Selviscenesættelse på sociale medier.

Tænkte på emnet forleden dag, og nu hvor de lige snakker om det i GO morgen Danmark, så tænkte jeg lige at jeg ville oprette en tråd. 

Hvor meget selviscenesætter I jer selv på de sociale medier, fx facebook og instagram? Og hvad synes I om at folk iscenesætter deres liv som  perfekte og fejlfrie? 

Personligt har jeg nok en tendens til udelukkende at dele de positive ting på min instagram-profil, især fordi der er nogle jeg ikke kender, der følger mig derinde, og derfor ser jeg ingen grund til at dele mine øv-oplevelser på det medie. På facebook er jeg nok en del mere ærlig, og så alligevel ikke.. Holder mig primært til at dele de positive og gode ting i mit liv, og så kun dele negative historier hvis de kan få et humoristisk tvist. Men jeg ser ingen grund til at dele konflikter med min kæreste og lignende.

Jeg har hverken Facebook, Twitter, Instagram eller lignende.

Men jeg tror personligt også jeg hellere ville dele det positive end det negative. 

Konflikter med manden bliver mellem os og er ikke noget jeg ville snakke med en masse om, måske kun nogle gode venner. 

Når folk spørger hvordan det går er mit første svar altid "jamen det går da meget godt"...

Så kan vi have skændtes nok så meget samt at datteren har været syg og vi intet søvn har fået i en uge. Manden lige blevet fyret og der er nogen der har lavet hærværk på vores bil osv...

Ja jeg er nok typen der helst vil dele det positive

Nu deler jeg ikke mange historier fra mit liv. Deler billeder fra hverdagen og ja det er jo billeder af gode ting - tager ikke billeder når det hele går op i hat og briller  så deler jeg små guldkorn fra ungerne - alt det der deles der handler om vi har familie og venner i Italien og ja så rammer man lige bredere. Men jo det er jo facaden på en måde og bliver nogen gange så overrasket over folk tror det er sådan alle minutter i vores liv er. Men man hænger jo ikke sit beskidte undertøj ud til alles beskuelse.

Men jeg deler også en anden side af livet og det er der hvor jeg er mor til Lia - det bliver mindre og mindre, men der deles også alle de svære tanker... 

Jeg er ikke på Instagram andet end for at følge med i min præteen og venner ikke mobber.

Twitter er jo noget helt andet og der er jeg heller ikke så aktiv.

Men synes nu ikke det er sp udtalt mere med de rosenrøde billeder, kan huske for nogen år siden, læste jeg dagligt om overskudsmødre der lige havde leget shanes værksted, bagt boller, løbet en tur og alle børnene lignede noget der var klippet ud af at modeblad.

Jeg synes bestemt ikke jeg prøver at få tingene til at fremstå bedre end de er. Men jo, det er da nok mest de gode oplevelser jeg deler - fx søde kommentarer fra min datter.  Dog kan jeg da også finde på at skrive hvis vi fx har haft en hård nat eller om dengang jeg fik stjålet vores cykelhjelme. 

Men jeg kunne ikke drømme om at berette om konkroverser med manden eller med andre. Det har ikke noget at gøre med at jeg vil fremstå perfekt (for jeg tror godt at de fleste ved, at der i alle forhold vil være kontroverser af den ene eller anden art i større eller mindre omfang). Det er ganske enkelt ikke noget jeg synes kommer andre ved. Jeg undres når folk fremstiller deres privatliv på den måde - jeg forstår ikke behovet for at delagtiggøre hele verden i, hvis man fx er blevet uvenner med manden eller en veninde. Det er ikke så længe siden at jeg så en tidligere studiekammerats veninde "slå op" med veninden via en Facebook opdatering (kunne se det fordi hun var tagget i opslaget) fordi de åbenbart var raget uklar.... over SMS  - hun fik det oven i købet skrevet, så et lidt for hurtigt blik på opdateringen, kunne få én til at tro at veninden var død. Det var SÅ usmageligt og jeg fatter det ikke. Tag dog den slags privat - og helst face to face. 

Jeg undres også over, når folk skriver fx "åh nej, åh nej, åh nej, shit noget møg" og når folk så spørger hvad der er galt, svarer de: "Ej, det vil jeg helst ikke skrive om her på Facebook, det er for privat!! WTF, så lad dog vær!! 

Jeg har kun Facebook og bruger det meget lidt. Mest kun til at have messenger så mine veninder ikke glemmer mig i gruppe-beskeder.. :-)

Nu har jeg heller ikke tv eller TV2 play, så jeg har desværre ikke set indslaget.

MEN! Jeg er ved at gå til af alt det selv-iscenesættelse der foregår - specielt i baby/børneverdenen. Jeg kan næsten ikke holde det ud - og jeg har faktisk brudt med en veninde som var verdensmester i det. Nøj, hvor havde hun et godt forhold, en sund livsstil, verdens bedste baby, graviditet og fødsel.. altså på de sociale medier. I virkeligheden - not so much. Da jeg konfronterede hende med det var hun meget uforstående. 

Migogmymy skriver:

Tænkte på emnet forleden dag, og nu hvor de lige snakker om det i GO morgen Danmark, så tænkte jeg lige at jeg ville oprette en tråd. 

Hvor meget selviscenesætter I jer selv på de sociale medier, fx facebook og instagram? Og hvad synes I om at folk iscenesætter deres liv som  perfekte og fejlfrie? 

 

Personligt har jeg nok en tendens til udelukkende at dele de positive ting på min instagram-profil, især fordi der er nogle jeg ikke kender, der følger mig derinde, og derfor ser jeg ingen grund til at dele mine øv-oplevelser på det medie. På facebook er jeg nok en del mere ærlig, og så alligevel ikke.. Holder mig primært til at dele de positive og gode ting i mit liv, og så kun dele negative historier hvis de kan få et humoristisk tvist. Men jeg ser ingen grund til at dele konflikter med min kæreste og lignende.

Jeg har Facebook og instagram. Sidstnævnte kan jeg ik finde ud af at bruge

på Facebook skriver jeg sjældent noget. Jeg deler oftest kun billeder og videoer, hvis jeg synes, de er sjove

jeg skriver sjældent noget. Hvis jeg gør, er det citater eller hvis jeg skal passe mine nevøer, kan jeg finde på at skrive, jeg glæder mig til at se dem. Da jeg skulle flytte skrev jeg også og spurgte om hjælp derinde.

jeg synes ikke, mine personlige problemer med fx kæresten, vedkommer andre mennesker. Desuden går jeg ikke ind for at hænge andre mennesker ud

Migogmymy skriver:

Tænkte på emnet forleden dag, og nu hvor de lige snakker om det i GO morgen Danmark, så tænkte jeg lige at jeg ville oprette en tråd. 

Hvor meget selviscenesætter I jer selv på de sociale medier, fx facebook og instagram? Og hvad synes I om at folk iscenesætter deres liv som  perfekte og fejlfrie? 

 

Personligt har jeg nok en tendens til udelukkende at dele de positive ting på min instagram-profil, især fordi der er nogle jeg ikke kender, der følger mig derinde, og derfor ser jeg ingen grund til at dele mine øv-oplevelser på det medie. På facebook er jeg nok en del mere ærlig, og så alligevel ikke.. Holder mig primært til at dele de positive og gode ting i mit liv, og så kun dele negative historier hvis de kan få et humoristisk tvist. Men jeg ser ingen grund til at dele konflikter med min kæreste og lignende.

Jeg har svaret Ja, at jeg iscenesætter mit liv på facebook og Instagram og jeg må bare sige, at jeg er yderst overrasket over afstemningens resultat.

Stort set alle iscenesætter sig selv på de sociale medier. Jeg er nok et af de mest ærlige mennesker og folk må gerne høre om min økonomi, mit parforhold osv. Når det så er sagt, så poster jeg da ikke billeder hvor jeg ligger på sofaen og er semi-depressiv over at jeg snart har fire eksamener og ikke kan overskue dem, eller når jeg har tudet fordi jeg har fået et raserianfald over et eller andet, i virkeligheden, ubetydeligt.

Alle mennesker iscenesætter sig selv, hvis de benytter sig af sociale medier - andet kan ikke passe.

Jeg deler lidt af hvert fra hverdagen, mest hyggestunder med ungerne, venner og familie. Kunne ikke drømme om at hænge parforholdskontroverser til tørre offentligt - de bliver diskuteret herhjemme og så måske med bedsteveninden Har droppet notifikationer på Facebook drama queens, der skriver 'åh nej, mit liv er forbi' og når der så spørges ind til det, kommer der enten ikke svar eller også er det pludselig for privat Jamen så lad dog være med at skrive det.... 

Selv iscenesættelse måske, men jeg fortæller jo heller ikke kolleger og bekendte alt, hvad der sker. Der er en lukket kreds til det private og så en større kreds, hvor man deler almindeligheder og så videre. Lige så er det på Facebook. 

Har faktisk tit tænkt på, at dem der har mest travlt med at klistre facaden til i overlykkelige statusopdateringer om det perfekte parforhold, de skønneste børn osv., måske er dem,  der har det værst med dem selv? 

Jeg har stemt blankt

Det gør jeg ikke rigtig nogle steder efter jeg er blevet "voksen", det sociale medie jeg nok er mest åben om mit liv er her på baby.dk og det er helder ikke meget endnu da jeg stadig venter på PB starter.

Jeg har kun facebook af dem du nævner (ud over baby.dk) og jeg synes ikke andre folk skal følge med i mit livs op og nedture vis ikke jeg selv synes at de skal vide det.

Migogmymy skriver:

Tænkte på emnet forleden dag, og nu hvor de lige snakker om det i GO morgen Danmark, så tænkte jeg lige at jeg ville oprette en tråd. 

Hvor meget selviscenesætter I jer selv på de sociale medier, fx facebook og instagram? Og hvad synes I om at folk iscenesætter deres liv som  perfekte og fejlfrie? 

 

Personligt har jeg nok en tendens til udelukkende at dele de positive ting på min instagram-profil, især fordi der er nogle jeg ikke kender, der følger mig derinde, og derfor ser jeg ingen grund til at dele mine øv-oplevelser på det medie. På facebook er jeg nok en del mere ærlig, og så alligevel ikke.. Holder mig primært til at dele de positive og gode ting i mit liv, og så kun dele negative historier hvis de kan få et humoristisk tvist. Men jeg ser ingen grund til at dele konflikter med min kæreste og lignende.

Jeg deler udelukkende positive ting, alt negativt holder jeg inden for hjemmets 4 vægge.

Jeg kan overhoved ikke se nogen grund til at plapre ud til hele verden hvis der sker negative ting. Det deler jeg med dem som de vedkommer UDENFOR de sociale medier.