Hvordan kan jeg sige det til ham?

Hej skønne kvinder! Jeg har lige brug for et godt råd 

Sagen er den at min skønne kæreste, som jeg elsker meget højt, er i gang med at købe hus. Det er rigtig spændende, og jeg glæder mig rigtig meget 

Jeg må dog indrømme, at jeg har mine forbehold omkring det her huskøb... Jeg ønsker kort sagt ikke at stå på nogen papirer nogle steder, i hvert fald ikke nu! Han snakker om at jeg skal købe mig ind i det når jeg er færdig med at studere, og det er alt sammen meget romantisk, men jeg tror at jeg har set lidt for meget luksusfælden til at ville stifte gæld i et hus, har jo set hvor galt det kan gå  Sæt nu vi gik fra hinanden, hvilket overhovedet ikke er med i planerne - så ville jeg stå med håret i postkassen, jeg har ikke råd til at stå med sådan en gæld. Eller lyst, for den sags skyld 

Jeg kunne godt tænke mig at det var vores hus i daglig tale, og at jeg kunne have medbestemmelse på eventuelle ændringer, eksempelvis farven på væggen i stuen  Men at det juridisk set var hans hus, med eventuelle tab eller gevinster der måtte følge med... 

Kan jeg overhovedet tillade mig det?  Og i så fald, hvordan skulle jeg så sige det, og hvilken måde skulle jeg fremlægge eventuelt forslag på? 

Det skal lige siges at det ikke er aktuelt pt, men først når jeg er færdig med at studere - indtil da vil jeg betale en form for husleje, stå for mad mv eller lignende 

Dit indlæg får mig til at tænke om du er usikker på jeres forhold? Jeg kan godt se pointen i at være påpasselig men hvis man vil hinanden er hus for mange er naturlig del - også selvom det er mere bøvlet og risikofyldt hvis man går fra hinanden. 

Kunne du ikke bare være ærlig og sige, at du på nuværende tidspunkt ikke er klar til at blive husejer og egentlig er lidt usikker på om det er den vej du ønsker at gå?

Og ellers så tænker jeg, at hvis det alligevel ikke er aktuelt nu, så afvent da lidt og se om du alligevel får mod på at blive husejer.

jenny4 skriver:

Dit indlæg får mig til at tænke om du er usikker på jeres forhold? Jeg kan godt se pointen i at være påpasselig men hvis man vil hinanden er hus for mange er naturlig del - også selvom det er mere bøvlet og risikofyldt hvis man går fra hinanden. 

Kunne du ikke bare være ærlig og sige, at du på nuværende tidspunkt ikke er klar til at blive husejer og egentlig er lidt usikker på om det er den vej du ønsker at gå?

Og ellers så tænker jeg, at hvis det alligevel ikke er aktuelt nu, så afvent da lidt og se om du alligevel får mod på at blive husejer.

Jeg vil ikke sige at jeg er usikker på vores forhold, men jeg har erfaringer med at ting kan ændre sig relativt hurtigt, og jeg er opdraget med hjemmefra at lån er en rigtig skidt ting... Jeg er klar over at det er nødvendigt (for de fleste) ved huskøb, hvorfor jeg egentlig altid havde sagt til mig selv at jeg kun ville leje, ikke eje
Det er min kærestes drøm at købe hus, og jeg må da indrømme at huset er lækkert og jeg godt kunne se mig selv bo i det, men ikke hvis det kan ende ud i at jeg står med en kæmpe gæld og ikke har råd til at leve  Og det vil jeg jo få, hvis vi køber hus sammen, og vi går hver til sit på et tidspunkt

Derfor tænker jeg om ikke det kunne være muligt at lave en anden ordning... Der må da findes flere par hvor kun den ene står som ejer af huset!

Men han vil jo også have mulighed for, at smide dig ud, og det som du har betalt i husleje (og dermed også betalt af på lånet), det forsvinder bare ud i den blå luft. 

Jeg tror I skal have jer en alvorlig snak omkring jeres fremtid, og du må bare smide kortene på bordet, og sige at du ikke har lyst til at købe noget fælles med ham lige nu.

EBK skriver:

Men han vil jo også have mulighed for, at smide dig ud, og det som du har betalt i husleje (og dermed også betalt af på lånet), det forsvinder bare ud i den blå luft. 

Jeg tror I skal have jer en alvorlig snak omkring jeres fremtid, og du må bare smide kortene på bordet, og sige at du ikke har lyst til at købe noget fælles med ham lige nu.

Det er jeg klar over, men er man nået til et punkt hvor man vil smide den anden ud, ikke bo sammen etz etz, så er det nok også bedst at man bor hver for sig

At smide penge ud i "den blå luft" er jo det sammen man gør hvis man bor til leje - og det vil jeg hellere, end at stå som 30 årig med en gæld der æder mig op, så jeg ikke kan leve før jeg bliver 50.........

Jeg har en veninde, som også er fogeden der kommer og banker på døren når tingene ikke bliver betalt.

Hendes råd er: lad en stå for hus/lejlighed,  og så kan den anden stå for f.eks bil, møbler osv.

Hun har set SÅ mange grimme eksempler på folk der ikke kan/vil enes når de er gået fra hinanden.

Feks. hvis man er fælles om huset. Den ene vil ikke sælge, det vil den anden. Man kan ikke blive enige om prisen osv osv osv. Og på den måde kan man "hænge på hinanden" i årevis efter brudet.

Herhjemme er tingene egentlig også: det her er mit og det her er dit. Men til daglig snakker vi om "vores hus", og mors bil selvom det juridisk er fars.

Jeg synes det er en super vigtig ting at tænke på muligheder der kan opstå i fremtiden, i stedet for at "hoppe i parforholds baljen", og ende med at drukne.

Her er det også kærestens hus på papiret...

jeg kom fra et forhold hvor min x ikke havde styr på økonomi og ikke ønskede at have styr på det, så der var evige skænderier og det var altid min konto der blev tømt først for han VILLE have råd til flere byggematerialer osv, han tog det ene kviklån efter det andet...

så da min (ikke længere) nye kæreste kom og snakkede om at han kiggede hus (der havde vi kun kendt hinanden få mdr) gjorde jeg det klart at jeg ønskede hver vores økonomi. Og jeg fortalte ham hvorfor.

vi deler de fælles udgifter både alt til hus mv. Min husleje går ind på en opsparing til større udgifter osv.

og det fungerer helt super... 

Det skal siges at hvis din kæreste ikke laver særeje skal man alligevel dele ved et brud efter nogle år (ikke at heg ville benytte mig af det skulle det ske her) 

så jo - det kan sagtens fungere. 

Tusind tak for de to lidt mere nuancerede svar - jeg mener netop også at det er vigtigt at sikre sig selv for fremtiden, selvom det ikke er med i planerne at gå fra hinanden... Man kan ikke spå om fremtiden, og jeg har sørme også set hvor galt det kan gå 

Jeg må tage snakken med ham om det i morgen, så håber jeg bare at han kan forstå det - og ikke tror at det er fordi jeg ikke vil ham og os!

Anonym skriver:

Tusind tak for de to lidt mere nuancerede svar - jeg mener netop også at det er vigtigt at sikre sig selv for fremtiden, selvom det ikke er med i planerne at gå fra hinanden... Man kan ikke spå om fremtiden, og jeg har sørme også set hvor galt det kan gå 

Jeg må tage snakken med ham om det i morgen, så håber jeg bare at han kan forstå det - og ikke tror at det er fordi jeg ikke vil ham og os!

Sig det som det er - og som en anden foreslår så brug eksemplet med at du jo kan stå på bilen...

man kan også sige at det er en tillidserklæring - at du regner med at han ikke kyler dig ud på r*v og albuer...

i min verden er delt økonomi ikke lig med mistillid i forholdet... 

Husk at et hus i stor grad er en opsparing, der beholder sin verdi, mens de andre "store ting" som f eks en bil, hurtigt mister sin verdi. Det er en klassisk kvindefejl at stå for andre ting, hvor man så står tomhendt ved et evt brud. Så det vil jeg ikke råde dig til.

Hvorfor tror du at du ender med stor gæld ved et evt brud hvis du er delejer? Så skal huset jo sælges, eller han skal købe dig ud. Vil huset koste mere end det er værd?

I det lange løb står du bedst stillet økonomisk som delejer, forudsat at huset er sunt økonomisk. Men om du føler dig klar til det er såklart en anden, og lige så vigtig, sag.