Anonym skriver:
Ja som overskriften siger, jeg er bange for at vidne.
Sagen er at for snart et år siden flytter nogle indvandredrenge ind i vores opgang. De er vel 19-20 år gamle.
De fortæller min kæreste at de "passer" lejligheden for den enes bror som er efterlyst og derfor gået under jorden.
Efter ca. 3 måneder kommer fogden og skifter låsene og tømmer lejligheden. (Går udfra de ikke har betalt husleje).
Samme eftermiddag ved 17 tiden dukker 2-3 personer op. De sparker opgangsdøren op. Løber op og trappen. Vi hører døren blive sparket på dernede og derefter glas der smadre. Da vi kigger ud af vinduet kan vi se glas der flyver ud fordi vinduerne bliver smadret indefra.
Selvfølgelig ringer jeg til politiet. Jeg er pisse bange og ved på det tidspunkt intet om hvad der egentlig sker, hvem personerne er og eftersom jeg er højere oppe føler jeg mig virkelig fanget. (Var på det tidspunkt knap 6 måneder henne, så panikken skyldede virkelig ind over mig) .
Politiet spørger som det første, da de hører hvor jeg ringer fra, om det drejer sig om lejligheden. Da jeg igen kigger ud af vinduet står der en mindre folkemængde, hvor en stor del står og ringer så jeg går udfra de havde mange vidner på linjen.
Jeg snakker lidt frem og tilbage med betjenten om hvad jeg kan se. Eller nærmere ikke kan se og hvad jeg kan høre. Da der er stille igen går der yderligere et kvarter før politiet kommer! De kunne så nemt ha fået dem på fersk gerning da vi bor i et meget patruljeret område. Men sådan er det.
Om aftenen ringer politiet for at høre helt præcist hvad vi så og hørte. Vi sætter begge den betingelse at hvis vi skal give dem vores udsagn kræver det total anonymitet. De drenge er ikke normale og deres omgangskreds er sikkert endnu værre.
Min kæreste stammer fra samme land som dem og de vil derfor højst sandsynligt føle sig forrådt af en af "deres egne" . Ifølge betjenten var dette intet problem. De brugte kun oplysninger til deres egen database og det ville ikke blive videregivet.
Nu 8-9 måneder efter har vi lige modtaget en vidneindkaldelse til retten. Vi skal nu sidde ansigt til ansigt med disse mennesker og gengive hvad vi har sagt til politiet.
Jeg vil ikk! Men der er intet at gøre. Føler mig så dum at gøre min borgerpligt og ringe til politiet.
Er virkelig bange for de her mennesker. Tager de hævn?
Ville aldrig tilgive mig selv hvi der skete noget senere hen.
Det er ikke altid at retten gør det dog, men synes bestemt at I skal bede om det for det andet er for utrygt. forklar jeres situation osv.
