne jeg godt finde på og har jeg også gjort  

Anonym skriver:

Ja lige præcis, men mange ser det jo også som noget man gør med en anden. For hyggens skyld. 

Ja, lige præcis. Det tænkte jeg også på, men hvis man piller det hele fra hinanden, så er et restaurentbesøg mere komplekst end som så. Der er det element med at man får mad. Der er servicedelen, og det sociale og meget mere. Men hvem siger at du ikke kommer til at hygge dig i dit eget selskab? Jeg ville gøre det hvis det var mig der stod i dit sted, for tænk nu hvis du bare stortrives med det? Og tør at besøge et restaurant alene og ligefrem nyde det. Og hvis det alligevel ikke falder i din smag, så har du da prøvet det, før du udelukker det helt.

Ja da! 

Var i Århus i dag med noget familie, og vi var inde og spise på en cafe/resteuran. Så flere der sad alene og spiste, hvor de endten sad med en bog eller en iPad. På et tidspunkt var bordene ved at være godt fyldt op og en enlig mand i midten af fyrnde kom ind og spurte efter et bord, fik at vide at alt lige nu var optaget, men at han måske ku være heldig og finde en enkelt plads et sted. Han gik hen til en anden mand der sad alene og spurte om han måtte sætte sig der, hvilket han fik ja til. Så sad de der 2 helt fremmede og spiste ved samme bord, men altså stadig alene.

Jeg har nogen gange da jeg var yngre og boede i London, selv gået ud og spise eller i biografen. Syntes det ka være helt rart ik at sku " underholde" andre end mig selv.

Efter vi har fået børn, har jeg ik haft tid til det, føler jeg. Vh stine

Jeg er lige nu på forretningsrejse i USA og har været ude at spise med forretningsforbindelser nogle aftener, men andre aftener har jeg været alene, så her har mit valg været at tage noget med på hotellet eller gå ud og spise selv. Her til aften har jeg taget mad med på hotellet, da baby i morges fortalte mig, at nu skulle jeg lige slappe lidt af, men ellers går jeg som regel ud og spiser alene for at få noget ordentligt mad. Det var noget jeg lige skulle vænne mig til i starten, men nu er jeg vant til det.

Som udgangspunkt ville jeg nok ikke tage på restaurant alene, selvom lysten absolut kunne være der til det.  Har dog været på café og drikke kaffe alene, mens jeg har siddet med studie arbejde.

Jeg har en enkelt gang da jeg var yngre, været i biffen alene, fordi der var en film jeg bare skulle se. Det føltes bare et eller andet sted SÅ forkert da jeg sad der, men idag er jeg alligevel ret stolt over at jeg i en alder af 20 år, sked på hvad andre tænkte og bare gjorde det.

Tror meget det handler om frygten for hvad andre tænker. Jeg nyder mit eget selskab og det er egentlig sådan jeg lader bedst op, så det gælder bare om at kaste sig ud i det.

Ser intet forkert i at spise alene på en restaurant. Da jeg var tjener fik jeg en del gæster der kom alene og løftede aldrig et øjenbryn over det.

Jeg selv er for nærrig, ville ikke bruge penge på bare mig - hov så nok ikke nærrig, men mere jeg ikke forkæler mig selv, men meget gerne forkæler andre 

Men måske jeg ville nyde det, en god bog og en der serveret lækkert mad for mig og kun mig.

Jeg gør det ofte... Elsker alenetid