At opgive behandling og ansøge om adoption?

Er der nogle herinde der har taget "springet"? 

Havde i opbrugt forsøgene i det offentlige først eller opgav i inden? 

Hej med dig

Det er er rigtig svært spørgsmål, men jo også noget som det er svært ikke at have i baghovedet, når man er i fertilitetsbehandling.

Jeg har skrevet lidt om mine egne overvejelser på området, for nogen tid tilbage:  https://erduherikkesnart.wordpress.com/2015/01/13/adoption/

Her tror jeg at vi som minimum bruger de offentlig forsøg, før vi overvejer om vi skal videre i det private, eller om adoption kunne være en mulighed. Uanset hvad har jeg en fornemmelse af, at dette ikke får lov til at fortsætte særligt mange år i nu. Det er for hårdt og jeg vil ikke finde mig i at bruge så mange år af mit liv på at være ulykkelig. 

Men... det er et svært skridt at tage...

Kh Signe

Jeg kender et par stykker .

En meget tæt på og en som er i den yderste kreds i bekendtskabskredsen.

De over vejede begge adoption ,men gik i stedet ægdonorvejen. 

Den ene er i gang endnu ,den anden har 2 ægdonor børn :)

Måske det var noget der I skulle overveje før adoption? 

Der er mange "minusser" ved begge dele -men alt i alt så tror jeg ( og jeg skriver tror for jeg har ikke personlige erfaringer ) det er mindre opslidende at være donormodtagere frem for at skulle igennem det ræs det er at skulle adoptere. 

Man kan sprige ventetiden over og tage til f.eks Grækenland der er ingen ventetid og der er det også lovligt at "adoptere 6 dages embroyer" Og det giver jo 80% chance for succes . ( Ifølge min veninde :) 

Jeg ved godt det ikke var det du spurgte om ,men ville lige give et indput fra en der har stået på sidelinien til en tæt veninde der har kæmpet og grædt og nu har hun 2 dejlige børn som hun måske ikke er biomor til ,men de er båret af hende,præget og ammet og hun har fået det hele som hun siger på nær de 6 første dage .

Carina:-) skriver:

Jeg kender et par stykker .

En meget tæt på og en som er i den yderste kreds i bekendtskabskredsen.

De over vejede begge adoption ,men gik i stedet ægdonorvejen. 

Den ene er i gang endnu ,den anden har 2 ægdonor børn :)

Måske det var noget der I skulle overveje før adoption? 

Der er mange "minusser" ved begge dele -men alt i alt så tror jeg ( og jeg skriver tror for jeg har ikke personlige erfaringer ) det er mindre opslidende at være donormodtagere frem for at skulle igennem det ræs det er at skulle adoptere. 

Man kan sprige ventetiden over og tage til f.eks Grækenland der er ingen ventetid og der er det også lovligt at "adoptere 6 dages embroyer" Og det giver jo 80% chance for succes . ( Ifølge min veninde :) 

Jeg ved godt det ikke var det du spurgte om ,men ville lige give et indput fra en der har stået på sidelinien til en tæt veninde der har kæmpet og grædt og nu har hun 2 dejlige børn som hun måske ikke er biomor til ,men de er båret af hende,præget og ammet og hun har fået det hele som hun siger på nær de 6 første dage .

Jeg ville også vælge ægdonorvejen - HVIS det kan løse problemet for det pågældende par, det vil det jo ikke kunne i alle tilfælde, alt efter hvad problemet er.

Jeg har researchet en del på emnet og har interviewet 4 voksne adoptivbørn. Og selvom adoption på mange måder er en god løsning, så skaber det altså ar på sjælen og stor identitetsforvirring for børnene (også i voksenlivet). Og man skal heller ikke undervurdere det kolossale ansvar det kræver af adoptivforældrene - et ansvar som i lang tid er blevet totalt negligeret, men som der heldigvis er begyndt at komme fokus op.

Til TS - jeg har selv været i IVF behandling, og selvom det var hårdt psykisk ville jeg som minimum bruge alle mine forsøg i det offentlige, og sikkert også tage endnu en runde (med 3 ÆU) i det private, inden jeg gik til andre muligheder. 

Vi havde aftalt, det var vejen frem for os da vi var i gang med det sidste ivf forsøg. Skæbnen ville, det var det forsøg der lykkes, så det blev ikke aktuelt.

Vi har så igen talt om det, nu hvor ønsket om nr 2 er meget stort - der er bare så mange historier fra adoptionsverden, som skræmmer mig! Biologi betyder intet for os, men er skræmt af ikke at kunne være i mit barns liv det første år, er skræmt af historier om kooruption, og tilstande som minder om menneskehandel( ved godt det er fåtal), også skræmmer ventelister på 5 år mig....det er vist ikke blevet bedre efter danadopt og ac fusioneret. 

Af ovenstående årsager har vi valgt at give ivf tre forsøg mere i drømmen om nr 2, lykkes det ikke, vælger vi at sige stop og være meget glad for det perfekte eksemplar af en pige,vi fik Vi har dog snakket om så at blive aflastningsfamilie, da vi mener vi har noget at give af, og vi ønsker flere børn omkring os på en eller anden måde.

Carina:-) skriver:

Jeg kender et par stykker .

En meget tæt på og en som er i den yderste kreds i bekendtskabskredsen.

De over vejede begge adoption ,men gik i stedet ægdonorvejen. 

Den ene er i gang endnu ,den anden har 2 ægdonor børn :)

Måske det var noget der I skulle overveje før adoption? 

Der er mange "minusser" ved begge dele -men alt i alt så tror jeg ( og jeg skriver tror for jeg har ikke personlige erfaringer ) det er mindre opslidende at være donormodtagere frem for at skulle igennem det ræs det er at skulle adoptere. 

Man kan sprige ventetiden over og tage til f.eks Grækenland der er ingen ventetid og der er det også lovligt at "adoptere 6 dages embroyer" Og det giver jo 80% chance for succes . ( Ifølge min veninde :) 

Jeg ved godt det ikke var det du spurgte om ,men ville lige give et indput fra en der har stået på sidelinien til en tæt veninde der har kæmpet og grædt og nu har hun 2 dejlige børn som hun måske ikke er biomor til ,men de er båret af hende,præget og ammet og hun har fået det hele som hun siger på nær de 6 første dage .

Jeg har også overvejet ægdonation og har en mulig donor. Men jeg har faktisk ikke lysten til mere på egen krop. 

Jeg har et langt forløb bag mig, ikke mht. forsøg men aborter. Og jeg vil ikke kunne bære at skulle gennem et mere omfattende forløb med donor og risikere at miste.

modesty skriver:

Jeg ville også vælge ægdonorvejen - HVIS det kan løse problemet for det pågældende par, det vil det jo ikke kunne i alle tilfælde, alt efter hvad problemet er.

Jeg har researchet en del på emnet og har interviewet 4 voksne adoptivbørn. Og selvom adoption på mange måder er en god løsning, så skaber det altså ar på sjælen og stor identitetsforvirring for børnene (også i voksenlivet). Og man skal heller ikke undervurdere det kolossale ansvar det kræver af adoptivforældrene - et ansvar som i lang tid er blevet totalt negligeret, men som der heldigvis er begyndt at komme fokus op.

Til TS - jeg har selv været i IVF behandling, og selvom det var hårdt psykisk ville jeg som minimum bruge alle mine forsøg i det offentlige, og sikkert også tage endnu en runde (med 3 ÆU) i det private, inden jeg gik til andre muligheder. 

Tak for svar.

Jeg har givet et svar til en anden om grundlaget for at vi ikke vil vælge æg donation. 

Man har selvfølgelig et standpunkt til man tager et nyt, men jeg tror ikke jeg lader det gå så vidt. 

nielsen80 skriver:

Vi havde aftalt, det var vejen frem for os da vi var i gang med det sidste ivf forsøg. Skæbnen ville, det var det forsøg der lykkes, så det blev ikke aktuelt.

Vi har så igen talt om det, nu hvor ønsket om nr 2 er meget stort - der er bare så mange historier fra adoptionsverden, som skræmmer mig! Biologi betyder intet for os, men er skræmt af ikke at kunne være i mit barns liv det første år, er skræmt af historier om kooruption, og tilstande som minder om menneskehandel( ved godt det er fåtal), også skræmmer ventelister på 5 år mig....det er vist ikke blevet bedre efter danadopt og ac fusioneret. 

Af ovenstående årsager har vi valgt at give ivf tre forsøg mere i drømmen om nr 2, lykkes det ikke, vælger vi at sige stop og være meget glad for det perfekte eksemplar af en pige,vi fik Vi har dog snakket om så at blive aflastningsfamilie, da vi mener vi har noget at give af, og vi ønsker flere børn omkring os på en eller anden måde.

Biologi betyder heller ikke noget her og jeg har det anstrengt med hvis jeg skal være gravid. Derfor jeg tænker adoption. 

Jeg har aborteret flere gange og det har gjort at jeg har mistet lysten til at det skal være min egen krop der skal bære en graviditet. 

Anonym skriver:

Tak for svar.

Jeg har givet et svar til en anden om grundlaget for at vi ikke vil vælge æg donation. 

Man har selvfølgelig et standpunkt til man tager et nyt, men jeg tror ikke jeg lader det gå så vidt. 

Det forstår jeg godt.

Anonym skriver:

Biologi betyder heller ikke noget her og jeg har det anstrengt med hvis jeg skal være gravid. Derfor jeg tænker adoption. 

Jeg har aborteret flere gange og det har gjort at jeg har mistet lysten til at det skal være min egen krop der skal bære en graviditet. 

Lyder hårdt!

Må jeg spørge, hvor i landet du bor? Ved Riget skulle have en virkelig dygtigt afdeling med fokus på gentagende aborter. Måske det kunne være et forsøg værd.