R: Svage forældre skal holdes i kortere snor

Jeg er til dels enig. Jeg er meget for forebyggelse i stedet for udelykkende slukning af brænde. 
Men det der med at skære alle over samme kam, det synes jeg faktisk ikke er i orden. Måske er jeg farvet af at jeg selv er mor under 23, men for søren da! Jeg klarer mig sgu fint, og min datter lider ingen nød. Måske har jeg ikke uddannelse lige nu, men det får jeg. 

Jeg ve ikke hvordan man gør det mest optimalt. Måske en samtale eller 2 i graviditeten? For at finde ud af hvordan det står til i lige netop den familie. Og vurderer man at der er brug for det, ja så skal man da sætte ind med ekstra støtte, men der hvor det ville være spild af penge kan man jo lige så godt lade være?

Fantastisk! Det var sgu på tide at noget bliver gjort for at flere kan bryde den sociale arv. Desværre er det jo bare sådan at social arv spiller en væsentlig rolle, og børn af resursesvage forældre, uden uddannelse, som har siddet i offentlig forsørgelse i længe, ja de børn ser man alt for tit følger i forældrenes fodspor. Medmindre de får noget hjælp og støtte tidlig, og selvfølgelig at forældre får hjælp og støtte til at hjælpe deres børn til at ikke ende som dem. 

Jeg har set det alt for tit I mit eget liv da jeg er vokset op i et socialt belastet område, som jeg heldigvis har brudt ud af. det er mere end hvad mine barndomsvenner har gjort.

Og det er blandt andet også et emne jeg har stor interesse i på min uddannelse.

så jeg synes det er et godt tiltag. 

Anonymbebs skriver:

Jeg enig i at vi skal være meget bedre til at slå til over for mistrivsel hos børn men at sige "I bliver dårlig forældre og jeres børn er ekstra udsatte for mistrivsel fordi du ikke har en uddannelse, ikke har haft et job i 3 år og er under 23" Det syntes jeg squ er noget lort at lukke ud.

Med den rigtige støtte og spark bag i fra forældrene, kan selv børn af unge forældre uden uddannelse og job sagtens blive velfungerende og succesfulde voksne med en gymnasial uddannelse og et godt job.

Men det er jo netop at sætte den rigtige støtte ind før mistrivslen, at forebygge, støtte og give råd og vejledning før man skal slukke brænde.

jeg er selv splittet, men samtidig synes jeg også det er dumt ikke at lige smider en føler ud hvis en lille familie på papiret har oddsene imod sig. 

Jeg står også på den anden side og ser familier råbe efter hjælp, men ikke få den fordi de ikke passer ind i paragrafferne. 

Det er en sindsyg svær balancegang, men bliver det gjort sobert, et tilbud, støtte osv. Så kan jeg da egentlig kun se det er en håndsrækning som gives og ikke fordømmende.

MummiT skriver:

Jeg er til dels enig. Jeg er meget for forebyggelse i stedet for udelykkende slukning af brænde. 
Men det der med at skære alle over samme kam, det synes jeg faktisk ikke er i orden. Måske er jeg farvet af at jeg selv er mor under 23, men for søren da! Jeg klarer mig sgu fint, og min datter lider ingen nød. Måske har jeg ikke uddannelse lige nu, men det får jeg. 

Jeg ve ikke hvordan man gør det mest optimalt. Måske en samtale eller 2 i graviditeten? For at finde ud af hvordan det står til i lige netop den familie. Og vurderer man at der er brug for det, ja så skal man da sætte ind med ekstra støtte, men der hvor det ville være spild af penge kan man jo lige så godt lade være?

Helt enig, men synes det er forkert at forkaste det fordi man er berøringsangst. 

Der er statistikker, og ja de er blot statistikker. Men den negative sociale arv er vi dårlige til at få løst op for i DK om vi vil det eller ej. Og mange gange er det virkelig brandslukning og endda store brande før hjælpen findes.

lineog4 skriver:

Men det er jo netop at sætte den rigtige støtte ind før mistrivslen, at forebygge, støtte og give råd og vejledning før man skal slukke brænde.

jeg er selv splittet, men samtidig synes jeg også det er dumt ikke at lige smider en føler ud hvis en lille familie på papiret har oddsene imod sig. 

Jeg står også på den anden side og ser familier råbe efter hjælp, men ikke få den fordi de ikke passer ind i paragrafferne. 

Det er en sindsyg svær balancegang, men bliver det gjort sobert, et tilbud, støtte osv. Så kan jeg da egentlig kun se det er en håndsrækning som gives og ikke fordømmende.

Jeg giver dig ret i at der er i nogle familier er der brug for støtte inden mistrivslen slår til men at sige og her citere jeg:

At er man barn af forældre, der ikke har haft et job i tre år i træk, som ikke har erhvervskompetencegivende uddannelse, eller hvor den ene forælder er under 23 år, er det svært at bryde den sociale arv.

Og derfor mene at alle der passer ind på bare én af disse 3 kriterier skal følges tæt og holdes i "kortere snor" som de kalder det allerede fra graviditeten af og måske også et godt stykke ind i barnets liv synes jeg virker forkert. Jeg synes det er helt fint at de siger, "Vi har en realt bekymring grundet den her statistik og derfor ligger vi en samtale/et eller andet ind i løbet graviditeterne for lige at få en føler ud, men synes det er langt ude at sige at dem under 23 ikke kan være lige så gode forældre som en på 28 bare på grund af deres alder.

Jeg kender en hvor mor var 20, ingen uddannelse men have et job som pakkerimedarbejder, far var 22 og alkoholiker, ingen uddannelse og på ydelse, deres barn er uddannet som sergent, arbejder i forsvaret og er selv en kærlig forælder til et barn som trives i bedste velgående.

Jeg kender også en vis forældre begge var gymnasial uddannet med gode jobs, over 25 ved fødslen og da barnet afsluttet 9 klasse gik det direkte på KH fordi barnet ikke gad at tage en uddannelse eller få et job når det kunne side i en sofa og spille Playstation hele dagen og få penge for det.

så hvor blev den der med sociale arv efter unge forældre lige af?

Anonymbebs skriver:

Jeg giver dig ret i at der er i nogle familier er der brug for støtte inden mistrivslen slår til men at sige og her citere jeg:

At er man barn af forældre, der ikke har haft et job i tre år i træk, som ikke har erhvervskompetencegivende uddannelse, eller hvor den ene forælder er under 23 år, er det svært at bryde den sociale arv.

Og derfor mene at alle der passer ind på bare én af disse 3 kriterier skal følges tæt og holdes i "kortere snor" som de kalder det allerede fra graviditeten af og måske også et godt stykke ind i barnets liv synes jeg virker forkert. Jeg synes det er helt fint at de siger, "Vi har en realt bekymring grundet den her statistik og derfor ligger vi en samtale/et eller andet ind i løbet graviditeterne for lige at få en føler ud, men synes det er langt ude at sige at dem under 23 ikke kan være lige så gode forældre som en på 28 bare på grund af deres alder.

 

Jeg kender en hvor mor var 20, ingen uddannelse men have et job som pakkerimedarbejder, far var 22 og alkoholiker, ingen uddannelse og på ydelse, deres barn er uddannet som sergent, arbejder i forsvaret og er selv en kærlig forælder til et barn som trives i bedste velgående.

Jeg kender også en vis forældre begge var gymnasial uddannet med gode jobs, over 25 ved fødslen og da barnet afsluttet 9 klasse gik det direkte på KH fordi barnet ikke gad at tage en uddannelse eller få et job når det kunne side i en sofa og spille Playstation hele dagen og få penge for det.

 

så hvor blev den der med sociale arv efter unge forældre lige af?

Helt enig med dig i, at man kan ikke sige med sikkerhed sådan og sådan bliver det. Statistik er netop bare tal og Excel ark, men det giver en indikation og den indikation kan man skabe nogle sikkerhedsnet med.

det meste forskning omkring de der bryder den sociale arv: mælkebøttebørn, viser, at det tilfældigheder og ofte noget med en voksen der har villet dem, der gør de bryder den sociale arv. 

Så egentlig famler vi lidt i blinde, men hellere famle end slet ikke at handle.

jeg synes det er en sindsyg svær balancegang, men samtidig synes jeg heller ikke vi skal være berøringsangste, og om vi vil det eller ej så viser tallene at der er større sandsynlighed for et liv på overførselsindkomst, hvis man kommer fra en familie hvor mor og far begge er på overførselsindkomst. Det betyder ikke det er determineret at alle børn af forældre på overførselsindkomst vil komme på overførselsindkomst, men blot at sandsynligheden er større end barnet fra familien hvor mor og far arbejder. 

Syntes det er svært. Havde man spurgt mig i 2002, hvor jeg på KH og fik vores barn var jeg blevet meget stødt. 

Men i dag, 13 år senere med flere børn og flere uddannelser og fast job, jah så syntes jeg faktisk det er en god ide. Det betyder ikke at alle der "opfylder" kriterierne skal igennem samme mølle, nogle vil sikkert kunne klare det med en enkelt eller 2 samtaler imens andre skal have mere støtte.

Fx kom jeg efter fødslen af vores første barn i en ung mødre gruppe da jeg var under 25 år, men allerede efter første møde som foregik ved JM, trak hun mig tilside og sagde hun ville finde en mere egnet til mig, da jeg havde en plan for livet, så jeg skulle bare nyde min skønne baby

Statestikker er jo et udspring af virkeligheden, det er ikke fiktive tal, så hellere hive nogle til samtale som ikke har brug for det, end lade stå til.

Det er børnens fremtid, der skal i fokus, ikke folks sårede følelser.