Hvordan kan jeg sige det til ham?

Pt. bor vi i en andelslejlighed, som min kæreste ejer. 

Vi har ordnet det på den måde, at min kæreste betaler banklånet (ca. 10.000 kr. om måneden). Jeg betaler fællesudgifter/husleje til foreningen (ca. 2400 kr.) og forbrug deles vi om. 

Desuden er bilen min. Jeg har købt den selv og betaler forsikringer og benzin. 

Pt. har jeg desuden et pendlerværelse pga. job udenbys. Det betaler jeg også (2400 kr.). Det er dog kun en mdr. endnu, da jeg så går på barsel. 

Min kæreste kommer altså til at have væsentligt flere udgifter end mig, når jeg ikke længere har pendlerværelse... men vi er helt enige om, at jeg ikke skal betale af på hans banklån. 

Han sparer op ved at betale af på lån og dermed vil kunne få en del penge med, når lejligheden skal sælges. 

Jeg har derimod en hel del penge til overs hver måned, som jeg sætter ind på min opsparing. 

Vi sparer dermed op hver især - på hver sin måde. 

Inden for et års tid har vi planer om at købe hus. Sammen. Altså så vi begge står som ejere og deles om udgifter. 

Jeg har en opsparing på ca. 600.000 kr og kan derfor lægge en større udbetaling, end han kan. Han får nok 200.000 - 300.000 kr. med, når han sælger lejligheden. Vi får oprettet et dokument ved en advokat, så vi hver især får vores indskud fri, hvis det engang skulle ske, at vi går fra hinanden, og huset skal sælges. 

Jeg synes, du skal tage en stille og rolig snak med din kæreste om dine tanker. Der findes ikke én rigtig måde at gøre tingene på - jeg er tilhænger af, at man sammen finder en løsning, som begge parter kan være tilfredse med. 

Jeg har næsten siddet i dine sko. Jeg synes også tanken om hus er enormt bindende og panik fremkaldende. Faktisk mere end at få et barn med selv samme mand. jeg tænker også: hvad nu hvis det så ikke er det hus alligevel? Hvad nu hvis vi går fra hinanden og vi så ikke kan få huset solgt og og og? 

Nu er vi langt fra huskøb grundet økonomien men efter vi har fået vores datter kan jeg sagtens se os i et hus. Vi har overlevet et barn så kan vi overleve det meste

det bedste du kan gøre er at snakke med din kæreste. Går udfra I gerne vil have børn sammen og børn og hus? Uanset hvad vil I altid være i hinandens liv

At eje er jo netop ikke "penge ud af vinduet" på samme måde som at leje. Det er en opsparing - men selvfølgelig skal det være et fornuftigt køb. Den rigtige pris og et hus man regner med at kunne sælge videre (hvis det skulle blive nødvendigt), uden at tabe på det.

fo82 skriver:

Her er det også kærestens hus på papiret...

jeg kom fra et forhold hvor min x ikke havde styr på økonomi og ikke ønskede at have styr på det, så der var evige skænderier og det var altid min konto der blev tømt først for han VILLE have råd til flere byggematerialer osv, han tog det ene kviklån efter det andet...

så da min (ikke længere) nye kæreste kom og snakkede om at han kiggede hus (der havde vi kun kendt hinanden få mdr) gjorde jeg det klart at jeg ønskede hver vores økonomi. Og jeg fortalte ham hvorfor.

vi deler de fælles udgifter både alt til hus mv. Min husleje går ind på en opsparing til større udgifter osv.

og det fungerer helt super... 

Det skal siges at hvis din kæreste ikke laver særeje skal man alligevel dele ved et brud efter nogle år (ikke at heg ville benytte mig af det skulle det ske her) 

så jo - det kan sagtens fungere. 

 

Man skal ikke dele ved et brud, når man "kun" er kærester. Særeje og deling af friværdi i et hus er kun noget, der opstår i ægteskab. Så længe man ikke er gift, har man ikke noget krav på andel af hinandens værdier ved et brud.

Du blander det måske sammen med muligheden for at lave et særligt samlevertestamente, som man kan lave efter et par års samliv og som arvemæssigt stiller samlevende næsten lige så godt som ægtefæller (samlevende skal dog stadig betale arveafgift hvilket ægtefæller ikke skal). Dette er dog kun noget, der stiller samlevende bedre ved dødsfald og giver ikke nogen ligestilling ved brud.

Tak for de mange svar! Jeg må tage en god snak med ham, og så tror jeg at jeg vil prøve at snakke med en der kan sætte mig rigtigt ind i alt, så jeg ikke er i tvivl om hvad jeg går ind til - hvad enten det bliver det ene eller det andet 

Janey skriver:

Man skal ikke dele ved et brud, når man "kun" er kærester. Særeje og deling af friværdi i et hus er kun noget, der opstår i ægteskab. Så længe man ikke er gift, har man ikke noget krav på andel af hinandens værdier ved et brud.

Du blander det måske sammen med muligheden for at lave et særligt samlevertestamente, som man kan lave efter et par års samliv og som arvemæssigt stiller samlevende næsten lige så godt som ægtefæller (samlevende skal dog stadig betale arveafgift hvilket ægtefæller ikke skal). Dette er dog kun noget, der stiller samlevende bedre ved dødsfald og giver ikke nogen ligestilling ved brud.

Nope, der er noget med et komprnsationskrav hvis huset er købt efter forholdet er trådt i kraft og der beviseligt kan påpeges betydning for gældens nedbringelse i kraft af den ene parts økonomiske bidrag...

http://www.familieadvokaten.dk/Emner/472.html

fo82 skriver:

Nope, der er noget med et komprnsationskrav hvis huset er købt efter forholdet er trådt i kraft og der beviseligt kan påpeges betydning for gældens nedbringelse i kraft af den ene parts økonomiske bidrag...

http://www.familieadvokaten.dk/Emner/472.html

Det er korrekt, at der er noget, der hedder et kompensationskrav, men som du kan læse i dit eget link, er det ikke noget, man bare får, fordi man har været sammen i nogle år. Din kæreste skal være blevet beriget på din bekostning, og det er der ikke tale om i TS’ situation, hvor kæresten fint selv har råd til at sidde i huset, og TS ikke betaler til huset.

Du skriver, at I er fælles om alle udgifter inkl. huset, og så kan der måske blive tale om en kompensation, men i praksis er det ikke noget, man bare lige får, da man skal kunne bevise, at samleveren er blevet rigere på den andens bekostning, og som advokaten skriver, er det ofte ved at kunne bevise, at samleveren ikke havde haft råd til huset uden kærestens bidrag til husholdningen. Kan din samlever selv sidde i huset uden dit bidrag, er chancen for kompensation meget lille.

Janey skriver:

Det er korrekt, at der er noget, der hedder et kompensationskrav, men som du kan læse i dit eget link, er det ikke noget, man bare får, fordi man har været sammen i nogle år. Din kæreste skal være blevet beriget på din bekostning, og det er der ikke tale om i TS’ situation, hvor kæresten fint selv har råd til at sidde i huset, og TS ikke betaler til huset.

Du skriver, at I er fælles om alle udgifter inkl. huset, og så kan der måske blive tale om en kompensation, men i praksis er det ikke noget, man bare lige får, da man skal kunne bevise, at samleveren er blevet rigere på den andens bekostning, og som advokaten skriver, er det ofte ved at kunne bevise, at samleveren ikke havde haft råd til huset uden kærestens bidrag til husholdningen. Kan din samlever selv sidde i huset uden dit bidrag, er chancen for kompensation meget lille.

Det har du ret i, men der er forskel på at sige at det er muligt (med de rette beviser) frem for at det ikke er muligt..