Langdistanceforhold

Hej damer (og mænd) 

Jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor jeg skriver denne tråd, ej heller hvorfor i dette forum. Måske har jeg bare brug for at lette mit hjerte, måske har jeg brug for at høre fra andre der står/har stået i samme situation. 

Sagen er den at min (ret nye) kæreste og jeg bor i hver vores ende af Danmark. Og ikke nok med det, så er han fandme også sømand og skal snart afsted i 2-3 måneder. Jeg har så forfærdeligt svært ved at tolerere det savn det medfører det her. Jeg er forelsket til op over begge ører, vi har kontakt hver dag, men ses kun et par weekender om måneden. Den tid vi har sammen bliver nydt i aller højeste grad. Det er der ingen tvivl om. 

Er der nogle af jer damer herinde der har været eller er i et langdistanceforhold? Kan det fungere, eller er det dødsdømt fra start? Jeg er flytbar på sigt, men føler mig ikke klar lige nu, og slet ikke når han ikke er hjemme i så lange perioder af gangen. 

Jeg er i vildrede. Eller måske ikke, savner ham bare. 

Tak fordi at I ville læse med. Og ja som sagt ved jeg egentlig slet ikke hvor jeg vil hen med det her skribleri. 

SanneJensen skriver:

Hej damer (og mænd) 

Jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor jeg skriver denne tråd, ej heller hvorfor i dette forum. Måske har jeg bare brug for at lette mit hjerte, måske har jeg brug for at høre fra andre der står/har stået i samme situation. 

 

Sagen er den at min (ret nye) kæreste og jeg bor i hver vores ende af Danmark. Og ikke nok med det, så er han fandme også sømand og skal snart afsted i 2-3 måneder. Jeg har så forfærdeligt svært ved at tolerere det savn det medfører det her. Jeg er forelsket til op over begge ører, vi har kontakt hver dag, men ses kun et par weekender om måneden. Den tid vi har sammen bliver nydt i aller højeste grad. Det er der ingen tvivl om. 

 

Er der nogle af jer damer herinde der har været eller er i et langdistanceforhold? Kan det fungere, eller er det dødsdømt fra start? Jeg er flytbar på sigt, men føler mig ikke klar lige nu, og slet ikke når han ikke er hjemme i så lange perioder af gangen. 

 

Jeg er i vildrede. Eller måske ikke, savner ham bare. 

 

Tak fordi at I ville læse med. Og ja som sagt ved jeg egentlig slet ikke hvor jeg vil hen med det her skribleri. 

Min kæreste og jeg boede de første 3 år p Sydsjælland og i Vestjylland, vi pendlede ca hver 14. dag og var meget sammen i ferier..

Det kræver meget at holde sammen da selve rejsen er tidskrævende...

Men her 10 år og et barn senere var det det værd...

Jeg ved ikke om du kan bruge mit svar til så meget.. Men måske 

Vi boede 400 km fra hinanden de første 5 måneder, derefter flyttede jeg over til ham. Vi sås ca. hver 14. dag, men det var bare ikke nok.

Vi havde (har) ingen familie i nærheden, og han er også væk i 6 måneder af gangen, når han er afsted. Første gang tog han afsted 1½ år efter jeg var flyttet over til ham, og jeg havde ikke nået at opbygge et ordentligt netværk. Men det kan jo planlægges bedre 

Det er PISSE HAMRENDE HÅRDT, JA! - MEN....

Vi har fælles efternavn (), hus, hund, gode jobs og ikke mindst den smukkeste prinsesse idag, og jeg fortryder ingenting!

Kunne din kæreste måske være flytbar på sigt, så du i det mindste har dit netværk mens han er væk?

måske du bare skal starte med at nyde jeres tid sammen og så se hvad der sker

Da jeg mødte min mand boede vi i henholdsvis Viborg og Århus, og efter 4 måneder sådan skulle han tage et semester i Alicante, vi brugte Skype med webcam meget og snakkede sammen næsten hver dag.

da han kom hjem flyttede han ud til mig i Viborg, og nu har vi været sammen i næsten 10 år, er blevet gift og har fået to børn.

det kan godt lade sig gøre, man skal nok bare være stormende forelskede 

husk på - kærlighed er det vigtigste i verden, så sats på den 

held og lykke 

Monica 

Hej. Min mand er fra et andet land (på et andet kontinent!) og vi havde et langdistanceforhold i lidt over 2,5 år. Ja, det er rigtig hårdt når man er forelsket. Men i dag er vi gift og har en datter (og bor sammen selvfølgelig). Så alle langdistanceforhold er altså ikke dømt til ikke at fungere 

FrkGranger skriver:

Min kæreste og jeg boede de første 3 år p Sydsjælland og i Vestjylland, vi pendlede ca hver 14. dag og var meget sammen i ferier..

Det kræver meget at holde sammen da selve rejsen er tidskrævende...

Men her 10 år og et barn senere var det det værd...

Tak for svar FrkGranger - altid rart med en lykkelig historie :-) 

Jupiter skriver:

Jeg ved ikke om du kan bruge mit svar til så meget.. Men måske 

Vi boede 400 km fra hinanden de første 5 måneder, derefter flyttede jeg over til ham. Vi sås ca. hver 14. dag, men det var bare ikke nok.

Vi havde (har) ingen familie i nærheden, og han er også væk i 6 måneder af gangen, når han er afsted. Første gang tog han afsted 1½ år efter jeg var flyttet over til ham, og jeg havde ikke nået at opbygge et ordentligt netværk. Men det kan jo planlægges bedre 

Det er PISSE HAMRENDE HÅRDT, JA! - MEN....

Vi har fælles efternavn (), hus, hund, gode jobs og ikke mindst den smukkeste prinsesse idag, og jeg fortryder ingenting!

Taj for svar Jupiter. Er han stadig afsted på de lange ture der, og hvordan kan du holde det ud med savn osv.? Pyha, jeg synes det er hårdt, og forestiller mig jo sleeeeet ikke at det bliver nemmere med tiden, men det kan være at jeg tager fejl? 

jenny4 skriver:

Kunne din kæreste måske være flytbar på sigt, så du i det mindste har dit netværk mens han er væk?

måske du bare skal starte med at nyde jeres tid sammen og så se hvad der sker

Hej Jenny4, tak for svar.

Han er ret flyvsk af sind, måske lidt rastløs. Der hvor han bor nu er midlertidigt, hans familie bor i samme by som mig. Så ja måske kunne han være flytbar, måske ikke.... 

Troldemommi skriver:

Da jeg mødte min mand boede vi i henholdsvis Viborg og Århus, og efter 4 måneder sådan skulle han tage et semester i Alicante, vi brugte Skype med webcam meget og snakkede sammen næsten hver dag.

da han kom hjem flyttede han ud til mig i Viborg, og nu har vi været sammen i næsten 10 år, er blevet gift og har fået to børn.

det kan godt lade sig gøre, man skal nok bare være stormende forelskede 

husk på - kærlighed er det vigtigste i verden, så sats på den 

held og lykke 

Monica 

Hej Troldemommi, tusind tak for et dejligt positivt svar - det vil jeg tage med mig :-)