Vi er decideret fattige pt og vi måtte derfor spise hvad vi har til aftensmad og det var så lige and, selv om ingen af os egentlig som sådan bryder os om det og derfor får det sjældent. Min mand udbrød derfor til min søn; ved du hvad vi skal have? Det er and!
Da vi havde spist lidt spurgte Min søn som er 3 år og bliver 4 om tre måneder, hvad nu med anden? Og sagde ordret: "når vi har gjort det ved anden, så er den der jo ikke mere".
Det gjorde mig simpelthen så ondt fordi jeg altid har elsket dyr og hele livet har kæmpet med dårlig samvittighed over at være skyld i at de skal dø. Men nu er jeg jo voksen og kan skubbe tanken fra mig, men bryder mig bestemt ikke om at tænke over det.
Har jeg traumatiseret min søn? Og burde vi være vegetarer? Hvad gør man! For mig personligt er vi ikke vegetarer fordi det er meget nemmere ikke at være det, men når jeg tænker på hvad vi spiser så har jeg bestemt lyst til at være det. Og derfor fik jeg afsindig dårlig samvittighed.
Tror I han vil tænke mere over det og tror I han føler sig ond? Eller at hans forældre er onde?
Anmeld
Citér