Hvornår følte i noget for baby i maven?

Hej, jeg har tænkt på noget længe nu. min kæreste ELSKER allerade vores baby dreng i maven. Hvilket er jo vildt dejligt!!

men jeg føler bare ikke noget endnu? Er det bare mig der er mærkelig? (Det er mit største ønske at få et barn) men synes bare det er mærkeligt han føler noget, og hvor jeg ikke gør..og jeg bærer jo også rundt på baby 

Hvornår begyndte i at "elske"-"holde af" foster/baby i maven?

Anonym skriver:

Hej, jeg har tænkt på noget længe nu. min kæreste ELSKER allerade vores baby dreng i maven. Hvilket er jo vildt dejligt!!

men jeg føler bare ikke noget endnu? Er det bare mig der er mærkelig? (Det er mit største ønske at få et barn) men synes bare det er mærkeligt han føler noget, og hvor jeg ikke gør..og jeg bærer jo også rundt på baby 

Hvornår begyndte i at "elske"-"holde af" foster/baby i maven?

 

 

Jeg er 15+3 i dag

Så snart jeg stod med den positive test. Alle 3 gange. 

Fra de to streger på testen elskede jeg tanken om baby i maven. Da vi 14+0 fik kønnet af vide så ELSKEDE jeg vores lille dreng og kunne begynde at forholde mig til ham <3

Da han kom ud!

Der gik nogle dage fra jeg fødte....

Jeg skulle lige "vænne" mig til at have blevet mor og lære hende at kende....

Tusind tak for svar alle sammen! Det er rigtig dejligt at høre, at det er forskelligt fra person til person 

Anonym skriver:

Hej, jeg har tænkt på noget længe nu. min kæreste ELSKER allerade vores baby dreng i maven. Hvilket er jo vildt dejligt!!

men jeg føler bare ikke noget endnu? Er det bare mig der er mærkelig? (Det er mit største ønske at få et barn) men synes bare det er mærkeligt han føler noget, og hvor jeg ikke gør..og jeg bærer jo også rundt på baby 

Hvornår begyndte i at "elske"-"holde af" foster/baby i maven?

 

 

Elskede hende fra da jeg så hendes lille hjerte banke til en scanning 6+6

Altså den følelse af at elske mit barn, den har jeg ikke endnu (er 41+1) og tror først det kommer i det øjeblik han ligger på mit bryst... 

Selvfølgelig holder jeg af mit barn og har siden jeg stod med graviditetstesten ville gøre alt og kæmpe alt hvad jeg kunne for mit barn.. Men det hele virker stadig lidt fiktivt og for mig føles han lidt som min usynlige ven  Jeg aner ingenting om ham og ved ikke hvilket menneske der gemmer sig derinde..

Men selvom jeg ikke "elsker" mit barn endnu, så føles det helt fantastisk at vide man snart er mor og  det er et af mit livs største gaver! Jeg føler kærlighed, en enorm kærlighed... 

Jeg er 9+6 med et ønskebarn, som tog 8 måneder at lave. Selvom det er et ønskebarn, så synes jeg det er meget svært at forholde sig til, og mine følelser for det handler mest om bekymring for, at fosteret ikke går til. Jeg troede store følelser først kommer når vi har været over NF (og nok også en kønsscanning i uge 15) så vi ved, at den har det godt derinde og bedre kan forholde os til ham/hende ��