Tanker om forbytning ved IVF

Vores dreng er også IVF'er.

Det med forbytning tænkte jeg ikke så meget over, imens at jeg var gravid. Det var mere efter at han var født, for han lignede bare ikke rigtigt nogen af os, og vi jokede lidt med at han måske lignede et af de andre par, som sad i venteværelset, den dag jeg fik lagt æg op.

Men efterhånden som han er vokset til, ligner han mig mere og mere af udseende, og sin far mere og mere af sind.

Så ja, tanken har da strejfet os, men det er nu ikke noget som vi har været seriøst nervøse over. Er sikker på at det ikke kan lade sig gøre i dagens DK.

Og skulle det alligevel være tilfældet, så vil vi faktisk helst ikke vide det. Han ER vores, uanset hvad.

Anonym skriver:

Hej med jer, 

Jeg synes det her er et lidt svært emne at skrive om, og jeg håber I vil støtte mig i det. 

Min kæreste og jeg har modtaget IVF-behandling og er blevet gravide i første forsøg. Vi har prøvet snart to år at blive gravide. Vi har næsten lige testet positiv og er i uge 5, så det er meget nyt!

Vi er rigtig glade og lykkelige!

Men jeg har også lidt bekymrede tanker.. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvis nu der er sket en fejl i laboratoriet, og jeg bærer en andens barn. Jeg kan godt rationelt sige til mig selv, at der selvfølgelig ikke er sket en fejl, og de kontrollerer helt vildt osv. Men tanken figurerer bare i mit hoved, og jeg skammer mig egentlig lidt over det. Jeg håber lidt at det bare lige er noget jeg skal komme over, og tankerne så forsvinder.. 

Men vil gerne høre om der er andre som har modtaget IVF, som også oplevede at have de tanker?

 

Udover det så er jeg helt overvældet over at være blevet gravid. Kan slet ikke rigtigt forstå det. Det ene øjeblik er jeg overlykkelig, og det næste øjeblik er jeg altså lidt skræmt.. Nu har vi kæmpet så længe, og så pludselig står jeg midt i det, og det føles bare så overvældende. 

I må ikke tolke det her som at jeg ikke er lykkelig, fordi jeg er ovenud lykkelig. Men jeg er også bare lidt følelsesmæssigt overældet, fordi jeg bare synes det er så sindsygt at tænke på der vokser et barn i min mave. 

Det blev en lidt lang besked, men jeg har bare brug for at dele mine tanker lidt. Håber måske der er nogen her på baby.dk, som også har oplevet nogen af de følelser - så jeg ikke føler mig helt alene

 

Havde du stået over for mig lige nu, havde du fået en KÆÆÆÆMPE krammer.... Du beskriver NØJAGTIG LIGE PRÆSIC, det som min kære mand og jeg også har tænkt.... 

Egter 5 iui og 6 IVF/ICSI er jeg også endelig blevet gravid... Det har taget os 10!!! År at få en positiv graviditets test... Så de tanker du har, deler jeg SÅ meget med dig.... Da det endelig lykkedes var vi helt oppe i skyerne.... Men samtidig også ret skræmte ( det er nu nok mest mig, da det er min krop det hele "går ud over", men lige præsic den tanke med... "Shit... Der vokser sgu noget inde i mig" er sindsyg ambivalent at forholde sig til... Vi "jokede" faktisk med lidt af det samme ift rigtige æg op osv da jeg havde fået lagt op... Men det var faktisk mest fordi, at da de er lagt op, jeg har fået tøj på osv siger sygeplejesken "nå, Louise... Nu skal du se" (skal lige forklare at mit navn IKKE er Louise) og jeg bliver lidt bleg og siger... "Øøøhhh jeg hedder altså .... " "nå ja det er da også det der står her... Undskyld".... Men jeg vælger simpelthen at tro på at de er SÅ professionelle at det simpelthen ikke kan ske.... Vi skriver jo under på at jeg fik lagt 2 æg op, de er ICSI, de er laser assisted og det sidste æg bliver destrueret pga kvalitet ifm nedfrysning og inden da, har vi begge skulle opgive vores cpr nr.... Jeg er idag 9 uger henne og venter trillinger, ift den første scanning.... Så jo... Kender godt alle de tanker der kører rundt i skallen på en, når det endelig lykkedes.... Jeg tror måske også at det er fordi man venter så længe på det... Altså... Når man beslutter sig for at man gerne vil have børn, jamen, så forbereder man sig på at "nu skal jeg være gravid, nu skal der vokse en baby i min mave" og når det så ikke sker med det samme/indenfor en kort tid, jamen så er det så meget mere syrealistisk når det så lige pludselig lykkedes....

Men stort tillykke med din graviditet... Nyd det(siger jeg som heller ikke kan fatte at der bukser tre stk baby i min mave)e ....

Carina:-) skriver:

Så vil jeg lige "advare dig" med at selv om hun evt ikke ligner nogen af jer så tror jeg ikke på at der kan ske sådan en fejl under de kontrollerede forhold. 

Men jeg har en datter som er 7 år med store lyse krøller lange ben og ligner på ingen måde nogen i familien .Vi er mørke med brune øjne og mørkt/ sort hår- Hun er ikke i nærheden med hendes lyse hus store lyse krøller og fine spinkle lemmer- 

Hun er en fe hvor vi er trolde !

Men hun er 100% lavet naturel af min mand og jeg så hun kan ikke være forbyttet i et lab. 

Men min pointe er at skulle det samme være tilfældet med din datter at hun ligner en "bytter" så skal du bare vide at det sker at børn ikke ligner deres forældre eller fam og er det alligevel 

Jeg tror bare det er en tanke man har

man bliver tjekket nærmest i hoved og røv. Når man skal have lagt æg op. Om det nu er de rigtig folk der er på stuen

Jeg havde også de tanker, da vi var i behandling. Hvad nu hvis jeg endelig bliver gravid og det så viser sig, at de har brugt en anden mands sæd!??

Men hospitalet er jo rigtig grundige og der bliver spurgt om cpr-nummer 100 gange i løbet af hver konsultation netop derfor. I hvert fald hvor vi gik. De fortalte også os, at det er netop af sikkerhedsgrunde, at de mærker alt med kvindens cpr-nummer og ikke bruger mandens.

FruNielsen81 skriver:

Havde du stået over for mig lige nu, havde du fået en KÆÆÆÆMPE krammer.... Du beskriver NØJAGTIG LIGE PRÆSIC, det som min kære mand og jeg også har tænkt.... 

Egter 5 iui og 6 IVF/ICSI er jeg også endelig blevet gravid... Det har taget os 10!!! År at få en positiv graviditets test... Så de tanker du har, deler jeg SÅ meget med dig.... Da det endelig lykkedes var vi helt oppe i skyerne.... Men samtidig også ret skræmte ( det er nu nok mest mig, da det er min krop det hele "går ud over", men lige præsic den tanke med... "Shit... Der vokser sgu noget inde i mig" er sindsyg ambivalent at forholde sig til... Vi "jokede" faktisk med lidt af det samme ift rigtige æg op osv da jeg havde fået lagt op... Men det var faktisk mest fordi, at da de er lagt op, jeg har fået tøj på osv siger sygeplejesken "nå, Louise... Nu skal du se" (skal lige forklare at mit navn IKKE er Louise) og jeg bliver lidt bleg og siger... "Øøøhhh jeg hedder altså .... " "nå ja det er da også det der står her... Undskyld".... Men jeg vælger simpelthen at tro på at de er SÅ professionelle at det simpelthen ikke kan ske.... Vi skriver jo under på at jeg fik lagt 2 æg op, de er ICSI, de er laser assisted og det sidste æg bliver destrueret pga kvalitet ifm nedfrysning og inden da, har vi begge skulle opgive vores cpr nr.... Jeg er idag 9 uger henne og venter trillinger, ift den første scanning.... Så jo... Kender godt alle de tanker der kører rundt i skallen på en, når det endelig lykkedes.... Jeg tror måske også at det er fordi man venter så længe på det... Altså... Når man beslutter sig for at man gerne vil have børn, jamen, så forbereder man sig på at "nu skal jeg være gravid, nu skal der vokse en baby i min mave" og når det så ikke sker med det samme/indenfor en kort tid, jamen så er det så meget mere syrealistisk når det så lige pludselig lykkedes....

Men stort tillykke med din graviditet... Nyd det(siger jeg som heller ikke kan fatte at der bukser tre stk baby i min mave)e ....

Tusind tak for din søde besked! Den varmer. Det er rigtig rart at høre om andre som også har haft de følelser - så føles de ikke helt så forkerte. 

Det er nok meget normalt at have det ambivalent og det ene øjeblik føle sig som den lykkeligste kvinde på jorden, og det næste øjeblik blive ramt at lidt panisk angst. Det er også tanker som om den lille spire bliver siddende, og om der nu mon er hjerteblink som jeg begynder at have nu. Og banker hele tiden mig selv i hovedet og siger jeg ikke skal bekymre mig, men kan ikke rigtigt gøre for det. Får bare nogle bekymrede tanker 

Og sikke en historie med navnet.. Tror da også lige jeg havde skulle blinke en ekstra gang! 

Men ja, selvfølgelig må vi gå ud fra at de er så professionelle at den slags ikke sker! Jeg tænker også bare at de er fordi de hele er så nyt, og så finder jeg noget at bekymre mig om. Jeg tænker at jeg vil fortælle dem om mine tanker til scanning i uge 8, og så kan de forhåbentlig afkræfte dem en gang for alle! 

Og så må jeg lige kommentere på at du venter dig tre babyer. Og så efter 10 års kamp. Det er da helt fantastisk! Kæmpe tillykke. 

Hvor langt er du henne? Og hvor mange æg fik du lagt op? 

Tusind mange gange tak for alle jeres svar. Det varmer og hjælper virkelig meget.. 

Jeg er sikker på at I har ret i, at der selvfølgelig ikke sker forbytninger i dagens Danmark. Man bliver tjekket hele tiden, og de er jo dybt professionelle. 

Jeg har det bare som om at min hjerne driver gæk med mig, og bare vil finde noget at bekymre sig om.. Og så svinger jeg i kæmpe bølger fra det ene øjeblik at føle mig ubeskrivelig lykkelig, til det næste øjeblik at være lidt panisk! 

Og skælder mig selv lidt ud for det, fordi nu har vi prøvet så længe og det er endelig lykkes, og så må jeg KUN være lykkelig. 

Men når I andre nu beskriver at I også have lettere paniske tanker, så må jeg nok acceptere at det er helt normalt og ok, og det nok skal gå over igen. 

I hvert fald mange gange tak for jeres søde svar

Anonym skriver:

Tusind tak for din søde besked! Den varmer. Det er rigtig rart at høre om andre som også har haft de følelser - så føles de ikke helt så forkerte. 

Det er nok meget normalt at have det ambivalent og det ene øjeblik føle sig som den lykkeligste kvinde på jorden, og det næste øjeblik blive ramt at lidt panisk angst. Det er også tanker som om den lille spire bliver siddende, og om der nu mon er hjerteblink som jeg begynder at have nu. Og banker hele tiden mig selv i hovedet og siger jeg ikke skal bekymre mig, men kan ikke rigtigt gøre for det. Får bare nogle bekymrede tanker 

Og sikke en historie med navnet.. Tror da også lige jeg havde skulle blinke en ekstra gang! 

Men ja, selvfølgelig må vi gå ud fra at de er så professionelle at den slags ikke sker! Jeg tænker også bare at de er fordi de hele er så nyt, og så finder jeg noget at bekymre mig om. Jeg tænker at jeg vil fortælle dem om mine tanker til scanning i uge 8, og så kan de forhåbentlig afkræfte dem en gang for alle! 

Og så må jeg lige kommentere på at du venter dig tre babyer. Og så efter 10 års kamp. Det er da helt fantastisk! Kæmpe tillykke. 

Hvor langt er du henne? Og hvor mange æg fik du lagt op? 

Ja vi er ikke alene, er jeg ret sikker på 

tusind tak for det... Vi har lige været til ny scanning idag.... Og 3 er blevet til 2.... Nu havde man lige indstillet sig på at det var tre, men jeg er samtidig SINDSYGT glad for to... Det var drømme scenariet da jeg stod m den positive test.... Jeg er 9 uger + 2 dage... Har termin 20/12, men det bliver højst sandsynlig før tid da der jo er to.... Jeg fik lagt to æg op, så det ene havde delt sig til at starte med, men er så gået til igen... De skød det til at have stoppet for ca 1 uge siden... Hvilket er lidt "pudsigt" da jeg tirsdag og onsdag i sidste uge hade det meget mærkeligt.... Nu venter en ny scanning om 2 uger da de gerne vil se om den tredje er gået i sig selv eller om der stadig er noget... Men fik a vide at kroppen normalt selv sørgede for at optage det.... Du er velkommen til at skrive privat til mig hvis du har flere tanker... Og ellers så gør god brug af dette forum... Det er guld værd, syns jeg med alle de spg der flyver rundt i bøtten på en...