Sut

Vores søn på 3,4 år bruger stadig sut. Han har den dog ikke i børnehaven, når vi er i byen og ude og handle, men herhjemme har han frit adgang til den. Han elsker sin sut, og bliver tit ulykkelig og ustyrlig, hvis han ikke har den. 

Han er mulig adhd'er og det er som om den skide sut bare giver ham noget ekstra ro. Derfor har vi os så svært ved, at sige nej den må du ikke have mere.

Ved godt, at efter 3 år er det ikke godt for deres sprog og tænder, men hvad med trygheden?

Hvordan ser i på det med den sut? Skal den bare være væk inden børnehavestart? Eller får jeres børn deres sut indtil de ikke gider den mere?

Vi har en regel om at sutten er til at sove med, og det betyder at vi diskret lægger den væk om morgenen når han er stået op. Han kan godt finde på at spørge efter den, men så siger vi at den er til at sove med og giver ham måske bamsen i stedet (og tilbyder hygge og trøst hvis det er fordi han er træt eller ked af det). Hvis han slår sig meget kan vi godt finde på at give ham sutten men aftaler så at den skal væk lige om lidt igen.

Vores er lige blevet tre år, og bruger sut til middagsluren og til natten.

Han kan dog ofte finde på at spørge efter den, og til tider bliver han hysterisk fordi han ikke må få den.

Han bruger den virkelig til tryghed og for at slappe af.

Vi har snakket om at bruge sommerferien på at tage den fra ham. Der har vi overskudtil det.

Lige omkring behov for en sut er jeg nok meget forkert. 

Men jeg synes godt nok af nogle forældre har travlt med at få pillet den sut ud af munden på ungerne, ( som vi selv har givet dem). Det var ikke lige møntet på dig ts.

Det er faktisk de færeste børn der starter i skole med en sut i munden

Hck skriver:

Lige omkring behov for en sut er jeg nok meget forkert. 

Men jeg synes godt nok af nogle forældre har travlt med at få pillet den sut ud af munden på ungerne, ( som vi selv har givet dem). Det var ikke lige møntet på dig ts.

Det er faktisk de færeste børn der starter i skole med en sut i munden

 

Ja og grunden er jo, at de helst ikke skal rende rundt med suttebid resten deres liv!?

Hvis man tydeligt kan se suttebid hos sit barn (og det kan vi f.eks, på trods af han desidste halvandet år kun har haft sutten når han skulle sove) så mener jeg at man gør sit barn en tjeneste ved at tage sutten fra dem.

Man vil vel gerne kunne spise mad med fortænderne og ikke kun kindtænderne.

CaWi skriver:

Ja og grunden er jo, at de helst ikke skal rende rundt med suttebid resten deres liv!?

Hvis man tydeligt kan se suttebid hos sit barn (og det kan vi f.eks, på trods af han desidste halvandet år kun har haft sutten når han skulle sove) så mener jeg at man gør sit barn en tjeneste ved at tage sutten fra dem.

Man vil vel gerne kunne spise mad med fortænderne og ikke kun kindtænderne.

Det kommer jo helt an på hvor gammelt barnet er, en 3 årig der har et såkaldt suttebid, er jo ikke det samme som et barn der kun kan tygge på kindtænderne senere hen. Selvfølgelig har de fleste 3 årige et suttebid, men det ændre sig i 99 % af tilfældene når de skifter der fortænder senere hen. Og, ja jeg synes heller ikke af et barn skal rende rundt med sutten i munden hele tiden, men jeg synes heller ikke at man skal ta den tryghed fra dem for tidligt. 

jeg har set mange børn der desværre har taget tommelfingeren i brug i stedet for den sut, der blev taget fra dem for tidligt, og så kan det blive et rigtigt stort problem senere hen( for tommelfingeren fjerner du ikke lige). 

Jeg var godt nok ikke særlig konsekvent med hvornår han måtte og ikke måtte få sin sut. Men efter jul hvor vi ikke kunne finde sutten da han skulle sove så har han ikke brugt sut siden. Og ser var han 3 år og 8 måneder. Men Jeg havde bare den tanke at den smider han jo nok på et tidspunkt ligesom han selv sagde fra med amning og bleen. Og ja det gik så fint ��

Anonym skriver:

Vores søn på 3,4 år bruger stadig sut. Han har den dog ikke i børnehaven, når vi er i byen og ude og handle, men herhjemme har han frit adgang til den. Han elsker sin sut, og bliver tit ulykkelig og ustyrlig, hvis han ikke har den. 

Han er mulig adhd'er og det er som om den skide sut bare giver ham noget ekstra ro. Derfor har vi os så svært ved, at sige nej den må du ikke have mere.

Ved godt, at efter 3 år er det ikke godt for deres sprog og tænder, men hvad med trygheden?

Hvordan ser i på det med den sut? Skal den bare være væk inden børnehavestart? Eller får jeres børn deres sut indtil de ikke gider den mere?

 

Vores datter (som har særlige behov) har haft fri adgang til sin sut herhjemme, men fik den dog kun i børnehave når hun sov til middag. Vi har ikke villet nægte hende den sut når det gav så meget ro og betød så meget. Jeg tror at man skal holde sig for øje at børn med særlige behov har brug for andre ting og ikke passer ind i de samme kasser som gængse børn. De er ekstra udfordret og derfor tit langsommere til at komme af med sut, ble osv. Fordi de simpelthen har så meget andet at kæmpe med. Vi tog det helt roligt og lod hende have den alt det hun ville. En dag da hun var knap 4 var hun klar og smed selv sutten uden problemer, efter eget ønske fra den ene dag til den anden.

Jeg er modstander af de der kasser som børn skal presses ned i og passe til en eller anden bestemt vurdering af at "det skal de kunne i den alder". Følg barnet og dets behov individuelt

Hck skriver:

Det kommer jo helt an på hvor gammelt barnet er, en 3 årig der har et såkaldt suttebid, er jo ikke det samme som et barn der kun kan tygge på kindtænderne senere hen. Selvfølgelig har de fleste 3 årige et suttebid, men det ændre sig i 99 % af tilfældene når de skifter der fortænder senere hen. Og, ja jeg synes heller ikke af et barn skal rende rundt med sutten i munden hele tiden, men jeg synes heller ikke at man skal ta den tryghed fra dem for tidligt. 

jeg har set mange børn der desværre har taget tommelfingeren i brug i stedet for den sut, der blev taget fra dem for tidligt, og så kan det blive et rigtigt stort problem senere hen( for tommelfingeren fjerner du ikke lige). 

 

Jeg kan ikke huske hvad procentsatsen er for børn hvor suttebidet ikke forsvinder.

Men lad os sige 1 %. Jeg vil da ikke risikereat mit barn er blandt den ene procent, der ikke nok med de ikke kan spise ordentligt, men det ser også forfærdeligt ud.

Fakta er, at fra tre års alderen begynder gummerne at blive mere og mere hårde, og suttebidet har derfor risiko for at "blive siddende".

CaWi skriver:

Ja og grunden er jo, at de helst ikke skal rende rundt med suttebid resten deres liv!?

Hvis man tydeligt kan se suttebid hos sit barn (og det kan vi f.eks, på trods af han desidste halvandet år kun har haft sutten når han skulle sove) så mener jeg at man gør sit barn en tjeneste ved at tage sutten fra dem.

Man vil vel gerne kunne spise mad med fortænderne og ikke kun kindtænderne.

Men sådan vil det jo heller ikke blive uanset. Man får jo en bøjle på hvis man har suttebid og så retter det sig. Det siger vores tandlæge i alt fald