Gode råd søges til elendig samvittighed!

hesøth skriver:

Traumatiseret ligefrem?

Håber næsten det rent faktisk er en and

Ja, nogle mennesker ejer faktisk samvittighed og endda menneskelig empati  

Sprit25 skriver:

Men din søn har jo ret? 

Jeg må indrømme hvis du gerne vil være vegetar men synes det er besværligt så er det ikke de rigtige motivations grunde. Snak med din dreng om hvor maden kommer fra og bearbejd din samvittighed eller bliv vegetar 

 

Ernæringsmæssigt synes jeg det er mest forsvarligt at børn som jo vokser får kød. Synes det er svært at sikre sig at de får jern nok og de rigtige aminosyrer uden. Og de fleste vegetaropskrifter mangler disse ting efter min mening. Plus div vitaminer. 

Men overvejer det da stadig, ved bare heller ikke om økonomien er til det.

Tak for svar 

Anonym skriver:

Altså det "gale" ved det er jo at jeg sådan set selv synes det er synd for syrerne. Bryder mig ikke om at de skal dø. Så det er svært at overbevise børnene om andet 

Hvis I ligefrem har spist syrerne så synes jeg også det tangerer noget der er "galt" - nej pjat, men kunne ikke lade være 

er det dårlig samvittighed over for din søn eller over for anden? Hvis der er over for din søn, så kan du sagtens pakke den væk. Han spørger skønt filofisk: hvir jeg har spist noget, så er det forsvundet? Det simple svar er: ja. 

Vi har efterhånden flyttet os fra virkeligheden til vakuumpakker, rigtig mange børn forbinder ikke kødsaucen med koen på marken, og får et chok når det går op for dem at de spiser noget fra en ko og ikke noget der kommer som hakket kød fra begyndelsen. For når vi spiser kød ja så er det den søde and, den store varme ko, den blød kanin, den nuttede kylling og sådan er det bare. Vi spiser kødet for at leve (man kan sagtens leve uden) og vi er en del af fødekæden og som de øverste qua den måde vi har indrettet os på hvor vi ikke har andre naturlige fjender end hinanden og vi ikke er kannibaler.

vi har en tradition juledag; vi går ned og fodrer ænder, så de ænder som ikke endt på julebordet også får noget godt at spise og mine børn har altid vidst der der kommer på bordet en gang har lignet anden nede i parken. Vælger de at blive vegetarer skal jeg nok støtte dem, men indtil videre har de bare syntes det interessant og de vil ofte gerne vide hvordan det vi spiser har set ud.

Anonym skriver:

Ja, nogle mennesker ejer faktisk samvittighed og endda menneskelig empati  

Så skulle alle kødspisere, der har samvittighed, være traumatiserede - det vil vel sige over 90 procent af befolkningen? Vi har jo alle sammen på et tidspunkt måttet se i øjnene, at vi spiser døde dyr. 

Enten må du gøre alvor af dine følelser og blive vegetar, eller også må du have tiltro til, at din søn ligesom alle andre børn fint kan klare erkendelsen af, at vi mennesker spiser dyr. Din dårlige samvittighed hjælper ikke hverken søn eller dyr - tværtimod signalerer du jo, at det er forkert, men fortsætter med at gøre det "forkerte". 

Anonym skriver:

Vi er decideret fattige pt og vi måtte derfor spise hvad vi har til aftensmad og det var så lige and, selv om ingen af os egentlig som sådan bryder os om det og derfor får det sjældent. Min mand udbrød derfor til min søn; ved du hvad vi skal have? Det er and!

Da vi havde spist lidt spurgte Min søn som er 3 år og bliver 4 om tre måneder, hvad nu med anden? Og sagde ordret: "når vi har gjort det ved anden, så er den der jo ikke mere".

Det gjorde mig simpelthen så ondt fordi jeg altid har elsket dyr og hele livet har kæmpet med dårlig samvittighed over at være skyld i at de skal dø. Men nu er jeg jo voksen og kan skubbe tanken fra mig, men bryder mig bestemt ikke om at tænke over det.

Har jeg traumatiseret min søn? Og burde vi være vegetarer? Hvad gør man! For mig personligt er vi ikke vegetarer fordi det er meget nemmere ikke at være det, men når jeg tænker på hvad vi spiser så har jeg bestemt lyst til at være det. Og derfor fik jeg afsindig dårlig samvittighed.

Tror I han vil tænke mere over det og tror I han føler sig ond? Eller at hans forældre er onde?

Øøøøhhh hvad?? Hvis du ikke vil spise dyr, så lad dog være med at spise dyr.

Mine børn har altid vidst, at kød kommer fra et dyr - de har også altid fået at vide hvilket dyr, det kommer fra.

Min søn bestemte et par måneder før, han blev tre, at han ikke vil spise kød, for han synes, det er synd for dyrene, så han er vegetar. 

Min datter og jeg spiser stadig kød, så oftest laver jeg forskelligt mad til os (de dage vi ikke alle spiser vegetar mad), for jeg respekterer hansbeslutning, men jeg tror ikke nogen af dem er traumatiserede over, vi spiser et dyr. 

Anonym skriver:

Vi er decideret fattige pt og vi måtte derfor spise hvad vi har til aftensmad og det var så lige and, selv om ingen af os egentlig som sådan bryder os om det og derfor får det sjældent. Min mand udbrød derfor til min søn; ved du hvad vi skal have? Det er and!

Da vi havde spist lidt spurgte Min søn som er 3 år og bliver 4 om tre måneder, hvad nu med anden? Og sagde ordret: "når vi har gjort det ved anden, så er den der jo ikke mere".

Det gjorde mig simpelthen så ondt fordi jeg altid har elsket dyr og hele livet har kæmpet med dårlig samvittighed over at være skyld i at de skal dø. Men nu er jeg jo voksen og kan skubbe tanken fra mig, men bryder mig bestemt ikke om at tænke over det.

Har jeg traumatiseret min søn? Og burde vi være vegetarer? Hvad gør man! For mig personligt er vi ikke vegetarer fordi det er meget nemmere ikke at være det, men når jeg tænker på hvad vi spiser så har jeg bestemt lyst til at være det. Og derfor fik jeg afsindig dårlig samvittighed.

Tror I han vil tænke mere over det og tror I han føler sig ond? Eller at hans forældre er onde?

Slog i anden ihjel? Og hvorfor har i and hvis i ikke bryder jer om det?

Hvorfor skulle han tro at I er onde?

Men hvis det er så hårdt for dig, så må I jo holde op med at spise kød.

Kan så siges at der er julemarkeder(I hvert fald et) hvor man ser en gris blive slagtet, og der står da børn, store som små, og det er HVERT år

Hvorfor må børn ikke vide at dyr dør og vi spiser dem? Dyr spiser andre dyr, vi spiser dyr..

Jeg tror mere at der sker noget, hvis du reagere voldsomt.
Det er jo bare at sige det stille og roligt.

Jeg har fortalt min søn at kødet kommer fra de dyr der var gamle og døde. Det kan han bedre forholde sig til. Kom dog lidt på tynd is da jeg nævnte at vi skulle huske at købe hakket kalv og flæsk. "Kalv? Det er jo en babyko!"  Kan ikke huske hvordan jeg fik mig kringlet ud af den, men han er stadig forholdsvist velfungerende i dagligdagen, og virker ikke til at være særlig traumatiseret. Venter dog nok lidt med at fortælle ham hvad der virkelig foregår på et slagteri 

Anonym skriver:

Vi er decideret fattige pt og vi måtte derfor spise hvad vi har til aftensmad og det var så lige and, selv om ingen af os egentlig som sådan bryder os om det og derfor får det sjældent. Min mand udbrød derfor til min søn; ved du hvad vi skal have? Det er and!

Da vi havde spist lidt spurgte Min søn som er 3 år og bliver 4 om tre måneder, hvad nu med anden? Og sagde ordret: "når vi har gjort det ved anden, så er den der jo ikke mere".

Det gjorde mig simpelthen så ondt fordi jeg altid har elsket dyr og hele livet har kæmpet med dårlig samvittighed over at være skyld i at de skal dø. Men nu er jeg jo voksen og kan skubbe tanken fra mig, men bryder mig bestemt ikke om at tænke over det.

Har jeg traumatiseret min søn? Og burde vi være vegetarer? Hvad gør man! For mig personligt er vi ikke vegetarer fordi det er meget nemmere ikke at være det, men når jeg tænker på hvad vi spiser så har jeg bestemt lyst til at være det. Og derfor fik jeg afsindig dårlig samvittighed.

Tror I han vil tænke mere over det og tror I han føler sig ond? Eller at hans forældre er onde?

Nej du har på ingen måde traumatiseret din søn!

MEN hvis du har det dårligt med at spise kød og ikke føler at du kan stå inde for det, så bliv da vegetar, det kan sagtens gøres ernæringsmæssigt forsvarligt også for børn (siger selv sundhedsstyrelsen og ellers er strikse nok). Man skal bare have de rigtige vitamin-tilskud osv. Jeg har selv været vegetar i flere år af mit liv og det kan man sagtens vende sig til.

Alternativet er jo at du vælger at fortsætte med at spise kød, men så må du stå inde for det også overfor din søn "Ja, vi har spist anden, så nu er den her ikke mere. Den havde et godt liv og nu blev vi mætte).

Prøv at spørge dig selv om hvad for et liv som er mest ægte for dig. Hvad der vil være rigtigst for dig at gøre og så gør det.

Selv har jeg både trives med at være kød-æder og ikke-kød-æder i perioder

Anonym skriver:

Ja, nogle mennesker ejer faktisk samvittighed og endda menneskelig empati  

Er det ikke mere synd for løven der dør en langsom død af sult, end for gazellen, der blev spist?