Pissebange for at vidne

Ja som overskriften siger,  jeg er bange for at vidne.

Sagen er at for snart et år siden flytter nogle indvandredrenge ind i vores opgang. De er vel 19-20 år gamle.

De fortæller min kæreste at de "passer" lejligheden for den enes bror som er efterlyst og derfor gået under jorden.

Efter ca. 3 måneder kommer fogden og skifter låsene og tømmer lejligheden. (Går udfra de ikke har betalt husleje).

Samme eftermiddag ved 17 tiden dukker 2-3 personer op. De sparker opgangsdøren op. Løber op og trappen. Vi hører døren blive sparket på dernede og derefter glas der smadre. Da vi kigger ud af vinduet kan vi se glas der flyver ud fordi vinduerne bliver smadret indefra. 

Selvfølgelig ringer jeg til politiet. Jeg er pisse bange og ved på det tidspunkt intet om hvad der egentlig sker, hvem personerne er og eftersom jeg er højere oppe føler jeg mig virkelig fanget. (Var på det tidspunkt knap 6 måneder henne, så panikken skyldede virkelig ind over mig) .

Politiet spørger som det første, da de hører hvor jeg ringer fra, om det drejer sig om lejligheden. Da jeg igen kigger ud af vinduet står der en mindre folkemængde, hvor en stor del står og ringer så jeg går udfra de havde mange vidner på linjen.

Jeg snakker lidt frem og tilbage med betjenten om hvad jeg kan se. Eller nærmere ikke kan se og hvad jeg kan høre. Da der er stille igen går der yderligere et kvarter før politiet kommer! De kunne så nemt ha fået dem på fersk gerning da vi bor i et meget patruljeret område. Men sådan er det. 

Om aftenen ringer politiet for at høre helt præcist hvad vi så og hørte. Vi sætter begge den betingelse at hvis vi skal give dem vores udsagn kræver det total anonymitet. De drenge er ikke normale og deres omgangskreds er sikkert endnu værre. 

Min kæreste stammer fra samme land som dem og de vil derfor højst sandsynligt føle sig forrådt af en af "deres egne" . Ifølge betjenten var dette intet problem. De brugte kun oplysninger til deres egen database og det ville ikke blive videregivet. 

Nu 8-9 måneder efter har vi lige modtaget en vidneindkaldelse til retten. Vi skal nu sidde ansigt til ansigt med disse mennesker og gengive hvad vi har sagt til politiet. 

Jeg vil ikk! Men der er intet at gøre. Føler mig så dum at gøre min borgerpligt og ringe til politiet. 

Er virkelig bange for de her mennesker. Tager de hævn? 

Ville aldrig tilgive mig selv hvi der skete noget senere hen.

Mener i har krav på de ikke ser jer. For jeres sikkerheds skyld. Så jeg ville høre en advokat ad 

Anonym skriver:

Ja som overskriften siger,  jeg er bange for at vidne.

Sagen er at for snart et år siden flytter nogle indvandredrenge ind i vores opgang. De er vel 19-20 år gamle.

De fortæller min kæreste at de "passer" lejligheden for den enes bror som er efterlyst og derfor gået under jorden.

Efter ca. 3 måneder kommer fogden og skifter låsene og tømmer lejligheden. (Går udfra de ikke har betalt husleje).

Samme eftermiddag ved 17 tiden dukker 2-3 personer op. De sparker opgangsdøren op. Løber op og trappen. Vi hører døren blive sparket på dernede og derefter glas der smadre. Da vi kigger ud af vinduet kan vi se glas der flyver ud fordi vinduerne bliver smadret indefra. 

Selvfølgelig ringer jeg til politiet. Jeg er pisse bange og ved på det tidspunkt intet om hvad der egentlig sker, hvem personerne er og eftersom jeg er højere oppe føler jeg mig virkelig fanget. (Var på det tidspunkt knap 6 måneder henne, så panikken skyldede virkelig ind over mig) .

Politiet spørger som det første, da de hører hvor jeg ringer fra, om det drejer sig om lejligheden. Da jeg igen kigger ud af vinduet står der en mindre folkemængde, hvor en stor del står og ringer så jeg går udfra de havde mange vidner på linjen.

Jeg snakker lidt frem og tilbage med betjenten om hvad jeg kan se. Eller nærmere ikke kan se og hvad jeg kan høre. Da der er stille igen går der yderligere et kvarter før politiet kommer! De kunne så nemt ha fået dem på fersk gerning da vi bor i et meget patruljeret område. Men sådan er det. 

Om aftenen ringer politiet for at høre helt præcist hvad vi så og hørte. Vi sætter begge den betingelse at hvis vi skal give dem vores udsagn kræver det total anonymitet. De drenge er ikke normale og deres omgangskreds er sikkert endnu værre. 

Min kæreste stammer fra samme land som dem og de vil derfor højst sandsynligt føle sig forrådt af en af "deres egne" . Ifølge betjenten var dette intet problem. De brugte kun oplysninger til deres egen database og det ville ikke blive videregivet. 

Nu 8-9 måneder efter har vi lige modtaget en vidneindkaldelse til retten. Vi skal nu sidde ansigt til ansigt med disse mennesker og gengive hvad vi har sagt til politiet. 

Jeg vil ikk! Men der er intet at gøre. Føler mig så dum at gøre min borgerpligt og ringe til politiet. 

Er virkelig bange for de her mennesker. Tager de hævn? 

Ville aldrig tilgive mig selv hvi der skete noget senere hen.

Du skal ikke sidde ansigt til ansigt med dem! De bliver taget ud af retssalen mens du kommer ind og vidner. 

Anonym skriver:

Ja som overskriften siger,  jeg er bange for at vidne.

Sagen er at for snart et år siden flytter nogle indvandredrenge ind i vores opgang. De er vel 19-20 år gamle.

De fortæller min kæreste at de "passer" lejligheden for den enes bror som er efterlyst og derfor gået under jorden.

Efter ca. 3 måneder kommer fogden og skifter låsene og tømmer lejligheden. (Går udfra de ikke har betalt husleje).

Samme eftermiddag ved 17 tiden dukker 2-3 personer op. De sparker opgangsdøren op. Løber op og trappen. Vi hører døren blive sparket på dernede og derefter glas der smadre. Da vi kigger ud af vinduet kan vi se glas der flyver ud fordi vinduerne bliver smadret indefra. 

Selvfølgelig ringer jeg til politiet. Jeg er pisse bange og ved på det tidspunkt intet om hvad der egentlig sker, hvem personerne er og eftersom jeg er højere oppe føler jeg mig virkelig fanget. (Var på det tidspunkt knap 6 måneder henne, så panikken skyldede virkelig ind over mig) .

Politiet spørger som det første, da de hører hvor jeg ringer fra, om det drejer sig om lejligheden. Da jeg igen kigger ud af vinduet står der en mindre folkemængde, hvor en stor del står og ringer så jeg går udfra de havde mange vidner på linjen.

Jeg snakker lidt frem og tilbage med betjenten om hvad jeg kan se. Eller nærmere ikke kan se og hvad jeg kan høre. Da der er stille igen går der yderligere et kvarter før politiet kommer! De kunne så nemt ha fået dem på fersk gerning da vi bor i et meget patruljeret område. Men sådan er det. 

Om aftenen ringer politiet for at høre helt præcist hvad vi så og hørte. Vi sætter begge den betingelse at hvis vi skal give dem vores udsagn kræver det total anonymitet. De drenge er ikke normale og deres omgangskreds er sikkert endnu værre. 

Min kæreste stammer fra samme land som dem og de vil derfor højst sandsynligt føle sig forrådt af en af "deres egne" . Ifølge betjenten var dette intet problem. De brugte kun oplysninger til deres egen database og det ville ikke blive videregivet. 

Nu 8-9 måneder efter har vi lige modtaget en vidneindkaldelse til retten. Vi skal nu sidde ansigt til ansigt med disse mennesker og gengive hvad vi har sagt til politiet. 

Jeg vil ikk! Men der er intet at gøre. Føler mig så dum at gøre min borgerpligt og ringe til politiet. 

Er virkelig bange for de her mennesker. Tager de hævn? 

Ville aldrig tilgive mig selv hvi der skete noget senere hen.

Jeg synes du skal ringe til politiet / afsender af indkaldelsen og fortælle din frygt. Det kan være du har mulighed for at vidne uden at de er tilstede.

Problemet er at selvom de så ikke ser os i retten (hvilket ville hjælpe enormt på min nervøsitet). Så har de allerede fået fremlagt vores vidneudsagn med navn på af deres egen advokat. Så ligemeget hvad vi gør nu, så ved de hvem vi er og hvad vi har sagt.

Det er så mega pisse hamrende fucking frustrerende! Er så rasende på politiet. De lyver os direkte op i ansigtet gentagne gange. 

Snakkede med en advokat tidligere. Han sagde den eneste mulighed var at sige vi ikk kunne huske det. Retten har åbenbart mere forståelse for seriøst dårlig hukommelse end for frygt?

Jeg synes det er så nederen. Vil bare virkelig gerne flytte herfra. (Det er i forvejenikke det optimale sted for børn at vokse op). Jeg ville bare gerne væk hurtigt.

Tranebaer skriver:

Du skal ikke sidde ansigt til ansigt med dem! De bliver taget ud af retssalen mens du kommer ind og vidner. 

Det er ikke en selvfølge  vil jeg lige sige men det kan arrangeres sådan 

l.kjoeller skriver:

Det er ikke en selvfølge  vil jeg lige sige men det kan arrangeres sådan 

Nå nej det har du da ret i. Troede faktisk det var en selvfølge, da jeg har overværet en del straffesager, hvor det alle gange var tilfældet. Så uanset det ikke er en selvfølge er det absolut muligt

Anonym skriver:

Problemet er at selvom de så ikke ser os i retten (hvilket ville hjælpe enormt på min nervøsitet). Så har de allerede fået fremlagt vores vidneudsagn med navn på af deres egen advokat. Så ligemeget hvad vi gør nu, så ved de hvem vi er og hvad vi har sagt.

Det er så mega pisse hamrende fucking frustrerende! Er så rasende på politiet. De lyver os direkte op i ansigtet gentagne gange. 

Snakkede med en advokat tidligere. Han sagde den eneste mulighed var at sige vi ikk kunne huske det. Retten har åbenbart mere forståelse for seriøst dårlig hukommelse end for frygt?

Jeg synes det er så nederen. Vil bare virkelig gerne flytte herfra. (Det er i forvejenikke det optimale sted for børn at vokse op). Jeg ville bare gerne væk hurtigt.

 

Jeg synes det er meget foruroligende at en advokat råder dig til at lyve i retten, og jeg ville ikke lægge flere penge ved den advokat. At lyve som vidne er en forbrydelse i sig selv.

Jeg forstår godt din frustration, men når nu skaden er sket, og de ved hvem du er, så synes jeg ikke du skal frygte retssagen. Du bidrager til bevisbyrden og til at retssystemet fungerer og får dømt de skyldige, og det er en rigtig god ting.

Og så bed om at de tiltalte ikke er til stede under vidneforklaringen

Det var bare en jeg ringede til for at forhøre mig lidt. Han sagde han godt kunne sætte sig ind i vores situation og det var desværre ofte tilfældet at politiet løj for at få vidner til at udtale sig. Hvilket jeg finder mere foruroligende....

Men han sagde han desværre ikke kunne hjælpe og skaden allerede var sket. Det eneste man kunne sige uden at kunne blive straffet var at man ikke kunne huske og genkende da den menneskelige hjerne er i stand til at frasorterer og det derfor er normalt at vidner ikke kan huske så langt tilbage. Hvilket jo også er derfor politiet afhører umiddelbart efter forbrydelsen.

Hvis vi nægter at have udtalt de ting der står i afhøringen, vil vi kunne straffes og det samme hvis vi nægter at vidne. Men har vi glemt en tlf samtale for 9 måneder siden er det okay. De vil dog stadig holde sig til afhøringerne men kan ikke tvinge os til at udpege dem da vi ikke vil kunne genkende dem.

Men uanset hvad vi siger så ved de jo allerede det hele. .

Kan vel ikk gøre så meget. Men vil da absolut anmode om at få dem ud mens jeg vidner 

Anonym skriver:

Det var bare en jeg ringede til for at forhøre mig lidt. Han sagde han godt kunne sætte sig ind i vores situation og det var desværre ofte tilfældet at politiet løj for at få vidner til at udtale sig. Hvilket jeg finder mere foruroligende....

Men han sagde han desværre ikke kunne hjælpe og skaden allerede var sket. Det eneste man kunne sige uden at kunne blive straffet var at man ikke kunne huske og genkende da den menneskelige hjerne er i stand til at frasorterer og det derfor er normalt at vidner ikke kan huske så langt tilbage. Hvilket jo også er derfor politiet afhører umiddelbart efter forbrydelsen.

Hvis vi nægter at have udtalt de ting der står i afhøringen, vil vi kunne straffes og det samme hvis vi nægter at vidne. Men har vi glemt en tlf samtale for 9 måneder siden er det okay. De vil dog stadig holde sig til afhøringerne men kan ikke tvinge os til at udpege dem da vi ikke vil kunne genkende dem.

Men uanset hvad vi siger så ved de jo allerede det hele. .

Kan vel ikk gøre så meget. Men vil da absolut anmode om at få dem ud mens jeg vidner 

Hvis du har et sagsnummer (plejer at stå på vidneindkaldelsen) og det skal være politiets sagsnummer/journalnummer, så ring 1-1-4 og bed om at tale med den anklager, som er blevet tildelt sagen, og tal med vedkommende om dine frustartioner, måske anklageren kan være behjælpelig med nogle tiltage. - det er yderst sjældent at nogen "tager hævn" efter en retssag, og det er iøvrigt strafbart.