dola skriver:
Åh hvor skal jeg starte, har fået blomster af kæresten og har fået dem fordi han har været en klovn! Og hver gang jeg ser på dem bliver jeg arrig og er overhovedet ikke taknemlig for det!
Vores store dreng havde for 2 uger siden fødselsdag og da vi har store familier besluttede vi at holde den over 2 dage. Den ene side af familien skulle komme tilrejsende og ville derfor gerne blive og overnatte, alt det her er jo op til påske og derfor skulle der planlægges meget da ikke alle butikker har åbent hele tiden! 
Jeg tager den på mig planlægger, borde stole, indkøb, madplan samtidig med at jeg har begge unger hjemme da børnehaven jo har lukket!
Tirsdag skal vi så ud og handle når han kommer hjem fra arbejde, og sjovt nok om han så ikke liiiige den dag bliver længere på arbejde så vi kommer sent ud og handle med skrigende og sultne unger, der bliver spist af med nogle boller.
Onsdag har jeg bedt ham om at komme tidligt hjem da vi der får familien om aftenen. Jeg sidder lige ned og giver den mindste mad klokken halv syv og ellers pisker jeg rundt hele dagen for at nå at bage, lave lagkager mm inden familien kommer! klokken halv 2 spørger jeg hvor han bliver af. Han skriver så han ikke kunne få før fri, great der røg mit bad så! Når at få det hele færdig til tiden og da nogle af gæsterne kommer tidligt når jeg også et bad, men ikke en tiltrængt gulvvask! <3
Torsdag kommer så de næster overnattende gæster og han røre ikke en finger, og der skal han ikke engang arbejde! Jeg ryger rundt laver mad, fodre unger, skifter bleer, rydder op, vaskertøj og han han gør ingenting med mindre man beder ham om det! Skulle bruge noget hjælp da den unge frøken havde set sig lidt sur og mor var løbet tør for arme, sørme om jeg ikke fandt han alene nede og spille Playstation!
Og vi fortsatte i den der dur indtil gæsterne var kørt lørdag!
Søndag arbejdede han og mandag fik jeg allernåddigst lov til at bruge dagen på at skrive ansøgninger, mens jeg også hjalp ham med ungerne.
Kan mærke tirsdag da ugen begynder igen at jeg har brug for noget alene tid, en dag jeg kan sove længe(da det jo ikke var ham der var oppe klokken 6 hver dag og lave grød) og spørger derfor om jeg måtte få en Mordag helt for mig selv?! Jo det ment han nok lige der kunne blive plads til! det får mig igennem ugen for er bare SÅ træt og slidt ned nu og der skal ellers noget til!
Lørdag bliver jeg så ringet op at han liiige havde glemt at han faktisk havde lovet at tage en vagt søndag for en kollega. Smækker på og sætter mig ned og begynder bare at tude!! Jeg kan slet ikke rumme det!! 
Han skriver så en ½ time senere at han har fået byttet den væk og at jeg nok skal få min dag, men hvorfor fanden har han ikke undersøgt det først!!!!
Og så fik jeg blomster... OG for fanden hvor jeg jeg jo så utaknemlig og sur, fordi jeg ikke knuselsker der her blomster!!!!!

SUK 
Tak fordi du læste med og undskyld det sure opstød!
Jeg synes i er lidt hård mod ham. Hvis du spørger dig selv dybt ned i maven, var det så en fælles beslutning at holde fødselsdage to dage i træk, eller var det mest noget du ville? Måske var det også dig der synes, at der både skulle være boller, kakao og lagkage og vaskes gulv inden besøg? Manden har jo tydeligvis ikke vist hvad han skulle stille op (og har muligvis ikke været ivrig efter to dage med besøg). Du påtager dig planlægningen - det kan være at det er svært for ham, fordi det hele skal gøres på din måde??
Det kan også være at det forholder sig anderledes. Det var bare lige for at nuancere det lidt inden din mand bliver gjort til et alt for stort, utaknemmeligt uhyre. Herhjemme bliver min mand i hvert fald ret passiv, hvis jeg tager styringen alt for meget, og det har også af og til vist sig, at han er gået med til familiebesøg mm., som han egentligt ikke havde lyst til. (for at gøre mig glad) Desuden ved jeg, at det er vigtigere for mig end for ham at alt er i orden, inden vi for gæster.
Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, og det synes jeg også, at du skal give dig selv lov til at være. Men måske er han ikke udelukkende dum og urimelig. Jeg synes du skal tage en snak med ham - ikke sådan en skælde-ud-snak, men sådan en hvor du giver ham mulighed for at forklare, hvorfor han bliver passiv, sætter sig ind og spiller playstation mm. Og hvor du lytter uden at lave en forsvarposition. Du kan fortælle ham, at du blev ked af det uden at angribe ham. Så kan det være, at det går lidt lettere næste gang.