Hvad gør man ?

Jeg står og ikke ved hvad jeg skal gøre med mit forhold.

Vi har tit kontroverser hvor kæresten skælder ud pga frusstrationer og jeg er ikke en type der kan forklare hvad jeg tænker eller føler. jeg lukker i istedet. det er min måde at lukke af på. at det ikke er rigtigt det ved jeg men jeg har meget svært ved at sætte ord på ting når der er duskutioner

Så forholdet går ikke som det skal og der har tit været diskutioner, råben osv i et år nu, og det dræner mig. og værst af alt

Jeg mister kærligheden til min kæreste. Jeg føler ikke det samme for ham mere, ser ham mere og mere som en god ven med lidt fordele.

Udover det er jeg begyndt at tænke på en som jeg havde noget kørende med over sms og så et par gange for 3 år siden (Min tidligere chef) han arbejder ikke samme sted mere og jeg gør heller ikke og kæresten heller ikke da vi mødtes der.

Men jeg er begyndt at tænke meget på denne mand efter hvad skrev for 5 uger siden, dog skrev jeg vi ikke skulle skrive og han stoppede. Men alligevel har jeg tænkt på ham siden og i nat havde jeg bare en drøm der fik mig til at tro endnu mere på han har forandret sig siden dengang. en god drøm med snak og glæde.

Det er så hårdt men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. egentligt ved jeg det nok godt. for hvis ærligheden ikke er der mere og jeg tvivler på den kommer igen da vi vil forskellige ting. Jeg vil have barn (Skal gennem IVF) og har sagt jeg vil i gang til foråret om jeg så skulle gøre det selv eller med ham men han vil bare andre ting og så er uenige om basale ting som børneopdragelse da han har en pige på 6 her hver 2 weekend som jeg syntes er virkelig strenge meget ofte og det er en forfærdelig tanke over en på 6 år

Føler mig som et virkelig dårligt menneske. Skulle bare lige ud med det.

Slet ingen der har lidt ord Føler mig meget magtesløs

Jeg synes du skal ud, af forhold FØR i går i gang med IVF.

Du bliver NØD til, at tage en dybe indånding, og måske nogle dage værk fra kæresten. Til en veninde eller mor en weekend og tænke. 

- Jeg havde samme tanker som du har haft om at stoppe forholdet, fordi så ham mere som en ven. - Sagde det til ham, og vi græd sammen. 

Og sagde det var det for 2 år siden. 

Men når tingene skulle ud af lejligheden osv. - Fik jeg en voldsomt frygt for, at miste ham fordi jeg elskede ham  jeg var bare gået træt i det. - Vi er sammen, og skal være forældre til sommer 

Jeg er lykkelig :-) jeg elsker ham, og glæder mig, at gøre ham til en far :* 

- Men du skal være sikker før du planlægger baby med kæresten. :/ fordi det her pap halljø og dele børn, er fanme ikke en danse på roser. (Kender mange par der er gået fra hinanden) Samt er det usundt for børnene. 

Anonym skriver:

Jeg står og ikke ved hvad jeg skal gøre med mit forhold.

Vi har tit kontroverser hvor kæresten skælder ud pga frusstrationer og jeg er ikke en type der kan forklare hvad jeg tænker eller føler. jeg lukker i istedet. det er min måde at lukke af på. at det ikke er rigtigt det ved jeg men jeg har meget svært ved at sætte ord på ting når der er duskutioner

Så forholdet går ikke som det skal og der har tit været diskutioner, råben osv i et år nu, og det dræner mig. og værst af alt

Jeg mister kærligheden til min kæreste. Jeg føler ikke det samme for ham mere, ser ham mere og mere som en god ven med lidt fordele.

Udover det er jeg begyndt at tænke på en som jeg havde noget kørende med over sms og så et par gange for 3 år siden (Min tidligere chef) han arbejder ikke samme sted mere og jeg gør heller ikke og kæresten heller ikke da vi mødtes der.

Men jeg er begyndt at tænke meget på denne mand efter hvad skrev for 5 uger siden, dog skrev jeg vi ikke skulle skrive og han stoppede. Men alligevel har jeg tænkt på ham siden og i nat havde jeg bare en drøm der fik mig til at tro endnu mere på han har forandret sig siden dengang. en god drøm med snak og glæde.

Det er så hårdt men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. egentligt ved jeg det nok godt. for hvis ærligheden ikke er der mere og jeg tvivler på den kommer igen da vi vil forskellige ting. Jeg vil have barn (Skal gennem IVF) og har sagt jeg vil i gang til foråret om jeg så skulle gøre det selv eller med ham men han vil bare andre ting og så er uenige om basale ting som børneopdragelse da han har en pige på 6 her hver 2 weekend som jeg syntes er virkelig strenge meget ofte og det er en forfærdelig tanke over en på 6 år

Føler mig som et virkelig dårligt menneske. Skulle bare lige ud med det.

hejsa

jeg vil ikke får børn med ham da vis i ikke kan samme nu så tro jeg ikke på i kan samme når der kom barn da så jeg vil nok se om det være når du vil kun liv med og vis du ikke kan så synde jeg du skal stop det nu og jeg synde ikke du skal start med ham den andet da tro du skal fin en som her lyst til at være samme med dig 

Anonym skriver:

Jeg står og ikke ved hvad jeg skal gøre med mit forhold.

Vi har tit kontroverser hvor kæresten skælder ud pga frusstrationer og jeg er ikke en type der kan forklare hvad jeg tænker eller føler. jeg lukker i istedet. det er min måde at lukke af på. at det ikke er rigtigt det ved jeg men jeg har meget svært ved at sætte ord på ting når der er duskutioner

Så forholdet går ikke som det skal og der har tit været diskutioner, råben osv i et år nu, og det dræner mig. og værst af alt

Jeg mister kærligheden til min kæreste. Jeg føler ikke det samme for ham mere, ser ham mere og mere som en god ven med lidt fordele.

Udover det er jeg begyndt at tænke på en som jeg havde noget kørende med over sms og så et par gange for 3 år siden (Min tidligere chef) han arbejder ikke samme sted mere og jeg gør heller ikke og kæresten heller ikke da vi mødtes der.

Men jeg er begyndt at tænke meget på denne mand efter hvad skrev for 5 uger siden, dog skrev jeg vi ikke skulle skrive og han stoppede. Men alligevel har jeg tænkt på ham siden og i nat havde jeg bare en drøm der fik mig til at tro endnu mere på han har forandret sig siden dengang. en god drøm med snak og glæde.

Det er så hårdt men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. egentligt ved jeg det nok godt. for hvis ærligheden ikke er der mere og jeg tvivler på den kommer igen da vi vil forskellige ting. Jeg vil have barn (Skal gennem IVF) og har sagt jeg vil i gang til foråret om jeg så skulle gøre det selv eller med ham men han vil bare andre ting og så er uenige om basale ting som børneopdragelse da han har en pige på 6 her hver 2 weekend som jeg syntes er virkelig strenge meget ofte og det er en forfærdelig tanke over en på 6 år

Føler mig som et virkelig dårligt menneske. Skulle bare lige ud med det.

Jeg kan ligeså godt sige det som det er. 

Hvis jeres forhold halter nu, tvivler jeg meget på at i kan klare behandlingsverdenen sammen.

Du bliver nød til enten at kæmpe for forholdet og få styr på det inden eller gå fra ham. Det andet er ikke holdbart for nogle af jer. 

Tak for svarene.

Jeg ved jo inderst inde godt hvad det bedste er

Jeg vil bare ikke udskyde min drøm mere så det er også en af grundene til jeg tvivler.

Jeg tror ikke følelserne kommer tilbage desværre

Anonym skriver:

Tak for svarene.

Jeg ved jo inderst inde godt hvad det bedste er

Jeg vil bare ikke udskyde min drøm mere så det er også en af grundene til jeg tvivler.

Jeg tror ikke følelserne kommer tilbage desværre

Du skal absolut ikk blive fordi du vil have et barn... hvis du tvivler på at følelser kommer tilbage så synes jeg også du skal tage lidt væk og mærke grundigt efter....

Har du talt med din kæreste om dine følelser? Der er masser af gange i et forhold hvor tingene føles trivielle og lidt kedelige. Dertil kommer en periode igen efter man har fået børn, hvor det vitterligt godt kan føles som om man blot sameksisterer fordi det at få børn kræver så meget, at der ofte især i starten ikke er overskud til også at pleje forholdet.

Det jeg vil sige med ovenstående er, at et parforhold kræver arbejde og det vil det gøre i højere eller mindre grad resten af livet.

Det er kun dig der kan vurdere om jeres kærlighed er værd at kæmpe for , men jeg tør godt love, at uanset om du går videre til en anden, så bliver det også hverdag på et tidspunkt. 

Hvis ikke du har talt med din kæreste om det, så vil jeg foreslå at du gør det. Tænk hvis han rent faktisk var med på at gøre nogle tiltag så I kan finde kæreste-gnisten igen.

Det virker som om du allerede har bestemt at forholdet er slut, og at det i hvert fald ikke bliver jer to der skal have barn sammen.

At du har snakket med en gammel flamme, er dog sikkert med til at puste til ilden.

Men, jeg vil sige, inden du indleder dig i et nyt forhold (og i min verden også inden du afslutter det du er i) så er du nød til at arbejde lidt med dig selv.

Jeg har selv været i forhold med nogle der ikke kunne finde ud af at snakke, altid bare lukkede i osv. Det er SÅ frustrerende som partner,  når man ikke føler man når ind med sit budskab, og når modparten ikke har en mening om noget,  eller i hvert fald ikke kan fortælle om det.

Så bliver man sur, frustreret og ked af det. Det gør man hurtigere bliver ophidset og vred.

Så prøv at se om du ikke kan arbejde lidt med dig selv, eller få hjælp til selvhjælp.

Anonym skriver:

Tak for svarene.

Jeg ved jo inderst inde godt hvad det bedste er

Jeg vil bare ikke udskyde min drøm mere så det er også en af grundene til jeg tvivler.

Jeg tror ikke følelserne kommer tilbage desværre

Jeg bliver lidt småvred på din kærestes vejne når jeg læser dette svar.

Du bliver da vel ikke og laver barn med ham fordi DU ikke ønsker at udskyde DIN drøm om et barn? 

Det er i mine øjne MEGET egoistisk og jeg får en følelse af at du på den måde udnytter ham.

du bliver altså nødt til at tage tyren ved hornene: ønsker du dig et barn fir at få et barn, eller ønsker du et barn med en mand du elsker? 

Hvis du ønsker barn for barnet, så kan du lige så godt finde en sæddonor, og lade din kæreste komme videre i livet med en kvinde der ønsker barn og fremtid med HAM.

jeg er klar over at du er frustreret, men det er ikke ok at holde på ham på det grundlag du lige har skrevet her...