Nogen pædagogstuderende/pædagoger herinde? :)

Hej, til jer som ser dette opslag/indlæg! 

Jeg er pædagogstuderende og er i gang med min 3. praktik. Det er min 3 måned inde i praktikken og jeg har fået at vide, på ret kort varsel, at jeg har et møde på tirsdag med min kontaktlærer, min praktikvejleder og lederen på min praktikplads. Vi skal snakke om min faglighed, da min praktikvejleder er bekymret for praktikken, at jeg ikke får den bestået. Jeg har ikke været undrende over for hvad de gør derude, hvorfor de gør som de gør, hvordan man kan gøre tingene på en anden måde, har jeg fået at vide af min vejleder. 

Jeg har svært ved at koble teori til praksis. Nogen der kan hjælpe mig med nogle eksempler? Hvordan har i gjort og hvad har i gjort? Hvordan gør man? 

Jeg er i en børnehave og arbejder med førskolebørn/storbørnsgruppen. Litteratur i kan anbefale?  Jeg har end ikke nået at udføre min linjefags aktiviteter endnu.. Håber på at nogen af jer kan hjælpe mig.. Er på skideren føler jeg.. 

Anonym skriver:

Hej, til jer som ser dette opslag/indlæg! 

 

Jeg er pædagogstuderende og er i gang med min 3. praktik. Det er min 3 måned inde i praktikken og jeg har fået at vide, på ret kort varsel, at jeg har et møde på tirsdag med min kontaktlærer, min praktikvejleder og lederen på min praktikplads. Vi skal snakke om min faglighed, da min praktikvejleder er bekymret for praktikken, at jeg ikke får den bestået. Jeg har ikke været undrende over for hvad de gør derude, hvorfor de gør som de gør, hvordan man kan gøre tingene på en anden måde, har jeg fået at vide af min vejleder. 

Jeg har svært ved at koble teori til praksis. Nogen der kan hjælpe mig med nogle eksempler? Hvordan har i gjort og hvad har i gjort? Hvordan gør man? 

Jeg er i en børnehave og arbejder med førskolebørn/storbørnsgruppen. Litteratur i kan anbefale?  Jeg har end ikke nået at udføre min linjefags aktiviteter endnu.. Håber på at nogen af jer kan hjælpe mig.. Er på skideren føler jeg.. 

Jeg er snart færdig med 2 praktik. 

Jeg har benyttet mig meget af Smtte modellen. På den måde har jeg gjort mig nogle tanker og holdt det op mod teori. Til vejledning har jeg altid noget teoretisk med, som vi snakker om og kobler til praksis. 

Skriver du logbog hver dag? - ikke så meget i hvad i har lavet i detaljer. Men sætter dig ned og reflektere over dagen. Det kan være en rutine i dagligdagen - hvorfor gøres det på den måde, kan det gøres anderledes.

I min anden praktik skulle børnene hver dag efter frokost i en halv time hvile hvor samtlige børn skulle ligge ned på måtter- det så ikke ud til at fungere, det så heller ikke ud til at alle børn havde behov for at hvile i 30min. Så jeg undrede mig over det og fik italesat det. Det viste sig at personalet gjorde sådan fordi det har været rutinen de sidste mange år og ingen længere vidste hvorfor man i sin tid har valgt at der skal hviles. I det her tilfælde vil man kunne koble teorien omkring Doxa på. 

På et fritidshjem jeg var i, var der funktionsopdelt og de forskellige ansatte sad hver i deres rum (krea, sløjd, køkken osv.) og fordelingen var meget efter de ansattes egne hobbyinteresser. Jeg stillede spørgsmålstegn ved om alle pædagoger får set alle børn når de er så funktionsopdelte. 

I en anden praktik undrede jeg mig over en dreng jeg oplevede som ekskluderet værende meget overladt til sig selv, hvor jeg undrede mig over hvorfor pædagogerne tilsyneladende ikke handlet på det - det viste sig at hans kultur blev lidt brugt som en sovepude. "Han har en anderledes adfærd fordi han kommer fra en anden kultur" blev undskyldningen. Jeg endte med at skrive en opgave omkring inklusion og børn med anden etnisk baggrund ud fra de her erfaringer og det var en stor hjælp at jeg har skrevet logbog. 

Som du kan se behøver det ikke være store ting man undres over - det er dagligdagen, det kan være en måde at handle på, et barns adfærd, den måde stedet er indrettet på, rutinerne. Ja det kan være hvad som helst 

Men jeg tror at hvis du tager dig tid hver dag når du kommer hjem til lige at tænke over dagen vil der helt sikkert dukke nogle ting op.

Jeg har lidt svært ved at foreslå litteratur for det kommer an på hvad dine læringsmål handler om. Men jeg mener der er bøger som handler om netop forbindelsen mellem teori og praksis. Jeg mener vi i 1. Semester blev anbefalet en som hedder "introduktion til teori og praksis" men har ikke læst den, så ved ikke om den er god.

Rigtig meget held og lykke . 

esioul skriver:

Jeg er snart færdig med 2 praktik. 

Jeg har benyttet mig meget af Smtte modellen. På den måde har jeg gjort mig nogle tanker og holdt det op mod teori. Til vejledning har jeg altid noget teoretisk med, som vi snakker om og kobler til praksis. 

 

Kan du komme med et eksempel på hvilke teorier og hvordan du har koblet det på praksis?

Det sted jeg er ude i, der arbejder de med anerkendelse og inklusion. Hvordan kan jeg anvende teori på det?

Jeg har lavet SMTTE-model på mine andre læringsmål, men synes at det er svært at lave det på "beherske pædagogisk praksis".. 

På pls' hjemmeside står der: " Du kan ikke ændre verden – selvom du kommer med al din faglige viden og teori, så kan du ikke ændre hele institutionen på et halvt år. Så lad være at have for store forventninger – og undersøg i stedet hvorfor, de gør tingene, som de gør."

De arbejder med forskellige temaer i børnehaven. Hver uge er der et nyt tema. Skal jeg så undersøge, hvorfor de gør det? Eller hvordan? 

mor:) skriver:

Skriver du logbog hver dag? - ikke så meget i hvad i har lavet i detaljer. Men sætter dig ned og reflektere over dagen. Det kan være en rutine i dagligdagen - hvorfor gøres det på den måde, kan det gøres anderledes.

I min anden praktik skulle børnene hver dag efter frokost i en halv time hvile hvor samtlige børn skulle ligge ned på måtter- det så ikke ud til at fungere, det så heller ikke ud til at alle børn havde behov for at hvile i 30min. Så jeg undrede mig over det og fik italesat det. Det viste sig at personalet gjorde sådan fordi det har været rutinen de sidste mange år og ingen længere vidste hvorfor man i sin tid har valgt at der skal hviles. I det her tilfælde vil man kunne koble teorien omkring Doxa på. 

På et fritidshjem jeg var i, var der funktionsopdelt og de forskellige ansatte sad hver i deres rum (krea, sløjd, køkken osv.) og fordelingen var meget efter de ansattes egne hobbyinteresser. Jeg stillede spørgsmålstegn ved om alle pædagoger får set alle børn når de er så funktionsopdelte. 

I en anden praktik undrede jeg mig over en dreng jeg oplevede som ekskluderet værende meget overladt til sig selv, hvor jeg undrede mig over hvorfor pædagogerne tilsyneladende ikke handlet på det - det viste sig at hans kultur blev lidt brugt som en sovepude. "Han har en anderledes adfærd fordi han kommer fra en anden kultur" blev undskyldningen. Jeg endte med at skrive en opgave omkring inklusion og børn med anden etnisk baggrund ud fra de her erfaringer og det var en stor hjælp at jeg har skrevet logbog. 

Som du kan se behøver det ikke være store ting man undres over - det er dagligdagen, det kan være en måde at handle på, et barns adfærd, den måde stedet er indrettet på, rutinerne. Ja det kan være hvad som helst 

Men jeg tror at hvis du tager dig tid hver dag når du kommer hjem til lige at tænke over dagen vil der helt sikkert dukke nogle ting op.

Jeg har lidt svært ved at foreslå litteratur for det kommer an på hvad dine læringsmål handler om. Men jeg mener der er bøger som handler om netop forbindelsen mellem teori og praksis. Jeg mener vi i 1. Semester blev anbefalet en som hedder "introduktion til teori og praksis" men har ikke læst den, så ved ikke om den er god.

Rigtig meget held og lykke . 

 

Tak, for de mange eksempler. Det føler jeg, at jeg lærer bedst af. Altså, når jeg får nogle eksempler på hvad og hvordan.

Jeg skriver logbog en gang om ugen. Mit linjefag er Sundhed, Krop og Bevægelse, det har jeg også fortalt til min vejleder, så hun bad mig på et tidspunkt om at observere drengene på den stue, jeg er på. Hun sagde, at der er en af dem, som er motorisk udfordret. Det tog mig tid og jeg prøvede virkelig at "finde Holger", men kunne ikke rigtig, da jeg på det tidspunkt ikke havde tilegnet mig særlig meget viden omkring motorik. Til sidst måtte hun give mig flere hints og jeg gættede rigtig. Drengen er ikke glad for at afprøve højder og sin balanceevne = hans labyrintsans er ikke helt på lige fod med de andre drenges. Han er ikke rigtig til det helt vilde og bevæger sig ikke af sin comfort-zone. Når drengene leger på en legeplads med forskellige højder og udfordringer, så bliver han altid nede på jorden i stedet for at klatre med de andre eller gynge med de andre. 

Ville det være "at beherske pædagogisk praksis", hvis jeg trænede ham i hans labyrintsans med nogle motoriske øvelser? Så yder jeg vel på en måde en indsats? Eller hvad?

Desuden har børnehaven meget fokus på selvhjulpenhed, men smører børnenes boller.. Skal jeg så undre mig over hvorfor de gør det, når de vil have at børnene bliver så selvhjulpne som muligt? Og foreslå at de selv skal smøre deres boller?

Anonym skriver:

Kan du komme med et eksempel på hvilke teorier og hvordan du har koblet det på praksis?

Det sted jeg er ude i, der arbejder de med anerkendelse og inklusion. Hvordan kan jeg anvende teori på det?

Jeg har lavet SMTTE-model på mine andre læringsmål, men synes at det er svært at lave det på "beherske pædagogisk praksis".. 

På pls' hjemmeside står der: " Du kan ikke ændre verden – selvom du kommer med al din faglige viden og teori, så kan du ikke ændre hele institutionen på et halvt år. Så lad være at have for store forventninger – og undersøg i stedet hvorfor, de gør tingene, som de gør."

De arbejder med forskellige temaer i børnehaven. Hver uge er der et nyt tema. Skal jeg så undersøge, hvorfor de gør det? Eller hvordan? 

I mine aktiviteter har jeg arbejdet meget med NUZO, ICDP og FLOW. 

Derudover har jeg arbejdet en del med slås kultur, som en del af et sundhedsfremmende miljø

Jeg er på den nye uddannelse, så vi har ikke samme mål vi skal nå i praktikken. 

I forbindelse med anerkendelse, tror jeg at jeg vil lave nogle video optagelser, hvor jeg er sammen med nogle børn som efterfølgende kan analyseres på. 

Lis Møller har skrevet en bog om anerkendelse og Rasmus Alenkær har skrevet om inklusion. 

Tak, for de mange eksempler. Det føler jeg, at jeg lærer bedst af. Altså, når jeg får nogle eksempler på hvad og hvordan.

Jeg skriver logbog en gang om ugen. Mit linjefag er Sundhed, Krop og Bevægelse, det har jeg også fortalt til min vejleder, så hun bad mig på et tidspunkt om at observere drengene på den stue, jeg er på. Hun sagde, at der er en af dem, som er motorisk udfordret. Det tog mig tid og jeg prøvede virkelig at "finde Holger", men kunne ikke rigtig, da jeg på det tidspunkt ikke havde tilegnet mig særlig meget viden omkring motorik. Til sidst måtte hun give mig flere hints og jeg gættede rigtig. Drengen er ikke glad for at afprøve højder og sin balanceevne = hans labyrintsans er ikke helt på lige fod med de andre drenges. Han er ikke rigtig til det helt vilde og bevæger sig ikke af sin comfort-zone. Når drengene leger på en legeplads med forskellige højder og udfordringer, så bliver han altid nede på jorden i stedet for at klatre med de andre eller gynge med de andre. 

Ville det være "at beherske pædagogisk praksis", hvis jeg trænede ham i hans labyrintsans med nogle motoriske øvelser? Så yder jeg vel på en måde en indsats? Eller hvad?

Desuden har børnehaven meget fokus på selvhjulpenhed, men smører børnenes boller.. Skal jeg så undre mig over hvorfor de gør det, når de vil have at børnene bliver så selvhjulpne som muligt? Og foreslå at de selv skal smøre deres boller?

Jeg synes klar det er at beherske pædagogisk praksis hvis du udfordre drengen motorisk - og motivere ham til selv at have lyst til at udfordre sig. 

Men en anden ting: er det kun drengene der skal være motorisk stærke - hvad med pigerne? Og er det egentlig så galt at drengen er en forsigtig dreng? Hvad er bevæggrundene for at han skal udfordres motorisk? Er det bare fordi han er dreng eller er der andre aspekter der gør at han skal udfordes? Her kan du både læse teori ift. motorik og hvis du vil kan du tage den længere og læse teori omkring kønsroller - de forventninger vi har til drenge og piger.

Mht. selvhjulpenhed så kan det for nogle børn være rigtig svært at smøre en bolle, men i mange vuggestuer lader de børn selv smøre og så smøre de voksne efter. Det kunne være en start 

jeg vil tro at flere af de store børn kan selv 

Hvordan har de ellers fokus på selvhjulpenhed?

jeg havde ikke skb som liniefag, så det ved jeg desværre ikke så meget om, da jeg havde vnt. Men tænker du kan f.eks. prøve at observere om der er nogle børn som sjældent spiller bold eller andre bevægelseslege - du kan prøve at læse lidt om motivation - hvordan motivere man disse børn? Hvilke sundhedsfaglige aspekter er der i at motivere til disse lege? Men igen - har ikke haft faget, så ved ikke om det giver mening. 

 Men har du læringsmål som ikke omhandler skb? 

mor:) skriver:

Jeg synes klar det er at beherske pædagogisk praksis hvis du udfordre drengen motorisk - og motivere ham til selv at have lyst til at udfordre sig. 

Men en anden ting: er det kun drengene der skal være motorisk stærke - hvad med pigerne? Og er det egentlig så galt at drengen er en forsigtig dreng? Hvad er bevæggrundene for at han skal udfordres motorisk? Er det bare fordi han er dreng eller er der andre aspekter der gør at han skal udfordes? Her kan du både læse teori ift. motorik og hvis du vil kan du tage den længere og læse teori omkring kønsroller - de forventninger vi har til drenge og piger.

Mht. selvhjulpenhed så kan det for nogle børn være rigtig svært at smøre en bolle, men i mange vuggestuer lader de børn selv smøre og så smøre de voksne efter. Det kunne være en start 

jeg vil tro at flere af de store børn kan selv 

Hvordan har de ellers fokus på selvhjulpenhed?

jeg havde ikke skb som liniefag, så det ved jeg desværre ikke så meget om, da jeg havde vnt. Men tænker du kan f.eks. prøve at observere om der er nogle børn som sjældent spiller bold eller andre bevægelseslege - du kan prøve at læse lidt om motivation - hvordan motivere man disse børn? Hvilke sundhedsfaglige aspekter er der i at motivere til disse lege? Men igen - har ikke haft faget, så ved ikke om det giver mening. 

 Men har du læringsmål som ikke omhandler skb? 

 

 

Jeg har set alle pigerne, fra stuen, klatre på klatretårnet ude på legepladsen og de elsker at få vilde gyngeture i en hængekøje, som børnehaven har udenfor. Der er måske en enkelt pige, jeg har lagt mærke til, som ikke kan lide at få en vild tur og hellere vil gynge sig selv. Hende kunne jeg også lave nogle øvelser med, det er ikke fordi, at det skulle være en opdeling mellem kønnene. Det var bare lige den ene dreng, hun kun fortalte mig om, min vejleder. Så grunden til det var ikke rigtig hans køn 

Vi havde snakket om at han fjoller meget og grunden til det er, at han er usikker og ikke har særlig stor selvtillid. Derfor fjoller han. Så drengene ikke lægger mærke til, at han er motorisk udfordret. Han er dog en ret intelligent dreng, men når det gælder bevægelseslege, er han ikke på samme niveau, som de andre drenge. 

Derudover er der en kælder i børnehaven, som ikke er blevet brugt meget af stuens børn, på grund af at min vejleder føler at hun på en måde "gemmer de vilde nede i kælderen". Så skrev jeg i min logbog, at kælderen ikke bliver brugt særlig meget, selvom der også er gode muligheder for motorisk udvikling dernede. Fordi at de får brugt sanserne på en anden måde dernede og de bliver bedre til at samarbejde med hinanden af tumlelege nede i kælderen. Det er da vel noget, man kunne undersøge, ikke? 

Hm.. De skal rydde op efter dem selv, når de tegner, spiser, de tager selv deres tøj på, lærer at løse konflikter mellem hinanden ved at vi beder dem om at gå hen til vedkommende som har drillet og at barnet beder vedkommende at fx lade vær med at sige grimme ord, lærer dem at sige "nå.. pyt med det" til småting de har skændtes over. 

Hver uge arbejder de med et tema. Lige for tiden er det fx om de fire elementer (luft, jord, ild og vand selvfølgelig).. skal jeg undersøge hvorfor de arbejder med nye temaer hver uge?

Hvorfor de skal ud ved 12-tiden, når de har spist deres madpakker? (når det er dårligt vejr, er de ude 2-2½ time, men når det er godt vejr, er de ude resten af eftermiddagen til de bliver hentet) De leger frie leger derude, så evt læse om vygotski og frie lege?

De arbejder med inklusion.. skal jeg så læse om det (teorier/metoder)?

De fører anerkendende pædagogik.. Hvad kan jeg undersøge der?

Og som alle andre steder selvfølgelig har de fokus på udvikling og læring. Skal jeg finde teorier der? Beklager de mange spørgsmål, men vil så gerne være sikker på at jeg forstår det. 

Nu er jeg ikke selv pædagog, men jeg ved at det i min søns børnehave er et stort issue at man er gået fra alm stueopdeling til funktionsopdelte stuer samt at man er skiftet fra aldersopdeling til blandet alder i grupperne. Det kunne måske også være et emne i den børnehave du er i - hvad er fordele og ulemper ved at have en småbørnsgruppe og en store børnegruppe?

jenny4 skriver:

Nu er jeg ikke selv pædagog, men jeg ved at det i min søns børnehave er et stort issue at man er gået fra alm stueopdeling til funktionsopdelte stuer samt at man er skiftet fra aldersopdeling til blandet alder i grupperne. Det kunne måske også være et emne i den børnehave du er i - hvad er fordele og ulemper ved at have en småbørnsgruppe og en store børnegruppe?

Tak for det! Den er da værd at tænke over! Synes selv at det ser ud til at have mange fordele. Store børn lærer meget af hinanden. De lærer af hinanden ved at imitere hinandens bevægelser eller gentage hinandens bevægelser. Udvikles og lærer gennem lege sammen.