Befamlet af gift mand:-(

Jeg havde en super ubehagelig oplevelse i lørdags, da jeg var til en stor privatfest. Jeg kendte en del af dem, der var der, dog nogen mere perifert end andre. Der var en rigtig hyggelig stemning og alle dansede med alle. Jeg havde desværre ikke min kæreste med, da han var syg. På et tidspunkt danser jeg så med en flink fyr, som jeg kender (uden rigtig at være decideret venner) og pludselig begynder han at rage på mig! Jeg var selv rimelig fuld, så der gik lige et par sekunder inden, det rigtig gik op for mig hvad manden havde gang i. Jeg blev meget sur, skubbede ham væk og sagde tydeligt, at det bare ikke var okay! Bagefter blev jeg super ked af det, for jeg kender hans kone (igen uden at være rigtig gode venner). Hun var ikke med fordi, hun har termin om 4 uger. Og hun er bare så sød! Jeg har altid syntes, at de var så sødt et par, som bare virkede så glade for hinanden. Så jeg blev bare så paf! Jeg ved godt, at manden var virkelig fuld, men alligevel! At han kunne finde på det!

Jeg snakkede bagefter med et par stykker af deres venner, som sagde, at det ikke kom som nogen overraskelse, da det vist var sket et par gange før. Og i følge dem ved hans kone det godt. Så de var allesammen enige om at jeg ikke skulle tage mig af det. Men det var bare så grænseoverskridende for mig og jeg var så ked af det, så jeg tog hjem til min kæreste og fortalte ham hvad der var sket. 

Nu 2 dage efter er jeg stadig ked af det og har det skidt. Jeg føler mig så beskidt og føler på en måde at jeg skylder hans kone, at fortælle hende hvad der skete. På den anden side, så siger deres venner, som jeg snakkede med, at jeg skal blande mig udenom. At hun kender ham og ved hvordan han er. At det er deres egen sag. Og måske har de ret. Hvis det virkelig er sådan, de har valgt at leve deres liv, har jeg vel ingen ret til at dømme eller blande mig.

Jeg har det bare stadig rigtig dårligt med det hele, men prøver at overbevise mig selv om, at det ikke var min skyld. Jeg havde bare brug for at få det ud til andre end min kæreste, som naturligvis mest af alt bare er tosset på manden og har lyst til at tage en alvorssnak med ham.

Æv, hvor en træls oplevelse.

Selvfølgelig er det ikke din skyld - du gjorde jo det eneste rigtige ved at fortælle at det ikke var ok og så skride. 

Vildt nok, hvis konen ved at han gør sådan, og bare synes det er ok. Men ja, folk er jo forskellige, og har forskellige grænser for hvad de synes er ok. 

Min mand skulle altså ikke gå og gramse på andre. 

Jeg tænker at han bare var fuld og dum ,-ja han var et fjols osv men synes ikke du behøver gøre mere ved det. Hans kone ved det åbenbart godt og vores grænser er forskellige.

Fair nok at du føler dine grænser overskredet,men du vinder jo ingenting ved at blive ved med at træde rundt i det - så ham danser du bare ikke med næste gang :) 

Du fik sagt fra og that is it. Ingen grund til at gøre mere ved det. Han var fuld og hvis det er okay med konen jamen så

Okay, det er måske et virkelig dumt spørgsmål, men...

hvad skulle konen få ud af, at du henvender dig til hende? Tror du, hun vil takke dig? Mon ikke hun har andet at tænke på med termin om 4 uger?

Manden var fuld, og det lyder ikke til, at det var første eller sidste gang, han gramsede på andre end konen. Mon ikke du bare skal lade den ligge dér og så bare undgå ham, når han er fuld??

Hvis det var mig, der var konen der skulle føde om 4 uger, så ville jeg helst ikke vide noget. Var jeg ikke gravid ville jeg gerne Have det at vide.

som jeg ser det så bør du fortælle hende det..

Selvom man er gravid vil man gerne vide hvad ens mand laver ( udsat for utroskab i graviditeten selv) 

Altså hvis hun godt ved hvordan han er så bliver hun jo ikke såret over du henvender dig.. så vil det jo bare være " når ja men det er ok"

tænker at der kan være 2 grunde til at vennerne anbefalede dig at lade være med at sige noget.

1. hun kender hvordan han er ( som de siger) så de mener det ville være unødvendigt

2. de ved at hun ikke er ok med det men ønsker ikke at du kommer og skaber drama.

Men hvis det er nr. 2 så skal du huske at det ikke er dig men hendes mand der har skabt drama. 

Jeg ville virkelig ønske dengang jeg var gravid at nogen havde turde fortælle mig sandheden. Men nej og manner hvor følte jeg mig til grin. Følte alle havde grint af mig og følte at alle mente det var helt ok det han havde gjort fordi ingen havde jo gjort noget...

Så jeg syntes ærligtalt du skal fortælle hende det.. Fortælle hande hvad du oplevede og at du sidenhen har tænkt meget over dte og det har gjort dig ked af det på hendes vegne.. Hvis hun så siger at det er ok så vil du også få ro i hoved og hvis hun bliver ked eller chokket så vil du senere hen stå for hende som den der turde stille dig op for hende... 

Men husk: beskriv aften som du oplevede den. At der gik noget tid inden du opfangede hvad der skete osv. hvordan han reagerede på dit afslag, deres venners råd til dig om at lade være med at sige noget og at du siden har haft det skidt... så kan du ikke gøre mere.. 

De har jo muligvis et åbent forhold eller ihvertfald lidt løsere grænser end andre, når deres venner siger sådan. At han så har været så nærgående at du næsten har fået traume er ikke fedt. Det er rigtig synd for dig. Men, du får det jo ikke bedre af at sige det til konen, hun smiler muligvis bare og siger du er sart. Lad være at danse med ham en anden gang.  

Allerførst, så er det i hvertfald ikke din skyld. Han var fuld og dum, og det gik så ud over dig. Det er jeg ked af (for det lyder som om at du tager det ret hårdt).

Men derefter, vil jeg nok råde dig til at lade det ligge. Hvis vennerne siger at konen er ok med det, jamen, så gå ud fra det. Som andre også skriver, kan man jo hver især indrette sig som man vil i sit parforhold og hvis dette er deres måde...so be it.

Hvis du rører mere i den gryde, tror jeg blot det ender med at skabe unødig drama og måske ender du som sorte Per. Hvis du virkelig har brug for at komme ud med det, så gå til synderen. Lad ham vide, hvor ubehageligt det var for dig. Så kan man jo håbe, at han tænker sig en smule om, førend at han overgramser et uskyldigt kvindemenneske næste gang.

Anonym skriver:

som jeg ser det så bør du fortælle hende det..

 

Selvom man er gravid vil man gerne vide hvad ens mand laver ( udsat for utroskab i graviditeten selv) 

Altså hvis hun godt ved hvordan han er så bliver hun jo ikke såret over du henvender dig.. så vil det jo bare være " når ja men det er ok"

 

tænker at der kan være 2 grunde til at vennerne anbefalede dig at lade være med at sige noget.

1. hun kender hvordan han er ( som de siger) så de mener det ville være unødvendigt

2. de ved at hun ikke er ok med det men ønsker ikke at du kommer og skaber drama.

 

Men hvis det er nr. 2 så skal du huske at det ikke er dig men hendes mand der har skabt drama. 

 

Jeg ville virkelig ønske dengang jeg var gravid at nogen havde turde fortælle mig sandheden. Men nej og manner hvor følte jeg mig til grin. Følte alle havde grint af mig og følte at alle mente det var helt ok det han havde gjort fordi ingen havde jo gjort noget...

 

Så jeg syntes ærligtalt du skal fortælle hende det.. Fortælle hande hvad du oplevede og at du sidenhen har tænkt meget over dte og det har gjort dig ked af det på hendes vegne.. Hvis hun så siger at det er ok så vil du også få ro i hoved og hvis hun bliver ked eller chokket så vil du senere hen stå for hende som den der turde stille dig op for hende... 

Men husk: beskriv aften som du oplevede den. At der gik noget tid inden du opfangede hvad der skete osv. hvordan han reagerede på dit afslag, deres venners råd til dig om at lade være med at sige noget og at du siden har haft det skidt... så kan du ikke gøre mere.. 

 

 

Er virkelig uenig med dig!

Hun har termin lige om lidt og har nok at tænke på. Desuden ved hun at han er sådan og vi ved ikke hvorfor hun ved det. Altså det kan være de arbejder på at det bliver bedre, det kan være hun benægter det og måske vil glemme det og vil det så virkelig hjælpe at der kommer en fremmed kvinde og fortæller det her?? Igen hun har nok at tænke på og man skal passe på med at blande sig i hvordan andre lever!