Nogen pædagogstuderende/pædagoger herinde? :)

Anonym skriver:

Tak for det! Den er da værd at tænke over! Synes selv at det ser ud til at have mange fordele. Store børn lærer meget af hinanden. De lærer af hinanden ved at imitere hinandens bevægelser eller gentage hinandens bevægelser. Udvikles og lærer gennem lege sammen. 

Ja men der er jo samtidig også noget der går tabt hvis de forskellige aldre ikke lærer at interagere med hinanden.. 

Og små børn udfordres måske mindre ved kun at omgås jævnaldrende?

jenny4 skriver:

Ja men der er jo samtidig også noget der går tabt hvis de forskellige aldre ikke lærer at interagere med hinanden.. 

Og små børn udfordres måske mindre ved kun at omgås jævnaldrende?

Det er rigtigt, det kan også gå den vej. Derude på min praktikplads har de heldigvis et stort ude-areal, hvor de små kan komme op til de store og omvendt kan de store gå ned til de små. Så kan de små blive inspireret af de stores lege og efterligne dem, på den måde evt. lære nye lege, de kommer nemlig ud på samme tid, når de skal udenfor og lege 

Koble teori til praksis- kam være noget så simpelt som.selvværd/selvtillid..

Hvis et barn giver dig en tegning styrker du selvværd ved at sige: den er jeg godt nok glad for og selvtillid ved; nej hvor er den flot.. tak.. 

Sådanne små ting og skrive ned og reflektere i din logbog over hvorfor du/i gjorde som gjorde og hvad understøtter det. 

Maja88 skriver:

Koble teori til praksis- kam være noget så simpelt som.selvværd/selvtillid..

Hvis et barn giver dig en tegning styrker du selvværd ved at sige: den er jeg godt nok glad for og selvtillid ved; nej hvor er den flot.. tak.. 

Sådanne små ting og skrive ned og reflektere i din logbog over hvorfor du/i gjorde som gjorde og hvad understøtter det. 

Kan det virkelig være sådanne simple ting? 

Havde en pige, som prøvede at klatre op på taget af et legehus. Hun spurgte mig, om jeg ville hjælpe hende med det, men jeg bad hende om at prøve at vise mig, hvor meget hun kunne selv og så ville jeg derefter gerne hjælpe hende. Hun kom op på en gren, lige ved siden af legehuset, og hun skulle forsætte oppe på taget, men kunne se, at hun ikke kunne og hjalp hende. Jeg roste hende for, at hun næsten kunne kravle op selv. 

I denne uge var hun blevet bedre til det. Hun kom over til mig og sagde, at hun gerne ville vise mig noget. Vi gik i retningen mod legehuset og kunne regne ud af hun gerne ville vise mig, at hun kunne noget mere. Denne gang kunne hun kravle op uden min hjælp, så jeg roste hende virkelig og sagde at jeg faktisk var stolt af hende, fordi at hun kunne uden min hjælp. 

Anonym skriver:

Det er rigtigt, det kan også gå den vej. Derude på min praktikplads har de heldigvis et stort ude-areal, hvor de små kan komme op til de store og omvendt kan de store gå ned til de små. Så kan de små blive inspireret af de stores lege og efterligne dem, på den måde evt. lære nye lege, de kommer nemlig ud på samme tid, når de skal udenfor og lege 

Som jeg forstår det du beskriver, så er din opgave i praktikken at se og reflektere over sådanne ting. Så nødvendigvis behøver du ikke tage stilling til om det ene eller andet er bedre, men blot vise at du ser og forstår de problemstillinger og fordele der kan være ved forskellige situationer ud fra den teori du har lært.

Så når du siger at det er godt for de store at være sammen med hinanden, hvilken teori understøtter dette og hvorfor. Og på samme måde - hvilken teori understøtter det ikke og hvorfor? Og så kan du jo selv tage skridtet videre og bruge det du ser i praksis (med din sunde fornuft) til at vurdere hvilke teorier du mener understøtter virkeligheden bedst.

Håber på det bedste for dig

Anonym skriver:

Kan det virkelig være sådanne simple ting? 

Havde en pige, som prøvede at klatre op på taget af et legehus. Hun spurgte mig, om jeg ville hjælpe hende med det, men jeg bad hende om at prøve at vise mig, hvor meget hun kunne selv og så ville jeg derefter gerne hjælpe hende. Hun kom op på en gren, lige ved siden af legehuset, og hun skulle forsætte oppe på taget, men kunne se, at hun ikke kunne og hjalp hende. Jeg roste hende for, at hun næsten kunne kravle op selv. 

I denne uge var hun blevet bedre til det. Hun kom over til mig og sagde, at hun gerne ville vise mig noget. Vi gik i retningen mod legehuset og kunne regne ud af hun gerne ville vise mig, at hun kunne noget mere. Denne gang kunne hun kravle op uden min hjælp, så jeg roste hende virkelig og sagde at jeg faktisk var stolt af hende, fordi at hun kunne uden min hjælp. 

Ja man behøves ikke  opfinde den dybe tallerken... 

Det kan være så simpelt.

jenny4 skriver:

Som jeg forstår det du beskriver, så er din opgave i praktikken at se og reflektere over sådanne ting. Så nødvendigvis behøver du ikke tage stilling til om det ene eller andet er bedre, men blot vise at du ser og forstår de problemstillinger og fordele der kan være ved forskellige situationer ud fra den teori du har lært.

Så når du siger at det er godt for de store at være sammen med hinanden, hvilken teori understøtter dette og hvorfor. Og på samme måde - hvilken teori understøtter det ikke og hvorfor? Og så kan du jo selv tage skridtet videre og bruge det du ser i praksis (med din sunde fornuft) til at vurdere hvilke teorier du mener understøtter virkeligheden bedst.

Håber på det bedste for dig

Ja, det er rigtigt. Jeg finder det bare svært, da jeg før har lavet en opgave, hvori jeg mente at jeg havde en god teori (Lars Dencik om dobbeltsocialisering), men fik så at vide, at det ikke er noget teori men bare et begreb. 

Sådan nogle ting har jeg ikke tænkt over. Det hjælper sådan, når man kan få sådanne eksempler, det hjælper mig simpelthen med at forstå det bedre. Du skal have stor tak for dit input 

Maja88 skriver:

Ja man behøves ikke  opfinde den dybe tallerken... 

Det kan være så simpelt.

Så er der jo egentlig snak om anerkendelse, når man styrker hendes selvværd og selvtillid på den måde, ikke? Inden for anerkendelse er der Alex Honneth og så er der også Berit Bae, de fleste institution fører den form for anerkendelse, som Berit Bae snakker om

Anonym skriver:

Så er der jo egentlig snak om anerkendelse, når man styrker hendes selvværd og selvtillid på den måde, ikke? Inden for anerkendelse er der Alex Honneth og så er der også Berit Bae, de fleste institution fører den form for anerkendelse, som Berit Bae snakker om

Jeg ville bruge berit bae. 

Honneth's anerkendelsesteori er mere retslig. 

Jeg har set alle pigerne, fra stuen, klatre på klatretårnet ude på legepladsen og de elsker at få vilde gyngeture i en hængekøje, som børnehaven har udenfor. Der er måske en enkelt pige, jeg har lagt mærke til, som ikke kan lide at få en vild tur og hellere vil gynge sig selv. Hende kunne jeg også lave nogle øvelser med, det er ikke fordi, at det skulle være en opdeling mellem kønnene. Det var bare lige den ene dreng, hun kun fortalte mig om, min vejleder. Så grunden til det var ikke rigtig hans køn 

Vi havde snakket om at han fjoller meget og grunden til det er, at han er usikker og ikke har særlig stor selvtillid. Derfor fjoller han. Så drengene ikke lægger mærke til, at han er motorisk udfordret. Han er dog en ret intelligent dreng, men når det gælder bevægelseslege, er han ikke på samme niveau, som de andre drenge. 

Derudover er der en kælder i børnehaven, som ikke er blevet brugt meget af stuens børn, på grund af at min vejleder føler at hun på en måde "gemmer de vilde nede i kælderen". Så skrev jeg i min logbog, at kælderen ikke bliver brugt særlig meget, selvom der også er gode muligheder for motorisk udvikling dernede. Fordi at de får brugt sanserne på en anden måde dernede og de bliver bedre til at samarbejde med hinanden af tumlelege nede i kælderen. Det er da vel noget, man kunne undersøge, ikke? 

Hm.. De skal rydde op efter dem selv, når de tegner, spiser, de tager selv deres tøj på, lærer at løse konflikter mellem hinanden ved at vi beder dem om at gå hen til vedkommende som har drillet og at barnet beder vedkommende at fx lade vær med at sige grimme ord, lærer dem at sige "nå.. pyt med det" til småting de har skændtes over. 

Hver uge arbejder de med et tema. Lige for tiden er det fx om de fire elementer (luft, jord, ild og vand selvfølgelig).. skal jeg undersøge hvorfor de arbejder med nye temaer hver uge?

Hvorfor de skal ud ved 12-tiden, når de har spist deres madpakker? (når det er dårligt vejr, er de ude 2-2½ time, men når det er godt vejr, er de ude resten af eftermiddagen til de bliver hentet) De leger frie leger derude, så evt læse om vygotski og frie lege?

De arbejder med inklusion.. skal jeg så læse om det (teorier/metoder)?

De fører anerkendende pædagogik.. Hvad kan jeg undersøge der?

Og som alle andre steder selvfølgelig har de fokus på udvikling og læring. Skal jeg finde teorier der? Beklager de mange spørgsmål, men vil så gerne være sikker på at jeg forstår det. 

Okay - så er det med kønnene ikke relevant 

Nej jeg synes ikke du skal undersøge hvorfor de har nyt tema hver uge - det er en del af hovedtemaet og det giver jo bedst mening at atbejde intensivt med et emne af gangen så det ikke bliver uoverskueligt og forbirrende for børnene. 

Hvis du godt vil arbejde med børnene og fri leg - hvad det giver børnene af udviklingsmuligheder, er det da en god ide med vygotski

I forhold til inklusion kan du prøve at observere hvordan deres arbejde med inklusion kommer til udtryk i praksis. Hvis du vil læse noget om det er der ko Bent Madsen, Carsten Pedersen m.fl. 

Det samme med anerkendelse - hvordan kan du se det komme til udtyk i praksis. Her ville jeg læse Berit Bae der mere handler om relationerne. Hvorimod Honneth mere taler om de forskellige anerkendelsesformer man har ret til og behov for - får man ikke det, bliver man krænket. 

Men det er jo ikke fordi du behøver læse om alt det de arbejder med - du har jo sikkert også nogle læringsmål som du skal arbejde med og forberede teoretisk. 

Det er jo fint nok hvis du har set en situation hvor du synes den anerkendende pædagogik kom til udtryk og beskriver den i din logbog samt de refleksioner situationen satte i gang hos dig. Du behøver ikke skulle refere til eb masse teori - det er fint nok du ved hvad anerkendelse er.

eller situationer hvor du netop ikke synes der blev handlet anerkendene.

Og det samme med inklusion - hvordan kommer det inkluderende arbejde til udtryk og er der situationer du oplever direkte ekskluderende? .