Starte i skole et år før?

Tusind tak for svar. Jeg er rigtig meget i tvivl. Tror at jeg bliver nødt til at lave en liste med fordele og ulemper og bede om et møde med pædagogerne.

På kort sigt synes jeg at hun har bedst af at følges med dem, hun er blevet venner med i børnehaven (især fordi hun skiftede børnehave for et år siden, da vi flyttede hertil og fordi vi ved, at vi skal flytte igen, når jeg er færdig med min kandidat) men kan også se, at det på lang sigt kan have nogle ulemper med sig. Tænker i første omgang at spørge, om hun ikke kan rykke op med skolegruppen nu og så kan vi vurdere om hun er skoleklar om et år, og hvis ikke, om hun så evt. kan gå sidste år i børnehaven "om". Evt. kan hun også starte om igen i nulte klasse, når vi skal til at flytte, og hun alligevel skal til at danne nye relationer. 

Jeg er selv fra december og har altid været yngst i klassen. Det havde sine fordele og ulemper, men har aldrig været noget jeg har været ked af. Hmm... synes det er en rigtig svær situation at være i. 

Tusind tak for svar. Jeg er rigtig meget i tvivl. Tror at jeg bliver nødt til at lave en liste med fordele og ulemper og bede om et møde med pædagogerne.

På kort sigt synes jeg at hun har bedst af at følges med dem, hun er blevet venner med i børnehaven (især fordi hun skiftede børnehave for et år siden, da vi flyttede hertil og fordi vi ved, at vi skal flytte igen, når jeg er færdig med min kandidat) men kan også se, at det på lang sigt kan have nogle ulemper med sig. Tænker i første omgang at spørge, om hun ikke kan rykke op med skolegruppen nu og så kan vi vurdere om hun er skoleklar om et år, og hvis ikke, om hun så evt. kan gå sidste år i børnehaven "om". Evt. kan hun også starte om igen i nulte klasse, når vi skal til at flytte, og hun alligevel skal til at danne nye relationer. 

 

Jeg er selv fra december og har altid været yngst i klassen. Det havde sine fordele og ulemper, men har aldrig været noget jeg har været ked af. Hmm... synes det er en rigtig svær situation at være i. 

Jeg ville aldrig spekulere i at gå om - ikke fordi der er noget forkert i at gå om, men på en eller anden måde er man bare altid den der har gået om. Det bliver bemærket og desværre også husket.

plus jeg slet ikke ser fordelen i at presses ind i skolens en del mere snævre rammer fra 8-14, det er en kæmpe omvæltning og om vi vil det eller ej tager det en del af den søde barndom væk fra de skønne poder. 

Og som sidste vil jeg sige, hvis børnehave fraråder så ville jeg huske at lytte godt efter hvilke argumenter de kommer med.

forresten må skolen også sige nej til et barn der starter for tidligt hvis børnehaven fraråder.

Min søn er også fra 2010, og alle hans venner er også smuttet fra Børnehaven nu.. De andre børn er lige en årgang yngre på hans stue! Men det betyder nu at han er den store og pædagogernes lille medhjælper, og det elsker han.. Han hjælper de mindre og viser dem hvordan tingene fungere.. 

Pædagogerne har også hurtigt set hans potentiale til tal og bogstaver, og laver små opgaver med ham dagligt. Han nyder det virkelig.

Ingen tvivl om han er klar til skole allerede nu, og det var der også snak om - men han skal være "barn" et år mere, når nu det kan lade sig gøre.. 

Lader ham nyde lærdommen, og så har vi et år til at tage tingene i hans tempo - hvad angår skoleting..

Og alle hans venner der nu er startet i sfo - dem har vi såmænd lavet legeaftaler med i stedet  

Jeg blev modtaget af pædagogen på hendes stue i morges med en besked om, at hun havde været til møde med ledelse på institutionen, og de var alle enige om, at vores datter er et helt andet sted, end dem, hun er på samme alder med. Så vi har taget en fælles beslutning om, at hun går op i skolegruppe med de ældre den 1. juni.

Men tak for alle jeres inputs. Vi er blevet klogere på ulemperne, så nu ved vi bedre, hvad vi skal være opmærksomme på. 

Risse skriver:

Jeg har desværre endnu ingen erfaringer selv, MEN jeg har været leder for en pige, som hele tiden var sammen med sine veninder et år, hvorefter de så alle sammen rykkede op på nær hende, så hun stod tilbage alene et år, for at hun så kunne være sammen med dem igen året efter. Vi ledere diskuterede meget frem og tilbage, om hvorvidt vi skulle lade hende rykke op sammen med de andre, fordi forældrene (ikke barnet selv) havde udtrykt deres bekymring over at hun ikke var sammen med de andre piger, når hun nu klarede sig lige så godt, på trods af alderen. Men vi så på pigen og lod hende blive tilbage. For hun havde ikke selv sagt noget, selvom vi jo godt vidste at hun helst ville være sammen med de andre, og så blev hun jo til gengæld leder for hendes egen gruppe/årgang. Hun går der altså stadig og er glad for det - og her taler vi altså en pige på 11-12 år, og ikke et barn på 4-5 år. 

Min pointe er; at børn tilpasser sig. Selvom dit barn sikkert vil synes at det er lidt surt til at begynde med, så får det garanteret nye venner med det samme. Er dit barn stadig alle de andre børn overlegent om nogle måneder og giver udtryk for at hun savner de andre børn, så prøv det alligevel for en periode. Jeg tror at man skal give sit barn en chance for at prøve noget nyt og lade være med at bekymrer sig for meget. 

Det er desværre ikke alle børn, der tilpasser sig. 

Min kæreste kom et år senere i skole end ALLE hans venner. Det ekstra år i børnehaven tilbragte han det meste af sin tid under et bord, hvor han bare sad og ventede på at hans mor hentede ham igen. 

Det år var han dybt ulykkelig og frustreret. Og det betød at da han skulle starte i skole, så glædede han sig ikke på nogen måde som børn normalt gør. Han havde derimod glædet sig meget året før. Og den følelse kom til at præge hele hans skolegang.

Så tænker at man skal se på det enkelte barn.

til TS: hvis du tror det er det bedste for din datter, så synes jeg at det er en rigtig god idé. Den der med puberteten synes jeg at pædagogen må længere ud på landet med. Da jeg gik i folkeskole var det den ældste pige fra klassen, der kom SIDST i puberteten. 

Migogmymy skriver:

Det er desværre ikke alle børn, der tilpasser sig. 

Min kæreste kom et år senere i skole end ALLE hans venner. Det ekstra år i børnehaven tilbragte han det meste af sin tid under et bord, hvor han bare sad og ventede på at hans mor hentede ham igen. 

Det år var han dybt ulykkelig og frustreret. Og det betød at da han skulle starte i skole, så glædede han sig ikke på nogen måde som børn normalt gør. Han havde derimod glædet sig meget året før. Og den følelse kom til at præge hele hans skolegang.

Så tænker at man skal se på det enkelte barn.

 

til TS: hvis du tror det er det bedste for din datter, så synes jeg at det er en rigtig god idé. Den der med puberteten synes jeg at pædagogen må længere ud på landet med. Da jeg gik i folkeskole var det den ældste pige fra klassen, der kom SIDST i puberteten. 

Jeg giver dig helt ret, det er nemlig ikke alle børn der tilpasser sig. Det er også derfor jeg skrev at jeg synes at hun skulle se det an igen efter et par måneder. Savner hendes datter da stadig sine venner, så bør hun undersøge mulighederne for at få hende flyttet med. Men jeg synes bestemt ikke at hun skal konkludere noget på barnets vegne med det samme, uden i det mindste at have prøvet at se, om ikke hendes datter kunne lære at skabe nye venskaber.

Jeg startede selv i skole et år for tidligt, jeg var 5 år :-) Grunden var også at alle mine veninder skulle i skole, og jeg fik så lov at komme med.

For mig var det det helt rigtige, jeg mærkede ikke aldersforskellen, heller ikke da vi kom i teenageårene, jeg var fuldstændig samme sted som de andre.

En ting du dog skal overveje som mine forældre ikke lige havde tænkt over er, at når klassen begynder at ville holde fester og gå i byen osv, som i vores skolle begyndte i 7 kl, hvor de andre var 13-14 år, var jeg altså kun 12. Mine forældre kunne jo ikke sige at jeg ikke måtte deltage, da jeg så ville blive meldt fuldstændig ud af fælleskabet, så de måtte give mig lov til nogen ting, meget tidligere end de egentlig havde lyst til. Det samme med interessen for drenge, der fulgte jeg jo også bare klassekammeraterne, så jeg var tidligt ude med mange ting. Synes jeg bare er værd at tænke over, om man som forældre er ok med det, da man ikke rigtig kan tillade sig at sige til sit barn at det ikke må de samme ting som resten af klassen :-)