Socialrådgiver eller pædagog?

Jeg skriver som anonym, da jeg helst ikke vil Googles ift. mit nuværende job.

Sagen er den at jeg blev uddannet socialrådgiver i 2012. Siden har jeg fået to børn, så jeg har sammenlagt været på arbejdsmarkedet i 1 1/2 år. Min barsel med den lille slutter i august, hvor jeg skal tilbage i mit job.

Men.. jeg kan slet ikke se mig selv i det. Hverken til august eller om 5, 10 eller 15 år. Jeg bryder mig ikke om at sidde stille på kontor, jeg må nok også erkende at jeg ikke er skabt til at kunne rumme og hjælpe folk, hvor end jeg gerne ville det og jeg har ikke interesse i at mit arbejde er 90%administrative opgaver.

Så nu har jeg fået den idé måske at læse til pædagog - og meget gerne allerede fra august og så på e-learning.

Men jeg er i tvivl om, hvordan jobbet som pædagog efterhånden er. Ex. som pædagog i daginstitution. Mon det er lige så stressende, som jeg har oplevet socialrådgiver-jobbet?

Ja, jeg har egentlig mange spørgsmål. Men jeg tror mit overordnede spørgsmål er - er der andre der har prøvet begge ting? Eller har lyst til at dele deres oplevelser med jobbet som pædagog eller bare uddannelsen?

Anonym skriver:

Jeg skriver som anonym, da jeg helst ikke vil Googles ift. mit nuværende job.

Sagen er den at jeg blev uddannet socialrådgiver i 2012. Siden har jeg fået to børn, så jeg har sammenlagt været på arbejdsmarkedet i 1 1/2 år. Min barsel med den lille slutter i august, hvor jeg skal tilbage i mit job.

Men.. jeg kan slet ikke se mig selv i det. Hverken til august eller om 5, 10 eller 15 år. Jeg bryder mig ikke om at sidde stille på kontor, jeg må nok også erkende at jeg ikke er skabt til at kunne rumme og hjælpe folk, hvor end jeg gerne ville det og jeg har ikke interesse i at mit arbejde er 90%administrative opgaver.

Så nu har jeg fået den idé måske at læse til pædagog - og meget gerne allerede fra august og så på e-learning.

Men jeg er i tvivl om, hvordan jobbet som pædagog efterhånden er. Ex. som pædagog i daginstitution. Mon det er lige så stressende, som jeg har oplevet socialrådgiver-jobbet?

Ja, jeg har egentlig mange spørgsmål. Men jeg tror mit overordnede spørgsmål er - er der andre der har prøvet begge ting? Eller har lyst til at dele deres oplevelser med jobbet som pædagog eller bare uddannelsen?

 

 

Jeg har ikke erfaring med hverken det ene eller det andet job, men jeg tænker at jobbet som pædagog nok ikke er det rigtige for dig hvis du ikke er skabt til at kunne rumme og hjælpe folk. 

Hvis ikke du kan rumme og hjælpe folk er pædagog næppe noget for dig

modesty skriver:

Jeg har ikke erfaring med hverken det ene eller det andet job, men jeg tænker at jobbet som pædagog nok ikke er det rigtige for dig hvis du ikke er skabt til at kunne rumme og hjælpe folk. 

Måske jeg lige skal forklare det lidt bedre. Kan godt se det lød lidt forkert, ik'? :-)

Jeg vil meget gerne hjælpe og rumme folk. Det med at rumme dem går godt. Mit problem er, at som socialrådgiver er rammerne så stramme efterhånden, at det jeg kan gøre i mit job som oftest ikke er en hjælp, men mere bare et sted hvor jeg pleaser systemet. De gange jeg rent faktisk har hjulpet nogen, har jeg måske brudt en lille regel eller to og har fået ballade over det.

Derudover har jeg det også svært med at langt de fleste folk jeg møder har massive problemer. Det er meget sjældent at man møder folk, hvor den lave ydelse i KH er deres eneste problem. Og det er det jeg måske ikke er skabt til. At min hverdag 'udelukkende' indeholder triste skæbner med massive problemer, som jeg ikke føler at jeg kan hjælpe, hvis jeg samtidig skal overholde lovgivning og andre regler på jobbet.

Giver det mening? :-)

Derimod elsker jeg at yde omsorg, for især børn. Jeg elsker at være sammen med børn. Ikke kun mine egne. At have en hverdag som ikke altid er den samme og som ikke består af så meget administrativt arbejde. Men dog stadig hvor man bruger noget teori i praktis og haret ansvar overfor andre.

Malunsesmutti skriver:

Hvis ikke du kan rumme og hjælpe folk er pædagog næppe noget for dig

Har lige svaret Modesty på det samme. Kan godt se at det lød forkert.. :-)

Malunsesmutti skriver:

Hvis ikke du kan rumme og hjælpe folk er pædagog næppe noget for dig

Jeg ved ikke om du er pædagog, men hvis du er kan du måske svare mig på dette?

Som socialrådgiver får man den fedeste uddannelse (synes jeg). Men rammerne for at bruge de ting vi lærer er bare så utrolig dårlige. Jeg kunne godt tænke mig at vide om man som pædagog oplever lidt det samme? At man får en fantastisk viden om pædagogik, men at normeringen fx. er så dårlig nu, at der ikke er plads til at bruge den teori i praksis.

Anonym skriver:

Jeg skriver som anonym, da jeg helst ikke vil Googles ift. mit nuværende job.

Sagen er den at jeg blev uddannet socialrådgiver i 2012. Siden har jeg fået to børn, så jeg har sammenlagt været på arbejdsmarkedet i 1 1/2 år. Min barsel med den lille slutter i august, hvor jeg skal tilbage i mit job.

Men.. jeg kan slet ikke se mig selv i det. Hverken til august eller om 5, 10 eller 15 år. Jeg bryder mig ikke om at sidde stille på kontor, jeg må nok også erkende at jeg ikke er skabt til at kunne rumme og hjælpe folk, hvor end jeg gerne ville det og jeg har ikke interesse i at mit arbejde er 90%administrative opgaver.

Så nu har jeg fået den idé måske at læse til pædagog - og meget gerne allerede fra august og så på e-learning.

Men jeg er i tvivl om, hvordan jobbet som pædagog efterhånden er. Ex. som pædagog i daginstitution. Mon det er lige så stressende, som jeg har oplevet socialrådgiver-jobbet?

Ja, jeg har egentlig mange spørgsmål. Men jeg tror mit overordnede spørgsmål er - er der andre der har prøvet begge ting? Eller har lyst til at dele deres oplevelser med jobbet som pædagog eller bare uddannelsen?

 

 

Jeg læser selv til pædagog. 

Jeg er blevet overflyttet på den nye uddannelse (startede på den gamle), men da uddannelsen blev lavet om skulle vi flyttes. 

Jeg synes det er blevet mere hårdt, fordi kravene er større og det hele er nyt og vi er prøvekaniner ude i praksis. 

Jeg ville nok personligt ikke vælge at tage den på den måde du nævner, da det er meget givende at sidde overfor hinanden i gruppen og skrive opgaver (der er meget gruppearbejde)  

Selve jobbet er til tider meget stressende, da der mangler hænder. Men også ekstremt givende.

Man er på hele tiden. 

esioul skriver:

Jeg læser selv til pædagog. 

Jeg er blevet overflyttet på den nye uddannelse (startede på den gamle), men da uddannelsen blev lavet om skulle vi flyttes. 

Jeg synes det er blevet mere hårdt, fordi kravene er større og det hele er nyt og vi er prøvekaniner ude i praksis. 

Jeg ville nok personligt ikke vælge at tage den på den måde du nævner, da det er meget givende at sidde overfor hinanden i gruppen og skrive opgaver (der er meget gruppearbejde)  

Selve jobbet er til tider meget stressende, da der mangler hænder. Men også ekstremt givende.

Man er på hele tiden. 

Tusind tak for dit svar.

Jeg vil helt sikkert overveje det du skriver, med at vælge den 'rigtige' uddannede ift. e-learning. Det som gør det smart for os, eller hvad man skal sige, er at vi har to små børn og jeg kommer til at mangle 6 måneders SU. Så det ville passe rigtig godt for os, at der var stor fleksibilitet.

Mht. jobbet i praksis, så er det jo der at jeg føler at mit job stort set ikke er givende, for jeg ser så sjældent folk gå glade hjem. Ikke fordi de ikke er glade for mig, men fordi jeg simpelthen ikke kan hjælpe dem inden for lovgivningens rammer.

Anonym skriver:

Måske jeg lige skal forklare det lidt bedre. Kan godt se det lød lidt forkert, ik'? :-)

Jeg vil meget gerne hjælpe og rumme folk. Det med at rumme dem går godt. Mit problem er, at som socialrådgiver er rammerne så stramme efterhånden, at det jeg kan gøre i mit job som oftest ikke er en hjælp, men mere bare et sted hvor jeg pleaser systemet. De gange jeg rent faktisk har hjulpet nogen, har jeg måske brudt en lille regel eller to og har fået ballade over det.

Derudover har jeg det også svært med at langt de fleste folk jeg møder har massive problemer. Det er meget sjældent at man møder folk, hvor den lave ydelse i KH er deres eneste problem. Og det er det jeg måske ikke er skabt til. At min hverdag 'udelukkende' indeholder triste skæbner med massive problemer, som jeg ikke føler at jeg kan hjælpe, hvis jeg samtidig skal overholde lovgivning og andre regler på jobbet.

Giver det mening? :-)

Derimod elsker jeg at yde omsorg, for især børn. Jeg elsker at være sammen med børn. Ikke kun mine egne. At have en hverdag som ikke altid er den samme og som ikke består af så meget administrativt arbejde. Men dog stadig hvor man bruger noget teori i praktis og haret ansvar overfor andre.

 

 

Ja, det giver fin mening. 

modesty skriver:

Ja, det giver fin mening. 

Det var godt. Jeg ville nok heller ikke anbefale mig selv at blive pædagog med sådan en udmelding..