Anonym skriver:
Hej de damer. Jeg har valgt at være anonym da jeg ikke ønsker at blive googlet.
Jeg er ekstremt splittet og håber i kan komme med nogle meninger, tanker og lign omkring det her. Jeg bor i lejlighed i en storby og i bygningen bor en familie på 4. Deres lejlighed er knap 40 m2. Jeg ( og resten af bygningen ) er dødtræt af faren, da han ikke kan indordne sig under ganske almindelige forhold, som at hente vasketøj inden det mugner, deltage i det fælles arbejde, meget generende lugtgener fra deres lejlighed da der aldrig luftes ud eller gøres rent hvilket også betyder at vinduer og karme er tilgroet med mug/ssvamp. Moren kommer ALDRIG ud af lejligheden, som i aldrig nogensinde. Når børnene en sjælden gang bevæger sig ud i vores gård ( gør de kun når det er sikkert vi andre ikke er der, de må ikke omgås os ) går de amok. De smadrer det hele bogstavelig talt. Det er så tydeligt at de har så mange frustrationer indeni at der skal afløb for dem, og det rammer mig lige i hjertet. Jeg har forsøgt gentagende gange at komme i kontakt med dem men de lukker fuldkommen af. Jeg er bekymret for børnene fordi jeg går ud fra moren må være psykisk syg, da det er meget unormalt at være lukket inde i så lille en lejlighed, som desuden er mød beskidt og sikkert sundhedsskadelig. De ser også alle meget beskidte ud og lugter. Faren ønsker ingen kontakt med nogen of bliver aggressiv når vi snakker med ham og vi hører hm jævnligt råbe inde i lejliheden. ( politiet har tidligere været tilkaldt ved deres skænderier.) Børnene er 12 og 9. Jeg låser dem tit ind i bygningen fordi de ingen nøgle har, nogle gange står de udenfor i pis regnvejr eller sne, og det er til trods for at deres mor ER inde i lejligheden. De mangler så mange sociale færdigheder og bliver tydeligt ikke opdraget, jeg har måttet forklare dem, at der lægger babyer i barnevogne og derfor passer man på dem ( de har væltet vores, heldigvis uden barn, og smider skrald i den når den står på gangen). Børnene har aldrig venner ovre, de er fanget i lejligheden og er derinde hele tiden når de ikke er i skole, de har INGEN kontakt med andre end deres mor og far. I skolen snakker de ikke med de andre børn. Hvad skal jeg gøre? Det hele er vist blevet skrevet meget rodet, men jeg skal bare ud med det. Hvornår går grænsen for hvornår man skal blande sig? Skal vi bare acceptere at deres livsstil er helt modsat flertallet, eller bør vi underrette kommunen så der kommer fokus på familien, hvis der ikke allerede er det?Og er det overhovedet rimeligt at vi skal belære deres børn om almindelig opdragelse.? Jeg er rigtig bekymret for de børn, da jeg har en dårlig tanke om, at der måske kan foregå værre ting bag lukkede døre. .. håber i kan hjælpe, for jeg har det både dårligt med at mistænke dem, men også dårligt med ikke at reagere.. i kan svare anonymt hvis i ønsker det
De er 12 og 9år.. De burde være ude og lege med deres venner, den store burde løbe rundt og være preteen, have det sjovt.. De bør ikke gå rundt og skubbe barnevogne over, stå i regnvejr, være bange for andre mennesker.
Ja, gu skal du gøre noget!!! De kan jo ikke fungere i sociale samværd.. Gå sammen med læreren i klassen, hvor dit barn går, de må jo også have oplevet hvordan barnet har det.. Og få gjort noget..
For hvis moren har det dårligt(Måske er det faren der siger at hun ikke må gå ud, at han tvinger hende til at blive inde, siden hun ikke kan lukke sine børn ind. at hun er bange for ham) For han lyder ikke særlig rar.
Måske er i med til at ikke bare hjælpe børnene, men også en kvinde der ikke er stærk nok til at slå fra sig.
Så ja, gør noget. Hjælp dem.
Måske lav nogle videoer, om hvordan børnene er, faren..
