Hvad fanden gør jeg?

min datter havde et fint sæt tøj, hvor cardiganen var blevet væk. Jeg vidste ikle helt hvor jeg skulle lede, så måske accepterede jeg at den var væk. Jeg havde ikke fået skrevet navn i endnu. Min datter er 4,5 år.

En dag da jeg kommer ned i mine børns institution ser jeg en pige i vuggestuen, som har en cardigan magen til min datters på. Da denne pige ALTID går i genbrugstøj, som er for småt, studser jeg selvfølgelig over det. Jeg tjekker str på hendes bluse og kan se, at det er en 104, som er den str vi har blusen i. Pigen er to år og alt hendes andet tøj er str 92.

Jeg beder personalet i institutionen om at spørge forældrene om det er hendes bluse. (Det kan jo være at den er kommet på ved en fejl)

forældrene siger at det er deres bluse.

jeg ved bare at det ikke er deres. Blusen var fra hummel og kostede 400 kr. Har aldrig set pigen i andet hunmel eller bare generelt mærketøj. Det ville da være besynderligt, hvis man prioriterede at give 400 kr for ét stykke tøj, når alt andet er genbrug!?

samtidig har pigens storebror rendt rundt i sommerjakke hele vinteren - igen en lidt mærkelig prioritering.

pigen er 2 år og har en cardigan i 104. Det er også lidt mærkeligt.

hvad kan jeg gøre, når forældrene påstår at det er deres?

Desværre kan du jo intet bevise og ja så er den ikke længere... Kender godt problemet  og har selv stået der men du ved jo ikke ( som i kan bevise) at det ikke er deres.. Kan jo være de har fået den af en anden eller noget.. Det er super øv men du har desværre ikke rigtig noget valg 

Anonym skriver:

min datter havde et fint sæt tøj, hvor cardiganen var blevet væk. Jeg vidste ikle helt hvor jeg skulle lede, så måske accepterede jeg at den var væk. Jeg havde ikke fået skrevet navn i endnu. Min datter er 4,5 år.

En dag da jeg kommer ned i mine børns institution ser jeg en pige i vuggestuen, som har en cardigan magen til min datters på. Da denne pige ALTID går i genbrugstøj, som er for småt, studser jeg selvfølgelig over det. Jeg tjekker str på hendes bluse og kan se, at det er en 104, som er den str vi har blusen i. Pigen er to år og alt hendes andet tøj er str 92.

Jeg beder personalet i institutionen om at spørge forældrene om det er hendes bluse. (Det kan jo være at den er kommet på ved en fejl)

forældrene siger at det er deres bluse.

 

jeg ved bare at det ikke er deres. Blusen var fra hummel og kostede 400 kr. Har aldrig set pigen i andet hunmel eller bare generelt mærketøj. Det ville da være besynderligt, hvis man prioriterede at give 400 kr for ét stykke tøj, når alt andet er genbrug!?

samtidig har pigens storebror rendt rundt i sommerjakke hele vinteren - igen en lidt mærkelig prioritering.

pigen er 2 år og har en cardigan i 104. Det er også lidt mærkeligt.

 

hvad kan jeg gøre, når forældrene påstår at det er deres?

Jeg kan godt se at det er en lidt træls situation, men jeg ville ikke konfrontere eller snuppe cardiganen. Tænk hvis du anklagede dem og de så hev en bon op af tasken, hvis du nappede den og de så anklagede dig, eller den dukkede op hjemme hos jer så I pludselig havde to. Det virker også lidt vildt hvis de tør stjæle den og så gå med den lige foran jer.

Er du sikker på at pædagogerne har spurgt dem?

newsence skriver:

Desværre kan du jo intet bevise og ja så er den ikke længere... Kender godt problemet  og har selv stået der men du ved jo ikke ( som i kan bevise) at det ikke er deres.. Kan jo være de har fået den af en anden eller noget.. Det er super øv men du har desværre ikke rigtig noget valg 

Men kunne jeg ikke bare spørge forældrene selv. De ved jo ikke, at det var mig det også bad personalet spørge?

jenny4 skriver:

Jeg kan godt se at det er en lidt træls situation, men jeg ville ikke konfrontere eller snuppe cardiganen. Tænk hvis du anklagede dem og de så hev en bon op af tasken, hvis du nappede den og de så anklagede dig, eller den dukkede op hjemme hos jer så I pludselig havde to. Det virker også lidt vildt hvis de tør stjæle den og så gå med den lige foran jer.

Er du sikker på at pædagogerne har spurgt dem?

Jeg spurgte pædagogen dagen efter, som sagde at hun havde spurgt. Det var tydeligt, at hun også synes at det virkede tvivlsomt at det var deres, men ja, der er jo ikke rigtig noget at gøre.

Jeg har det præcis på samme måde. Min hjerne siger at jeg har ret, men det ville da være SÅ flovt hvis nu at det var det eneste stykke tøj de nogensinde havde prioriteret fra nyt og så at jeg enten tog den fra dem eller konfronterede dem.

Anonym skriver:

Men kunne jeg ikke bare spørge forældrene selv. De ved jo ikke, at det var mig det også bad personalet spørge?

Hvem skulle ellers have bedt personalet om det?

EBK skriver:

Hvem skulle ellers have bedt personalet om det?

Jeg tænker bare, at personalet jo tit spørger om det er børnenes tøj, hvis ik der er navn i.

Og hvordan har du tjekket størrelsen når pigen havde den på??

Jeg ville intet gøre, måske udover at vurderer om jeg gav mit barn en cardigan til 400 kr med i institution hvor den kan blive væk, malet på, klippet i og...

de kan jo have været super heldige at have fundet lige den cardigan i en genbrugs - jeg har fundet utrolig meget mærketøj nærmest udbrugt når jeg har kigget rundt, de kan have fået den i gave, de kan have arvet den og ja den kan være kommet med hjem og være retmæssig din. Men uafhængigt ville jeg ikke konfrontere eller selv snuppe, eller.... Jeg ville sige bad luck og håbe hvai de har taget den, at de vitterligt nyder den.

EBK skriver:

Og hvordan har du tjekket størrelsen når pigen havde den på??

Jeg gik bare hen til hende og kiggede. Jeg sagde til en personale at det lignede min datters og så tjekkede jeg mærket.