At opgive behandling og ansøge om adoption?

nielsen80 skriver:

Lyder hårdt!

Må jeg spørge, hvor i landet du bor? Ved Riget skulle have en virkelig dygtigt afdeling med fokus på gentagende aborter. Måske det kunne være et forsøg værd.

 

Det er jeg blevet tilbudt næste gang, men der er lang ventetid. 

Så vil nok hellere søge adoption og være sikker på at blive mor når først vi er godkendt, fremfor at risikere at spilde adskillige år på noget der kun "måske" virker. 

En af mine store frustrationer omkring abort er, at det er så super bureaukratisk, at der er så meget ventetid, og at det koster så mange penge. Forstå mig ret - både tid og penge bruger man jo også alt for mange af når man er i behandling (og man vil jo i øvrigt gøre og betale alt i verden), men det er alligevel en svær mundfuld at sluge, at der vil få så længe fra at vi stopper behandlingen, til vi så rent faktisk kan blive adoptivforældre. 

Umiddelbart tror jeg, at beslutningen for mig ville være meget nemmere, hvis det eksempelvis drejede sig om et halvt eller helt år (og hvis jeg ikke lige skulle nå at spare 200.000 kr. op først). 

En af mine store frustrationer omkring abort er, at det er så super bureaukratisk, at der er så meget ventetid, og at det koster så mange penge. Forstå mig ret - både tid og penge bruger man jo også alt for mange af når man er i behandling (og man vil jo i øvrigt gøre og betale alt i verden), men det er alligevel en svær mundfuld at sluge, at der vil få så længe fra at vi stopper behandlingen, til vi så rent faktisk kan blive adoptivforældre. 

Umiddelbart tror jeg, at beslutningen for mig ville være meget nemmere, hvis det eksempelvis drejede sig om et halvt eller helt år (og hvis jeg ikke lige skulle nå at spare 200.000 kr. op først). 

OMG... fik jeg lige skrevet "abort", når jeg mente "adoption"? Shit, denne her fertilitetshjerne er da helt gal. Er der mere kaffe? 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

En af mine store frustrationer omkring abort er, at det er så super bureaukratisk, at der er så meget ventetid, og at det koster så mange penge. Forstå mig ret - både tid og penge bruger man jo også alt for mange af når man er i behandling (og man vil jo i øvrigt gøre og betale alt i verden), men det er alligevel en svær mundfuld at sluge, at der vil få så længe fra at vi stopper behandlingen, til vi så rent faktisk kan blive adoptivforældre. 

Umiddelbart tror jeg, at beslutningen for mig ville være meget nemmere, hvis det eksempelvis drejede sig om et halvt eller helt år (og hvis jeg ikke lige skulle nå at spare 200.000 kr. op først). 

Ja ventetiden er lang, men der er jo heller ingen garantier for at behandlingen virker. 

Via. adoption ved man jo at det kommer til at ske, så snart man er godkendt. 

Vi har i forvejen sparet en del op, da vi fra begyndelsen har set det som en mulighed hvis nu...

Ja det er en stor mundfuld, jeg har jo stadig 3 IVF forsøg tilbage. Har brugt et, hvor der ingen æg var til oplægning. 

Tror bare min frustration er at det trækker i langdrag hvis ikke det lykkedes, og man så først efter de 3 forsøg skal igang med godkendelser til adoption :O 

Anonym skriver:

Ja ventetiden er lang, men der er jo heller ingen garantier for at behandlingen virker. 

Via. adoption ved man jo at det kommer til at ske, så snart man er godkendt. 

Vi har i forvejen sparet en del op, da vi fra begyndelsen har set det som en mulighed hvis nu...

Ja det er en stor mundfuld, jeg har jo stadig 3 IVF forsøg tilbage. Har brugt et, hvor der ingen æg var til oplægning. 

Tror bare min frustration er at det trækker i langdrag hvis ikke det lykkedes, og man så først efter de 3 forsøg skal igang med godkendelser til adoption :O 

Det er super svære overvejelser - og jeg kan godt se hvorfor du når frem til den konklusion du gør. Også selvom jeg selv nok hælder til at bruge forsøgene først. 

På den ene side kan jeg godt se logikken i, at man bliver bedt om at være færdig med behandlingen før man ansøger om adoption - på den anden side er det frygteligt, at man ikke kan begge dele samtidig 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Det er super svære overvejelser - og jeg kan godt se hvorfor du når frem til den konklusion du gør. Også selvom jeg selv nok hælder til at bruge forsøgene først. 

På den ene side kan jeg godt se logikken i, at man bliver bedt om at være færdig med behandlingen før man ansøger om adoption - på den anden side er det frygteligt, at man ikke kan begge dele samtidig 

Vi kan hvis nok klare nogle af de indledende ting som kan tage op til et år sideløbende med behandling - altså helbreds tjek, formue attester og lign. som stats forvaltningen skal godkende. 

Så er vi da alligevel kommet et lille stykke tættere på. 

Men ja, det er virkelig svære overvejelser. 

På den ene side vil jeg jo bruge de forsøg vi har, men på den anden side har vi bare været igang i så mange år at jeg gerne snart vil være garanteret at blive mor. 

åhh ha. 

Anonym skriver:

Vi kan hvis nok klare nogle af de indledende ting som kan tage op til et år sideløbende med behandling - altså helbreds tjek, formue attester og lign. som stats forvaltningen skal godkende. 

Så er vi da alligevel kommet et lille stykke tættere på. 

Men ja, det er virkelig svære overvejelser. 

På den ene side vil jeg jo bruge de forsøg vi har, men på den anden side har vi bare været igang i så mange år at jeg gerne snart vil være garanteret at blive mor. 

åhh ha. 

Da jeg undersøgte det i sin tid, mener jeg, man kunne forsætte behandling indtil fase 3. I den skulle alt afbrydes. Hvilket giver god mening, da fortrydelse fra adtionsforældre kan resultere i, at barnet ikke bliver adopteret overhovedet  - barn og forældre bliver matchet i fase 3, og ender adoptionsforældre med at sige nej, står barnet som den helt store taber.

Jeg synes bestemt, du skal undersøge om det er noget for dig, men sørg for at lav dit forarbejde. Find de lande og steder du mener, lever op til din standard - snak med andre, som selv har adopteret fra de børnehjem du tiltænker. Læs op på, hvad det er for problematikker børnene oftest har osv. Adoption kan være en god løsning, og jo bedre informeret du er, jo bedre kan du afgøre, om det er for jer.

et sidste råd ville være, træf ikke beslutningen med det samme eller kort tid efter et mislykket forsøg. Man skal helst være der følelsesmæssigt, hvor man kan træffe gode beslutninger - det er man typisk ikke når man er i sorg.

Ønsker dig alt mulig held og lykke, jeg er sikker på du nok skal blive mor på den ene eller anden måde

nielsen80 skriver:

Da jeg undersøgte det i sin tid, mener jeg, man kunne forsætte behandling indtil fase 3. I den skulle alt afbrydes. Hvilket giver god mening, da fortrydelse fra adtionsforældre kan resultere i, at barnet ikke bliver adopteret overhovedet  - barn og forældre bliver matchet i fase 3, og ender adoptionsforældre med at sige nej, står barnet som den helt store taber.

Jeg synes bestemt, du skal undersøge om det er noget for dig, men sørg for at lav dit forarbejde. Find de lande og steder du mener, lever op til din standard - snak med andre, som selv har adopteret fra de børnehjem du tiltænker. Læs op på, hvad det er for problematikker børnene oftest har osv. Adoption kan være en god løsning, og jo bedre informeret du er, jo bedre kan du afgøre, om det er for jer.

et sidste råd ville være, træf ikke beslutningen med det samme eller kort tid efter et mislykket forsøg. Man skal helst være der følelsesmæssigt, hvor man kan træffe gode beslutninger - det er man typisk ikke når man er i sorg.

Ønsker dig alt mulig held og lykke, jeg er sikker på du nok skal blive mor på den ene eller anden måde

1000 tak for din besked. 

Ja jeg mente nok at man kunne gøre det sideløbende med behandling et stykke tid. 

Det kræver rigtig meget forarbejde og det er bestemt ikke en beslutning man bare lige træffer. 

Jeg har det sidste halve år undersøgt lidt nærmere omkring det og der er godt nok mange ting i det. 

Jeg ved også at det nok skal lykkedes på den ene eller anden måde 

Hej,

nu har jeg ikke nogen erfaring med fertilitetsbehandling, men jeg er selv adopteret og kender mange andre adopterede, både i mine familie og vennekreds. Nu kan jeg jo ikke snakke for ALLE adopterede, da det er meget individuelt, hvordan man har det med det, men hvis du har lyst må du gerne sende mig en pb. Hvis du har nogle tanker omkring hvordan det måske er at være adopteret eller andre ting i den dur. Selv har jeg ingen identitetskriser eller store sorger over det, nu hvor jeg er blevet voksen.

Du kan sikkert også læse om det på nettet, men jeg ville lige smide tilbudet til dig, hvis du kunne have lyst til en lille snak 

Mvh Camilla