Idag blev dagen hvor vi tog til lægen. Vi har nu forsøgt at blive gravide i 3 år og 2 måneder, men intet er sket.
Vi har forsøgt os med zoneterapi og en masse vitaminer og hvad der ellers er man kan forsøge sig med. Intet har virket, og nu blev det vidst bare nok for os.
Lægen har henvist mig i første omgang, men min mand er med i henvisningen. Men egen læge mente at det bedste var at henvise mig, da han troede det var mig den er gal med efter vi var gravide udenfor livmoderen for 2 år siden, og jeg derfor kun har en æggeleder tilbage. Han har bedt om at jeg skal have en gennemskylning af mine æggeledere, og så skal fertilitetslægen finde ud af derfra hvad der skal forsøges.
Nu vil jeg bare gerne høre fra nogen af jer andre hvad den der gennemskylning går ud på?? Nogen af jer der har prøvet det??
Hvad skal vi ellers regne med her i starten af sådan et forløb??
Wow, det er godt nok lang tid I har ventet når I vidste at du kun havde én æggeleder. Typisk vil der også være noget galt med den anden hvis den ene er beskadiget (dette er dog slet ikke sikkert). Nå - men I har helt sikkert haft jeres grunde. 
En gennemskylning er meget simpel. Du bliver placeret som til en gynækologisk undersøgelse og får en tynd slange op i livmoderen, hvor du så bliver skyllet igennem med noget væske. Gyn kan se på sin scanner om der er gennemløb eller ej.
Det kan godt være en anelse ubehageligt, som mens smerter, men det er ikke slemt, og det er hurtigt overstået.
Derudover skal du også have taget en række blodprøver på forskellige tidspunkter i din cyklus, for at tjekke om diverse hormonniveauer er som de skal være. Alt i alt tager det vist en lille måned fra man starter udredning til alle svar er der (mener at man skal have taget blod på dag 3 og dag 21 i cyklus eller noget i den stil).
Men jeg vil da helt klart insistere på at din kæreste skal have tjekket sædkvalitet på samme tid. Han SKAL have tjekket den hvis I skal i behandling, så det er da bare om at komme i gang og ikke spilde tiden.
Pøj pøj med det hele. 
PS: Jeg vil ikke male fanden på væggen, men vil bare lige indskyde at en gennemskylning ikke kan fastslå at æggelederen er i topform, blot at der er passage. Hvis man har haft en underlivsbetændelse der har sat sig og skabt arvæv på æggelederne (den mest almindelige grund til lukkede æggeledere) er det ikke altid at den ene bliver ramt og at den anden går helt fri. Den æggeleder du har tilbage, kan sagtens have passage, men stadig have ødelagte fimrehår indeni, som kan besværliggøre/umuliggøre en graviditet. Og det kan man ikke tjekke, da det er en meget dyr procedure. Når I har prøvet i over 3 år at blive gravide, svarer det alligevel til cirka halvandet år med én rask æggeleder, og det er altså også ret lang tid. Hvis jeg var dig, ville jeg insistere på at komme ret hurtigt til IVF, hvis ikke med det samme.