skuffet!?

Ligger her i min seng på de sidste timer af min fødselsdag en helt fin og hyggelig dag, uden gaver da vi køber mig en ny cykel i stedet

men jeg ligger og er lidt skuffet! I morgen er det 6 år siden jeg mødte min mand, vi blev gift for 3 år siden og har sammen 2 dejlige børn... men jeg har aldrig følt mig rigtig velkommen i min mands familie... og det giver lidt udslag i dag, og jeg er nok også lidt følsom fordi jeg gennemgår en efterfødsels reaktion,

men ståetstadigvæk, jeg har kun modtaget fødselsdags lykønskninger fra min mands faster og hans brors kæreste, intet fra fra hans forældre, mostre eller bror  som i intet ikke engang en Facebook hilsen 

er det forkert at være skuffet over

Anonym skriver:

Ligger her i min seng på de sidste timer af min fødselsdag en helt fin og hyggelig dag, uden gaver da vi køber mig en ny cykel i stedet

men jeg ligger og er lidt skuffet! I morgen er det 6 år siden jeg mødte min mand, vi blev gift for 3 år siden og har sammen 2 dejlige børn... men jeg har aldrig følt mig rigtig velkommen i min mands familie... og det giver lidt udslag i dag, og jeg er nok også lidt følsom fordi jeg gennemgår en efterfødsels reaktion,

men ståetstadigvæk, jeg har kun modtaget fødselsdags lykønskninger fra min mands faster og hans brors kæreste, intet fra fra hans forældre, mostre eller bror  som i intet ikke engang en Facebook hilsen 

er det forkert at være skuffet over

Det ville jeg sku også være skuffet over. Men ville nok også bare trække på skuldrene af det næste dag. 

Anonym skriver:

Ligger her i min seng på de sidste timer af min fødselsdag en helt fin og hyggelig dag, uden gaver da vi køber mig en ny cykel i stedet

men jeg ligger og er lidt skuffet! I morgen er det 6 år siden jeg mødte min mand, vi blev gift for 3 år siden og har sammen 2 dejlige børn... men jeg har aldrig følt mig rigtig velkommen i min mands familie... og det giver lidt udslag i dag, og jeg er nok også lidt følsom fordi jeg gennemgår en efterfødsels reaktion,

men ståetstadigvæk, jeg har kun modtaget fødselsdags lykønskninger fra min mands faster og hans brors kæreste, intet fra fra hans forældre, mostre eller bror  som i intet ikke engang en Facebook hilsen 

er det forkert at være skuffet over

Jeg vil sige at jeg heller ikke sender lykønskninger til familie, siger det, hvis jeg ser dem(Har ikke fb og sidder i udlandet, så sms, nah), men det betyder jo ikke at jeg ikke elsker dem.. Eller håber at de har en god dag.

Men selvfølgelig kan man være skuffet over det, men jeg ville ikke lægge noget voldsomt i det, og bare trækker på skulderne

Yurie skriver:

Jeg vil sige at jeg heller ikke sender lykønskninger til familie, siger det, hvis jeg ser dem(Har ikke fb og sidder i udlandet, så sms, nah), men det betyder jo ikke at jeg ikke elsker dem.. Eller håber at de har en god dag.

Men selvfølgelig kan man være skuffet over det, men jeg ville ikke lægge noget voldsomt i det, og bare trækker på skulderne

 

Heller ikke hvis svigermor ringer hver gang en af de andre i familien har fødselsdag og husker min mand på /kræver at han ringer og siger tillykke (også midt i at han er på job)

Jeg har til sommer været sammen med min i 8 år. Den eneste der ringer/skriver er hans mor. Far, bror/kæreste eller lignende hører vi ikke fra. 

Sådan er nogle mennesker vel bare. Her ringer/skriver vi altid og synes det er hyggeligt med en lille hilsen, men de husker det vel bare ikke. 

Tillykke med fødselsdagen i går

Anonym skriver:

Ligger her i min seng på de sidste timer af min fødselsdag en helt fin og hyggelig dag, uden gaver da vi køber mig en ny cykel i stedet

men jeg ligger og er lidt skuffet! I morgen er det 6 år siden jeg mødte min mand, vi blev gift for 3 år siden og har sammen 2 dejlige børn... men jeg har aldrig følt mig rigtig velkommen i min mands familie... og det giver lidt udslag i dag, og jeg er nok også lidt følsom fordi jeg gennemgår en efterfødsels reaktion,

men ståetstadigvæk, jeg har kun modtaget fødselsdags lykønskninger fra min mands faster og hans brors kæreste, intet fra fra hans forældre, mostre eller bror  som i intet ikke engang en Facebook hilsen 

er det forkert at være skuffet over

Du har al ret til at være skuffet.

jeg forstår ikke hvorfor din mand lader sig diktere af sin mor. Han er da voksen. Han kan jo bare lade være med at tage tlf, hvis hun ringer når han er på arbejde. Og ringer hun på et andet tidspunkt og vil belære ham, siger han da bare at han selv styrer hvem han sender lykønskninger til.

ved din mand at du er skuffet over hans mor? For så synes jeg, at han burde bakke dig op.

loop skriver:

Du har al ret til at være skuffet.

jeg forstår ikke hvorfor din mand lader sig diktere af sin mor. Han er da voksen. Han kan jo bare lade være med at tage tlf, hvis hun ringer når han er på arbejde. Og ringer hun på et andet tidspunkt og vil belære ham, siger han da bare at han selv styrer hvem han sender lykønskninger til.

ved din mand at du er skuffet over hans mor? For så synes jeg, at han burde bakke dig op.

Ja vi snakkede om det da han kom i seng efter jeg havde skrevet her inde og han kan godt forstå jeg blev skuffet 

men han er frygtelig meget mors dreng, altså da jeg mødte ham var han 30 og efter mors mening ikke gammel nok til at få børn,  men det fulgte han så ikke... da han var teenager blev hans mor meget syg midt i at hans forældre tag gang med at blive skilt (hvilket de ikke blev alligevel) og det har lidt "skadet" ham i forhold til at han nok lidt er bange for at miste hende da det var tæt på sidst og det tror jeg sidder enormt dybt i ham og det er så frustreret for hun udnytter det total

Anonym skriver:

Ja vi snakkede om det da han kom i seng efter jeg havde skrevet her inde og han kan godt forstå jeg blev skuffet 

men han er frygtelig meget mors dreng, altså da jeg mødte ham var han 30 og efter mors mening ikke gammel nok til at få børn,  men det fulgte han så ikke... da han var teenager blev hans mor meget syg midt i at hans forældre tag gang med at blive skilt (hvilket de ikke blev alligevel) og det har lidt "skadet" ham i forhold til at han nok lidt er bange for at miste hende da det var tæt på sidst og det tror jeg sidder enormt dybt i ham og det er så frustreret for hun udnytter det total

Jeg kan godt forstå, at det sidder i ham. Men hvis han er i 30.'erne, så er det alligevel nogen år siden hun var syg, og hvis der ikke har været noget siden, bør han måske få noget hjælp til at slippe det?

Var hun reelt syg midt i skilsmissen? Eller spillede hun syg, i et forsøg på at holde på sin mand?

loop skriver:

Jeg kan godt forstå, at det sidder i ham. Men hvis han er i 30.'erne, så er det alligevel nogen år siden hun var syg, og hvis der ikke har været noget siden, bør han måske få noget hjælp til at slippe det?

Var hun reelt syg midt i skilsmissen? Eller spillede hun syg, i et forsøg på at holde på sin mand?

Hun var reelt syg, brystkræft og fik fjernet begge bryster... men hun har så siden da "været syg" og får hele tiden nogle nye sære symptomer og lægerne har i 10 år ikke kunne finde ud af hvad hun fejler ud over gigt og noget mad allergi måske... 

det er lige som om at når der sker noget nyt for nogle af os andre på får hun en ny sjælen siden som lægernes prøver så ikke kan finde men hun har alle symptomerne og så bliver hun jo så sur på lægerne over at de ikke gør det ordentligt

Anonym skriver:

Hun var reelt syg, brystkræft og fik fjernet begge bryster... men hun har så siden da "været syg" og får hele tiden nogle nye sære symptomer og lægerne har i 10 år ikke kunne finde ud af hvad hun fejler ud over gigt og noget mad allergi måske... 

det er lige som om at når der sker noget nyt for nogle af os andre på får hun en ny sjælen siden som lægernes prøver så ikke kan finde men hun har alle symptomerne og så bliver hun jo så sur på lægerne over at de ikke gør det ordentligt

Godt hun vandt over kræften.

jeg kender godt den type. Det er lidt lige som den type, der hvis man fortæller at man har været syg, altid har fejlet det samme - bare meget værre. Hvis man har oplevet noget spændende, så har de noget meget mere spændende. Simpelthen hen typen, der ikke anerkender andres følelser.

Jeg tror den type har det svært med dem selv, men det giver dem ikke ret til at være sådan mod andre.

Det eneste jeg tror man kan gøre selv, er at ikke lade dem gøre det mod een. Passe på sig selv, ellers bliver man bare skuffet gang på gang.