et råd eller 2

hejsa!!

sagen er den mig og kæresten gik fra hinanden forleden dag, han gad ikke mere da vi har haft lidt små skænderier og han mener han vil ku gøre hva han vil osv, vi har sammen en dreng på 2 blir 3 i år jeg har baby i maven der hans og min store dreng der ikke er hans er super glad for ham, vi har været kærester 3 et halvt år nu, jeg savner ham skide meget og ved ikke hvad ben jeg skal stå på, han var jo ik kun min kæreste men min bedste ven, ham jeg fortalte alt ti,l delte alt med osv og var sikker på det var ham jeg sku dele mit liv med, hvordan kom i andre videre? synes sku den er svær, vi er pt ikke gode til og enes og det burde man jo være når man har børn!:/ ku se over facebook nu han har meldt sig i single og flirte grupper, den gjorde dælme ondt!:/

ville egenlig bare ha lidt luft og høre hvordan i andre klarede den!

ha en dejlig dag!

Du skal for det første ikke være venner med ham på Facebook.. Derefter skal du give dig selv tid og lov til at tude.. Tal med nogle du stoler på og lad andre hjælpe dig og trøste dig... De færreste går fra hinanden grundet små skænderier og ærlig talt en mand der mener han kan gøre hvad han vil er ikke særlig moden.. Han lyder temmelig egoistisk. Når man får børn så kan man ikke bare gøre hvad man vil.. Det lyder som om han vil være single fordi så er han kun bundet under samvær.. Så ærlig talt måske er du bedre uden, men det er sgu synd for både dig og børnene at han ikke var mere voksen... Så sorg, græd, bliv gal, og frem for alt giv dig tid så vil du en dag opdage at der findes bedre mænd der gerne vil være en del af en familie og ikke blot vil have tingene gjort for sig så de kan leve deres liv.. 

Jeg har stået i samme situation, da jeg var 4 mdr. Henne mente kæresten at han savnede sine venner sin frihed og sin familie.... jeg var rystet! Han ville tage til sin søster og bo nogle dage... jeg flippede!!! Bad ham pakke sit møg. 

Jeg var gal så gal i flere måneder. Slettede ham fra Facebook osv. 

Vi har nu kontakt igen hovedsageligt pga. Den lille som kan komme hvert øjeblik nu..... og da vi sås igen for en måneds tid siden kom sorgen .... sorgen over de fælles drømme og planer vi havde.

Og jeg er stadigvæk ked af det ind imellem. ... jeg tror aldrig jeg kommer til at forstå hvorfor han åbenbart som voksen mand har så umoden en tankegang.

Men for vores barns skyld må vi samarbejde så godt vi kan.

Men hold da op det er svært!

alenemor42 skriver:

Jeg har stået i samme situation, da jeg var 4 mdr. Henne mente kæresten at han savnede sine venner sin frihed og sin familie.... jeg var rystet! Han ville tage til sin søster og bo nogle dage... jeg flippede!!! Bad ham pakke sit møg. 

Jeg var gal så gal i flere måneder. Slettede ham fra Facebook osv. 

Vi har nu kontakt igen hovedsageligt pga. Den lille som kan komme hvert øjeblik nu..... og da vi sås igen for en måneds tid siden kom sorgen .... sorgen over de fælles drømme og planer vi havde.

Og jeg er stadigvæk ked af det ind imellem. ... jeg tror aldrig jeg kommer til at forstå hvorfor han åbenbart som voksen mand har så umoden en tankegang.

Men for vores barns skyld må vi samarbejde så godt vi kan.

Men hold da op det er svært!

jeg forstår bare ikke hvordan man pludselig kan komme til det, tænker fordi man er en familie er man jo ikkefanget, selvfølgelig kan man ikke samme ting som før man fik børn, men sku man ikke tænke på de ting inden man valgte og stifte familie? er ked af og høre du også står i det, synes det er så hårdt og som gravid er man jo også bare mere sårbar og hvor forsvandt det mor far og barn pludselig hen? er også det ene øjeblik sur på ham, det næste græder jeg og det næste kan vi tale/ sådan ok, men at jeg så i morges han var meldt i divrse single og flirte gruppe gjorde den ondt, håber jo fortsat han kom tilbage igen!;(

newsence skriver:

Du skal for det første ikke være venner med ham på Facebook.. Derefter skal du give dig selv tid og lov til at tude.. Tal med nogle du stoler på og lad andre hjælpe dig og trøste dig... De færreste går fra hinanden grundet små skænderier og ærlig talt en mand der mener han kan gøre hvad han vil er ikke særlig moden.. Han lyder temmelig egoistisk. Når man får børn så kan man ikke bare gøre hvad man vil.. Det lyder som om han vil være single fordi så er han kun bundet under samvær.. Så ærlig talt måske er du bedre uden, men det er sgu synd for både dig og børnene at han ikke var mere voksen... Så sorg, græd, bliv gal, og frem for alt giv dig tid så vil du en dag opdage at der findes bedre mænd der gerne vil være en del af en familie og ikke blot vil have tingene gjort for sig så de kan leve deres liv.. 

synes desværre bare generelt min venner osv siger du bedre tjent uden osv så desværre svært og tale meddem, ved de gør det for og hjælpe men pt ikke det man har brug for og få at vide, pt er det jo først ved og gå op for en hvad der sket, det jo ikke bare en kæreste men faren til ens børn osv, så du har helt klart ret i jeg skal gi det tid, havde selvfølgelig bare håbet han kom tilbage igen!:/

Anonym skriver:

jeg forstår bare ikke hvordan man pludselig kan komme til det, tænker fordi man er en familie er man jo ikkefanget, selvfølgelig kan man ikke samme ting som før man fik børn, men sku man ikke tænke på de ting inden man valgte og stifte familie? er ked af og høre du også står i det, synes det er så hårdt og som gravid er man jo også bare mere sårbar og hvor forsvandt det mor far og barn pludselig hen? er også det ene øjeblik sur på ham, det næste græder jeg og det næste kan vi tale/ sådan ok, men at jeg så i morges han var meldt i divrse single og flirte gruppe gjorde den ondt, håber jo fortsat han kom tilbage igen!;(

Jeg kommer heller aldrig til at forstå det....  De er jo voksne mænd.

Jeg føler virkelig med dig for det er så hårdt.... og så tarveligt syntes jeg.

Det er så nemt for dem bare at skride

alenemor42 skriver:

Jeg kommer heller aldrig til at forstå det....  De er jo voksne mænd.

Jeg føler virkelig med dig for det er så hårdt.... og så tarveligt syntes jeg.

Det er så nemt for dem bare at skride

præcis i stedet for bare og skride burde de være voksne sætte sig ned tale tingene igennem så man ku finde en fælles løsnimg, det andet der er for nemt, men man kommer nok aldrig til og forstå dem desværre..

var din med til scanninger osv så og hvad med fødslen?

alenemor42 skriver:

Jeg kommer heller aldrig til at forstå det....  De er jo voksne mænd.

Jeg føler virkelig med dig for det er så hårdt.... og så tarveligt syntes jeg.

Det er så nemt for dem bare at skride

præcis i stedet for bare og skride burde de være voksne sætte sig ned tale tingene igennem så man ku finde en fælles løsnimg, det andet der er for nemt, men man kommer nok aldrig til og forstå dem desværre..

var din med til scanninger osv så og hvad med fødslen?

Anonym skriver:

præcis i stedet for bare og skride burde de være voksne sætte sig ned tale tingene igennem så man ku finde en fælles løsnimg, det andet der er for nemt, men man kommer nok aldrig til og forstå dem desværre..

 

var din med til scanninger osv så og hvad med fødslen?

Nej han var ikke med til scanninger.... Både fordi vi ingen kontakt havde og så havde jeg ikke lyst til at have ham med. 

Jeg har ikke bestemt mig endeligt omkring fødslen.... på den ene side ønsker jeg han får den oplevelse på den anden side er jeg bange for det gør mig ked af det. Men jeg holder mest til han ikke skal med.... for det har jo valgt lidt fra syntes jeg. Man ikke både blæse og have mel i munden.

Men det er svært når følelser og hormoner kører op og ned

alenemor42 skriver:

Nej han var ikke med til scanninger.... Både fordi vi ingen kontakt havde og så havde jeg ikke lyst til at have ham med. 

Jeg har ikke bestemt mig endeligt omkring fødslen.... på den ene side ønsker jeg han får den oplevelse på den anden side er jeg bange for det gør mig ked af det. Men jeg holder mest til han ikke skal med.... for det har jo valgt lidt fra syntes jeg. Man ikke både blæse og have mel i munden.

Men det er svært når følelser og hormoner kører op og ned

 

forstår dig fuldt ud, har du andre og ta med til fødslen så i stedet hvis det er?