Det er vel sådan en samler, ludomani, jeg får noget dyrt, adrenalin agtigt der sætter i gang - især når det er forældrene der får overtaget, og bestemmer at målet er et fyldt album og ikke bare at samle eller måske samle 10 af en eller hvad ved jeg.
jeg synes nu ikke der er noget forkert ved kortene, kan tænke pæ spildet af pap og blæksværte når jeg ser vores store bunke, men håber så de fleste finder noget at bruge dem til og ikke bare smide dem ud for der er da røget et par træer 
mine har kortene, og de synes det er spændende - de læser om de famøse fisk og synes de har nogen sjove navne. Men ingen får mig til at drøne rundt efter kortene, købe dem, betale porto eller lignende for at få de sidste (det strider mod den der "alt skal være i orden" at mappen ikke er fyldt, men jeg holder mig i skindet), og mine unger er dejligt ligeglade. Vi har været til byttedag, en stor læring for drengene for de skulle styre det selv, de skulle kunne henvende sig til fremmede på en god måde og ja så fik de en fransk hotdog og havde en fest 
men udover det er der intet ved de kort, andet end det vi skaber. Og om det er kort eller raseri over en frost koncert, eller en kahler vase - ja det er vel det samme. Måske især kahler vasen og kortene er vel præcis samme mekanisme.
Anmeld
Citér