Han vælger vennerne

Hej alle sammen. 

Jeg ligger ked af det i min seng nu. Meget sølle og ensom og med våde øjne. Så nu besluttede jeg mig for at skrive her og få nogle råd og snakke med nogle. 

Jeg er begyndt nyt arbejde som er fra 10-18 derfor er jeg relativt sent hjemme i hverdagene i forhold til min kæreste som studerer. Jeg arbejder også lørdag men har fri tirsdage. Min kæreste og jeg har boet sammen 3 år og vi elsker hinanden højt. Jeg har bare et større behov for ham end han har for mig. Åbenbart. Hele denne uge - altså mandag- i dag, fredag, har min kæreste været sammen med 2 af hans venner (på samme tid). Lige fra mår han har fri fra skole hvilket er fint med mig for da arbejder jeg, til sent om aftenen hvor jeg har lagt mig i seng. Først der er han hjemme. Så ser vi lidt tv i sengen også sover vi. Har slet ikke fået set ham denne uge da han har prioriteret sine venner og det har gjort mig meget ked af det. Fortalte ham så om mine tanker, på en meget rolig måde, at jeg synes det er dejligt han hygger sig men at jeg savner ham. Han gik i forsvsrsprosition og forsvarede sig, som om jeg angreb ham. Også gik han. Ud til sine venner. Også blev jeg bare super ked af det som i helt vildt. Ikke nok med at jeg føler mig alene om aftenen men at han så ikke tager det til sig når jeg fortæller om mine følelser. det gør mig trist. 

Anonym skriver:

Hej alle sammen. 

Jeg ligger ked af det i min seng nu. Meget sølle og ensom og med våde øjne. Så nu besluttede jeg mig for at skrive her og få nogle råd og snakke med nogle. 

Jeg er begyndt nyt arbejde som er fra 10-18 derfor er jeg relativt sent hjemme i hverdagene i forhold til min kæreste som studerer. Jeg arbejder også lørdag men har fri tirsdage. Min kæreste og jeg har boet sammen 3 år og vi elsker hinanden højt. Jeg har bare et større behov for ham end han har for mig. Åbenbart. Hele denne uge - altså mandag- i dag, fredag, har min kæreste været sammen med 2 af hans venner (på samme tid). Lige fra mår han har fri fra skole hvilket er fint med mig for da arbejder jeg, til sent om aftenen hvor jeg har lagt mig i seng. Først der er han hjemme. Så ser vi lidt tv i sengen også sover vi. Har slet ikke fået set ham denne uge da han har prioriteret sine venner og det har gjort mig meget ked af det. Fortalte ham så om mine tanker, på en meget rolig måde, at jeg synes det er dejligt han hygger sig men at jeg savner ham. Han gik i forsvsrsprosition og forsvarede sig, som om jeg angreb ham. Også gik han. Ud til sine venner. Også blev jeg bare super ked af det som i helt vildt. Ikke nok med at jeg føler mig alene om aftenen men at han så ikke tager det til sig når jeg fortæller om mine følelser. det gør mig trist. 

Han lyder ret egoistisk, og kan godt forstå du savner ham i hverdagene når i ikke ser så meget til hinanden. Men som du selv skriver så har i nok hver jeres behov, dvs han har brug for at være meget ude og du vil gerne bruge lidt tid sammen om aftenen når i begge har fri. Syntes det lyder som om at du giver fint med plads, men du har også ret til at have en grænse. Hvis han ikke lytter til dine behov og følelser, og hvis i ikke kan nå en form for kompromis så ville jeg lige ud af posen; overveje om jeg ville blive i det forhold. Så vidt jeg kan se er der ingen børn involveret. 

Hvordan var det inden du startede på det nye arbejde? Sås han også meget med venner der?

Anonym skriver:

Hej alle sammen. 

Jeg ligger ked af det i min seng nu. Meget sølle og ensom og med våde øjne. Så nu besluttede jeg mig for at skrive her og få nogle råd og snakke med nogle. 

Jeg er begyndt nyt arbejde som er fra 10-18 derfor er jeg relativt sent hjemme i hverdagene i forhold til min kæreste som studerer. Jeg arbejder også lørdag men har fri tirsdage. Min kæreste og jeg har boet sammen 3 år og vi elsker hinanden højt. Jeg har bare et større behov for ham end han har for mig. Åbenbart. Hele denne uge - altså mandag- i dag, fredag, har min kæreste været sammen med 2 af hans venner (på samme tid). Lige fra mår han har fri fra skole hvilket er fint med mig for da arbejder jeg, til sent om aftenen hvor jeg har lagt mig i seng. Først der er han hjemme. Så ser vi lidt tv i sengen også sover vi. Har slet ikke fået set ham denne uge da han har prioriteret sine venner og det har gjort mig meget ked af det. Fortalte ham så om mine tanker, på en meget rolig måde, at jeg synes det er dejligt han hygger sig men at jeg savner ham. Han gik i forsvsrsprosition og forsvarede sig, som om jeg angreb ham. Også gik han. Ud til sine venner. Også blev jeg bare super ked af det som i helt vildt. Ikke nok med at jeg føler mig alene om aftenen men at han så ikke tager det til sig når jeg fortæller om mine følelser. det gør mig trist. 

Kan godt forstå du er ked af det! Det ville jeg virkelig også være! .. 

Jeg må indrømme at jeg aldrig havde kunne acceptere at min kæreste var så meget ude! For mig er det meget vigtig at man bruger tid sammen, ihvertfald nogle timer om aften. 

Ved ikke rigtig hvilke råd jeg kan giv dig da du jo har prøvet at snakke med ham  

forkert.. han er ikke egoistik!! - han er en mand! Og ligemeget hvordan vi ønsker at vores mænd skal være så bliver vi nødt til at huske på at mænd er mænd!! 

Mænd er af natur ikke lige kærlige væsner som vi kvinder er. Og når de føler at de har været meget kæreste agtige i lang tid, så har de nogle gange brug for en off periode hvor de kan føle sig lidt macho igen, hænge ud med vennerne, bevise for sig selv at de sagtens kan klare sig uden alt putteri, kys og kram. Og hvis vi kvinder bare var lidt bedre til at acceptere de perioder så ville både os og vores kærester være lykkelige. Nu ved jeg ikke om i har fået snakket om det, eller er kommet igennem det.

Men mit råd er ihvertfald, giv ham plads, han skal nok komme tilbage og det sker meget hurtigere hvis du giver ham plads og bare fokuserer på dig selv imens, vær glad, lav noget du kan lide uden ham, og lad vær med at bebrejde ham for hans væremåde, så kommer han meget hurtigere, gladere og mere taknemlig tilbage til dig - hans forstående uafhængige kæreste  

pøj pøj 

Anonym skriver:

forkert.. han er ikke egoistik!! - han er en mand! Og ligemeget hvordan vi ønsker at vores mænd skal være så bliver vi nødt til at huske på at mænd er mænd!! 

Mænd er af natur ikke lige kærlige væsner som vi kvinder er. Og når de føler at de har været meget kæreste agtige i lang tid, så har de nogle gange brug for en off periode hvor de kan føle sig lidt macho igen, hænge ud med vennerne, bevise for sig selv at de sagtens kan klare sig uden alt putteri, kys og kram. Og hvis vi kvinder bare var lidt bedre til at acceptere de perioder så ville både os og vores kærester være lykkelige. Nu ved jeg ikke om i har fået snakket om det, eller er kommet igennem det.

Men mit råd er ihvertfald, giv ham plads, han skal nok komme tilbage og det sker meget hurtigere hvis du giver ham plads og bare fokuserer på dig selv imens, vær glad, lav noget du kan lide uden ham, og lad vær med at bebrejde ham for hans væremåde, så kommer han meget hurtigere, gladere og mere taknemlig tilbage til dig - hans forstående uafhængige kæreste  

pøj pøj 

Tak for dit svar og jeg tror du har ret!  

vi er kommet igennem det, snakkede om det og det er fint nik igen. Som du selv siger er det bare en periode tror jeg. Og det er mig der har et "problem" med det som jeg skal arbejde med. Længere er den egentlig ikke. Igen tak! 

Anonym skriver:

forkert.. han er ikke egoistik!! - han er en mand! Og ligemeget hvordan vi ønsker at vores mænd skal være så bliver vi nødt til at huske på at mænd er mænd!! 

Mænd er af natur ikke lige kærlige væsner som vi kvinder er. Og når de føler at de har været meget kæreste agtige i lang tid, så har de nogle gange brug for en off periode hvor de kan føle sig lidt macho igen, hænge ud med vennerne, bevise for sig selv at de sagtens kan klare sig uden alt putteri, kys og kram. Og hvis vi kvinder bare var lidt bedre til at acceptere de perioder så ville både os og vores kærester være lykkelige. Nu ved jeg ikke om i har fået snakket om det, eller er kommet igennem det.

Men mit råd er ihvertfald, giv ham plads, han skal nok komme tilbage og det sker meget hurtigere hvis du giver ham plads og bare fokuserer på dig selv imens, vær glad, lav noget du kan lide uden ham, og lad vær med at bebrejde ham for hans væremåde, så kommer han meget hurtigere, gladere og mere taknemlig tilbage til dig - hans forstående uafhængige kæreste  

pøj pøj 

Nå - jeg var ellers sikker på, at min kæreste var en mand, men der kan man bare se Min kæreste er både sød, kærlig, opmærksom, kommer og giver kærtegn ofte osv, og ikke kun i perioder (eller, skal naturligvis ikke kunne sige, om vi bare har gang i en næsten 5 år lang periode, hvorefter han udvikler sig til en "rigtig mand" i følge din beskrivelse af en sådan) han laver endda mad og går med hunden uden at være blevet bedt om det! Der kan man bare se! Jeg troede ellers at vedhænget mellem benene havde afsløret hans køn, men jeg er glad for, at du fortalte mig, at jeg tog fejl 

TS - jeg havde ikke fundet mig i ikke at være førsteprioritet i min kærestes liv og hverdag. Det er skønt at han har venner, og naturligvis skal han ses med dem, men jeg ville ikke acceptere omfanget af det - og jeg ville da slet ikke acceptere at han skred over til sine venner mens jeg sad og var ked af det!

Nogle mænd er ikke bare mænd. . De er umodne og egoistiske på de punkter og vil ikke tage ansvar uanset hvor gamle de bliver

ErDetSnartNU skriver:

Nå - jeg var ellers sikker på, at min kæreste var en mand, men der kan man bare se Min kæreste er både sød, kærlig, opmærksom, kommer og giver kærtegn ofte osv, og ikke kun i perioder (eller, skal naturligvis ikke kunne sige, om vi bare har gang i en næsten 5 år lang periode, hvorefter han udvikler sig til en "rigtig mand" i følge din beskrivelse af en sådan) han laver endda mad og går med hunden uden at være blevet bedt om det! Der kan man bare se! Jeg troede ellers at vedhænget mellem benene havde afsløret hans køn, men jeg er glad for, at du fortalte mig, at jeg tog fejl 

 

TS - jeg havde ikke fundet mig i ikke at være førsteprioritet i min kærestes liv og hverdag. Det er skønt at han har venner, og naturligvis skal han ses med dem, men jeg ville ikke acceptere omfanget af det - og jeg ville da slet ikke acceptere at han skred over til sine venner mens jeg sad og var ked af det!

 

Arg rolig nu, vi behøver ikke blive sarkastiske og tage ting personligt. Hun skrev "NOGLE MÆND KAN GODT..." - altså ikke forstået at din mand og alle andre er på samme måde. Mænd er forskellige jo. Så tror bestemt ikke den var ment negativt som du desværre så den som  

Og jeg er ikke 2-3-4-5 prioritet hos min kæreste, så har du misforstået, jeg er self prioritet nr 1. Men når dét så er sagt så skal jeg og kan jeg heller ikke forvente at han altid vælger aftener med mig hver evig eneste dag. At han også vælger sine venner 4 dage i træk nogle gange tja, det kan ske. Det sker heldigvis sjældent for ellers havde jeg self heller ikke kunne holde det ud Og jeg blev først ked af det bagefter, ikke at det retfærdiggør noget men han vidste ikke jeg græd. Det eksalerde fordi jeg i en uge ikke havde set ham overhovedet og det blev jeg trist over. 

ErDetSnartNU skriver:

Nå - jeg var ellers sikker på, at min kæreste var en mand, men der kan man bare se Min kæreste er både sød, kærlig, opmærksom, kommer og giver kærtegn ofte osv, og ikke kun i perioder (eller, skal naturligvis ikke kunne sige, om vi bare har gang i en næsten 5 år lang periode, hvorefter han udvikler sig til en "rigtig mand" i følge din beskrivelse af en sådan) han laver endda mad og går med hunden uden at være blevet bedt om det! Der kan man bare se! Jeg troede ellers at vedhænget mellem benene havde afsløret hans køn, men jeg er glad for, at du fortalte mig, at jeg tog fejl 

 

TS - jeg havde ikke fundet mig i ikke at være førsteprioritet i min kærestes liv og hverdag. Det er skønt at han har venner, og naturligvis skal han ses med dem, men jeg ville ikke acceptere omfanget af det - og jeg ville da slet ikke acceptere at han skred over til sine venner mens jeg sad og var ked af det!

 

Haha, enig :-)

Min mand er en meget maskulin mand - både af udseende, statur og væremåde - men han elsker sin familie. Han prioriterer os, praler af os, kysser og knuser os, hygger om os, romancer sin kone, fjoller med sin søn og snakker om problemerne.

En rigtig mand lever op til sit ansvar som kæreste, partner, far og menneske. Og jeg kommer aldrig til at forstå at man gider at finde sig i mindre ;-)