Lisbeth1985 skriver:
Hej piger.
Det er ved at være lige siden, at jeg sidst har været aktiv i denne gruppe, men nu har jeg igen brug for at lufte mine tanker herinde...
Min mand og jeg har for nogle år siden været igennem et langt forløb med fertilitetsbehandling - uden held.. Vi lagde derfor (efter mange overvejelser og tårer) PB på hylden, og besluttede os for at leve et godt liv uden børn. Vi købte drømmehuset og dyrkede vores jobs, drak god rødvin og nød stille og rolige søndag morgener.
For nyligt fandt jeg ud af, at jeg var blevet naturligt gravid. Det kom som et stort chok, da vi ikke troede, at det var muligt, men vi var naturligvis lykkelige som aldrig før.
I fredags var vi til scanning - en dag, som jeg nu gerne vil slette alle minder fra. Scanningen viste nemlig, at vores længe ventede ønskebarn var dødt i uge 8 
Jeg sidder nu tilbage helt tom for ord. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal samle mig selv op efter denne oplevelse - jeg er bare så ked af det. Vi er blevet sendt hjem i weekenden, så vi kan tage stilling til, om vi vil have en kirugisk eller en medicinsk abort.. Jeg vil ikke have en abort - jeg vil have mit ønskebarn!!! Vores længe ventede mirakel 
Alt føles bare så uretfærdigt lige nu
