Føler mig ensom :,-(

modesty skriver:

Som jeg ser det er der to problemer (som hænger sammen, men alligevel er forskellige): Den manglende sex og den manglende snak.

M.h.t. sex:

Jeg tænker at din mand enten ikke har lige så meget lyst som dig. Eller at han har nogle intimitetsproblemer. Måske har han lavt selvværd/præstationsangst, måske har han nogle lyster han har svært ved at dele.

Det at I ikke snakker sammen i hverdagen peger i retning af noget intimitetsangst. Har han svært ved at snakke om følelser? Er det vigtigt for ham at være for sig selv?

Jeg kender typen, og jeg ved hvor ekstremt svært det kan være ikke at føle sig begæret, og føle at han bare gør det af pligt. Det er noget lort. Ikke desto mindre har du jo valgt at få tre ( ? ) børn med manden, så du må jo have været indstillet på at det var et vilkår.

Hvis jeg var dig, ville jeg prøve acceptere at det er dig der skal tage initiativet. Glem alle tanker om at han gør det, slug din stolthed og din bekræftelsestrang. Vær pro-aktiv og se det som en sjov opgave. Når han afviser dig ind imellem, så tag det med et smil. Prøv at se om du kan få det til at fungere på den måde, og I kan finde et sex-niveau som I begge kan leve med.

Hvis du føler at afvisningerne er for mange og succes-oplevelserne for få, så må du altså tage en seriøs snak med ham og evt. insistere på parterapi. Det er typisk mænd at tro at hvis de bare ignorerer et problem, så går det nok væk. Det er din opgave at få ham til at forstå at det ikke er tilfældet. Og det gøres ikke ved bebrejdelser og pres, men ved roligt og åbent at forsøge dialog. Igen og igen.

Du kan også tage initiativ til ting der ikke er direkte sex-relaterede. At få passet ungerne her inden den nye kommer, og tage ud at spise sammen, i biffen, eller noget andet. Vær voksne sammen. Det behøver ikke nødvendigvis at ende ud i sex.

Det andet problem med at tale sammen, hmm. Der er bare nogle mænd der ikke gider snakke. Jeg er selv gift med en. Vi snakker arbejde, fordi vi arbejder med det samme, vi snakker praktikaliteter o.s.v. Men at snakke følelser med ham er ikke det nemmeste, og han er verdens dårligste trøster når jeg er ked af det - han går simpelthen i baglås.  Og idéen om en elektronikfri aften herhjemme, hvor man sad og så hinanden dybt i øjnene og snakkede om hvordan man havde det - nej, det ville sgu aldrig gå.

Man må jo tage udgangspunkt i den mand man nu engang har. Se hvor man kan tweake lidt hist og pist. F.eks spørge ind til ting som interesserer ham? Og ellers, tja, acceptere at det er svært at lave om på mennesker, og ikke noget man kan hverken forvente eller kræve.

 

Tak for svar

du rammer mange ting rigtigt, og jeg har selv valgt min mand, ja. Omvendt ville jeg på ingen måde bytte eller undvære ham, det er netop meningen med opslaget, jeg ønsker netop at tage det her i opløbet så vi kan blive gamle sammen  

jeg ønsker ikke at lave om på hans person men mange af tingene er blevet forstærket, og jeg har jo også et lille behov for at vi bevarer ægteskabet på flere plan. 

Går også gerne langt, og ser kun de film han ønsker når det er, osv. Men lige nu er vi der, hvor vi maks 2 gange om året ser en film sammen, sjældent laver noget sammen, udflugter og ture med børnene gør jeg selv. Vires bryllupsdag er den eneste dag vi tager ud sammen, og det er mig som står for den, i år ville han også aflyse den, men det nægtede jeg, så det blev 2 timer hvor vi var ude at spise. 

Jeg savner nok meget at lave minder med ham, både alene men i den grad også sammen med børnene. 

Jeg må kræve en snak med ham, så jeg ved hvad jeg skal forholde mig til, og hvad jeg kan forvente. Kræver ikke sex flere gange i ugen, men når han kan gå flere mdr uden at gøre tegn til noget og virke upåvirket, bliver jeg frustreret. For når jeg ikke ved hvorfor, er det svært om det er pga forholdet, eller andre ting som spiller ind. 

I starten af vires forhold og de første år, gik han meget op i at vi skulle kunne tage tingene i opløbet, snakke om det, og være åbne, det har desværre ændret sig. 

Han er meget et menneske som har brug for sin plads, morgen kaffe og smøger. Han ryger ikke inde, men gør meget for at imødekomme hans ønske om timer ved pc, med sin kaffe. Har også brugt meget tid på at spille pc sammen med ham. 

Mange ting fungerede fint men det er som om at det er mere intenst. Altså de ting som var før jeg fint kunne imødekomme, er blevet større og det han giver ud er blevet mindre. Håber jeg er til at forstå 

Anonym skriver:

Tak for svar

du rammer mange ting rigtigt, og jeg har selv valgt min mand, ja. Omvendt ville jeg på ingen måde bytte eller undvære ham, det er netop meningen med opslaget, jeg ønsker netop at tage det her i opløbet så vi kan blive gamle sammen  

jeg ønsker ikke at lave om på hans person men mange af tingene er blevet forstærket, og jeg har jo også et lille behov for at vi bevarer ægteskabet på flere plan. 

Går også gerne langt, og ser kun de film han ønsker når det er, osv. Men lige nu er vi der, hvor vi maks 2 gange om året ser en film sammen, sjældent laver noget sammen, udflugter og ture med børnene gør jeg selv. Vires bryllupsdag er den eneste dag vi tager ud sammen, og det er mig som står for den, i år ville han også aflyse den, men det nægtede jeg, så det blev 2 timer hvor vi var ude at spise. 

Jeg savner nok meget at lave minder med ham, både alene men i den grad også sammen med børnene. 

Jeg må kræve en snak med ham, så jeg ved hvad jeg skal forholde mig til, og hvad jeg kan forvente. Kræver ikke sex flere gange i ugen, men når han kan gå flere mdr uden at gøre tegn til noget og virke upåvirket, bliver jeg frustreret. For når jeg ikke ved hvorfor, er det svært om det er pga forholdet, eller andre ting som spiller ind. 

I starten af vires forhold og de første år, gik han meget op i at vi skulle kunne tage tingene i opløbet, snakke om det, og være åbne, det har desværre ændret sig. 

Han er meget et menneske som har brug for sin plads, morgen kaffe og smøger. Han ryger ikke inde, men gør meget for at imødekomme hans ønske om timer ved pc, med sin kaffe. Har også brugt meget tid på at spille pc sammen med ham. 

Mange ting fungerede fint men det er som om at det er mere intenst. Altså de ting som var før jeg fint kunne imødekomme, er blevet større og det han giver ud er blevet mindre. Håber jeg er til at forstå 

Har han mistet sit arbejde? Eller er der sket noget andet livsændrende, der kan have gjort ham trist?

hvis ikke tænker jeg, at du kan tage udgangspunkt i/"holde ham op på", at han selv tidligere er gået op i at være åben og snakke om tingene. Spørg ham hvorfor han har ændret mening mht dette.

tag en stille og rolig snak om det på et tidspunkt, der passer jer begge.

Praktiske løsninger:

-Sikkerhedsgitter på kældertrappen.

- Babyalarm, som en anden også foreslår, så i kan sove i samme rum.

hvorfor kan sex KUN foregå i sengen?

Anonym skriver:

Tak for svar

du rammer mange ting rigtigt, og jeg har selv valgt min mand, ja. Omvendt ville jeg på ingen måde bytte eller undvære ham, det er netop meningen med opslaget, jeg ønsker netop at tage det her i opløbet så vi kan blive gamle sammen  

jeg ønsker ikke at lave om på hans person men mange af tingene er blevet forstærket, og jeg har jo også et lille behov for at vi bevarer ægteskabet på flere plan. 

Går også gerne langt, og ser kun de film han ønsker når det er, osv. Men lige nu er vi der, hvor vi maks 2 gange om året ser en film sammen, sjældent laver noget sammen, udflugter og ture med børnene gør jeg selv. Vires bryllupsdag er den eneste dag vi tager ud sammen, og det er mig som står for den, i år ville han også aflyse den, men det nægtede jeg, så det blev 2 timer hvor vi var ude at spise. 

Jeg savner nok meget at lave minder med ham, både alene men i den grad også sammen med børnene. 

Jeg må kræve en snak med ham, så jeg ved hvad jeg skal forholde mig til, og hvad jeg kan forvente. Kræver ikke sex flere gange i ugen, men når han kan gå flere mdr uden at gøre tegn til noget og virke upåvirket, bliver jeg frustreret. For når jeg ikke ved hvorfor, er det svært om det er pga forholdet, eller andre ting som spiller ind. 

I starten af vires forhold og de første år, gik han meget op i at vi skulle kunne tage tingene i opløbet, snakke om det, og være åbne, det har desværre ændret sig. 

Han er meget et menneske som har brug for sin plads, morgen kaffe og smøger. Han ryger ikke inde, men gør meget for at imødekomme hans ønske om timer ved pc, med sin kaffe. Har også brugt meget tid på at spille pc sammen med ham. 

Mange ting fungerede fint men det er som om at det er mere intenst. Altså de ting som var før jeg fint kunne imødekomme, er blevet større og det han giver ud er blevet mindre. Håber jeg er til at forstå 

Jeg går helt sikkert ind for at man skal rumme hinanden og give plads til forskellige interesser. Men med det du beskriver har du allerede givet meget plads - måske for meget så han er begyndt at tage dine "ofre" for givet?

Jeg synes ikke det lyder som om, at han møder dig på halvvejen som du forsøger at gøre det med ham. Elsker han dig og jeres forhold? Eller er du måske gået hen og blevet mere praktisk gris end kone/kæreste? 

Vil han gerne have ændringer så I bliver mere intime og tætte eller er han godt tilfreds med tingenes tilstand? For hvis han er det, så må din første opgave være at fortælle ham, at det er du ikke. Og hvis han ved hvor langt du er villig til at gå for at I skal blive gamle sammen, er der måske en risiko for, at han ikke tager det så alvorligt når du forsøger at tale med ham - en storm i et glas vand, du ved..

Jeg tror det kunne være en rigtig god ide med en parterapeut, som kan hjælpe jer til at sætte ord på og som kan holde jer lidt op på om de aftaler i laver bliver overholdt. Og så selvfølgelig vigtigst af alt som hjælper jer til at forstå hinanden, så du ikke skal bruge dine kræfter på at tænke på, om han vil dig, om du er attraktiv osv. Og som modesty siger, så kan det være din mand har nogle ønsker som er svære at få fortalt og som han derfor hellere undertrykker.

I må ud af hamsterhjulet og tage styringen så forholdet ikke løber af sporet.

jenny4 skriver:

Jeg går helt sikkert ind for at man skal rumme hinanden og give plads til forskellige interesser. Men med det du beskriver har du allerede givet meget plads - måske for meget så han er begyndt at tage dine "ofre" for givet?

Jeg synes ikke det lyder som om, at han møder dig på halvvejen som du forsøger at gøre det med ham. Elsker han dig og jeres forhold? Eller er du måske gået hen og blevet mere praktisk gris end kone/kæreste? 

Vil han gerne have ændringer så I bliver mere intime og tætte eller er han godt tilfreds med tingenes tilstand? For hvis han er det, så må din første opgave være at fortælle ham, at det er du ikke. Og hvis han ved hvor langt du er villig til at gå for at I skal blive gamle sammen, er der måske en risiko for, at han ikke tager det så alvorligt når du forsøger at tale med ham - en storm i et glas vand, du ved..

Jeg tror det kunne være en rigtig god ide med en parterapeut, som kan hjælpe jer til at sætte ord på og som kan holde jer lidt op på om de aftaler i laver bliver overholdt. Og så selvfølgelig vigtigst af alt som hjælper jer til at forstå hinanden, så du ikke skal bruge dine kræfter på at tænke på, om han vil dig, om du er attraktiv osv. Og som modesty siger, så kan det være din mand har nogle ønsker som er svære at få fortalt og som han derfor hellere undertrykker.

I må ud af hamsterhjulet og tage styringen så forholdet ikke løber af sporet.

Tak, du rammer mange gode pointer. 

I første omgang må vi tage snakken, og finder vi ikke selv løsning, må en parterapeut på banen.  Ønsker ikke at nogen af ps skal tage tiden vi har forgivet. 

loop skriver:

Har han mistet sit arbejde? Eller er der sket noget andet livsændrende, der kan have gjort ham trist?

hvis ikke tænker jeg, at du kan tage udgangspunkt i/"holde ham op på", at han selv tidligere er gået op i at være åben og snakke om tingene. Spørg ham hvorfor han har ændret mening mht dette.

tag en stille og rolig snak om det på et tidspunkt, der passer jer begge.

Praktiske løsninger:

-Sikkerhedsgitter på kældertrappen.

- Babyalarm, som en anden også foreslår, så i kan sove i samme rum.

hvorfor kan sex KUN foregå i sengen?

Tak for svar

Han har ikke mistet sit arbejde eller andet. 

Vi har før haft gitter på, men det glemmer han også at lukke. Det kræver kun at lukke døren og der er også krog som kan sættes på. 

Vi har babyalarm, men jeg kan ikke sove helt i kælderen, og nå op i god til at den ene vækker de andre, sex kan af flere årsager kun foregå i sengen. 

Tak for svar

du rammer mange ting rigtigt, og jeg har selv valgt min mand, ja. Omvendt ville jeg på ingen måde bytte eller undvære ham, det er netop meningen med opslaget, jeg ønsker netop at tage det her i opløbet så vi kan blive gamle sammen  

jeg ønsker ikke at lave om på hans person men mange af tingene er blevet forstærket, og jeg har jo også et lille behov for at vi bevarer ægteskabet på flere plan. 

Går også gerne langt, og ser kun de film han ønsker når det er, osv. Men lige nu er vi der, hvor vi maks 2 gange om året ser en film sammen, sjældent laver noget sammen, udflugter og ture med børnene gør jeg selv. Vires bryllupsdag er den eneste dag vi tager ud sammen, og det er mig som står for den, i år ville han også aflyse den, men det nægtede jeg, så det blev 2 timer hvor vi var ude at spise. 

Jeg savner nok meget at lave minder med ham, både alene men i den grad også sammen med børnene. 

Jeg må kræve en snak med ham, så jeg ved hvad jeg skal forholde mig til, og hvad jeg kan forvente. Kræver ikke sex flere gange i ugen, men når han kan gå flere mdr uden at gøre tegn til noget og virke upåvirket, bliver jeg frustreret. For når jeg ikke ved hvorfor, er det svært om det er pga forholdet, eller andre ting som spiller ind. 

I starten af vires forhold og de første år, gik han meget op i at vi skulle kunne tage tingene i opløbet, snakke om det, og være åbne, det har desværre ændret sig. 

Han er meget et menneske som har brug for sin plads, morgen kaffe og smøger. Han ryger ikke inde, men gør meget for at imødekomme hans ønske om timer ved pc, med sin kaffe. Har også brugt meget tid på at spille pc sammen med ham. 

Mange ting fungerede fint men det er som om at det er mere intenst. Altså de ting som var før jeg fint kunne imødekomme, er blevet større og det han giver ud er blevet mindre. Håber jeg er til at forstå 

Du er fint til at forstå, og jeg tror at det er helt standard at problemerne bliver større og overskuddet mindre når der kommer børn til.

Men du adresserer ikke rigtigt mit forslag om at du tager inititativet - både til sex og til voksen-ting sammen? Igen taler du om at du skal arrangere årsdag, at han ikke tager initiativ til sex o.s.v. Men hvad nu hvis du rent faktisk rykkede på det selv? I stedet for at vente forgæves på at han gør det? 

Hvorfor er han ikke med når du laver ting med børnene? Du skriver jo tidligere at han er god til at aflaste?

Jeg synes det lyder som en god idé at tage en snak. Kommunikation, begge veje, er alfa og omega. 

PS:

Vil lige understrege at hvis han har problemer ift. sex som går ud over at der er gået havregrød og besværlig praktikalitet i den (hvilket det peger i retning af når du siger at problemet også var der før børn), så er det altså et problem der er meget svært at løse. Det er enormt skamfuldt for en mand ikke bare at være klar til at hoppe på damen når som helst, og derfor er det også ekstremt svært for dem at snakke om det. Det nytter ikke noget at tænke "hvorfor tager han sig ikke bare sammen og knepper mig", for det kan han bare ikke. Så det er virkelig noget med at respektere og ikke træde over tæerne og passe på med formuleringerne, for ikke at jokke på en mand der allerede ligger ned ift. sin egen maskulinitet. Dermed ikke sagt at du ikke skal sige noget, for det synes jeg bestemt du skal. Men husk at træde varsomt.

modesty skriver:

Du er fint til at forstå, og jeg tror at det er helt standard at problemerne bliver større og overskuddet mindre når der kommer børn til.

Men du adresserer ikke rigtigt mit forslag om at du tager inititativet - både til sex og til voksen-ting sammen? Igen taler du om at du skal arrangere årsdag, at han ikke tager initiativ til sex o.s.v. Men hvad nu hvis du rent faktisk rykkede på det selv? I stedet for at vente forgæves på at han gør det? 

Hvorfor er han ikke med når du laver ting med børnene? Du skriver jo tidligere at han er god til at aflaste?

Jeg synes det lyder som en god idé at tage en snak. Kommunikation, begge veje, er alfa og omega. 

PS:

Vil lige understrege at hvis han har problemer ift. sex som går ud over at der er gået havregrød og besværlig praktikalitet i den (hvilket det peger i retning af når du siger at problemet også var der før børn), så er det altså et problem der er meget svært at løse. Det er enormt skamfuldt for en mand ikke bare at være klar til at hoppe på damen når som helst, og derfor er det også ekstremt svært for dem at snakke om det. Det nytter ikke noget at tænke "hvorfor tager han sig ikke bare sammen og knepper mig", for det kan han bare ikke. Så det er virkelig noget med at respektere og ikke træde over tæerne og passe på med formuleringerne, for ikke at jokke på en mand der allerede ligger ned ift. sin egen maskulinitet. Dermed ikke sagt at du ikke skal sige noget, for det synes jeg bestemt du skal. Men husk at træde varsomt.

Jeg gør også tingene, når jeg ikke gør, sker det ikke. 

Han har bla natarbejde og vender ikke rundt i weekender, så derfor sover han om dagen, og bruger nætterne til alene tid, og til nogle dagligdags ting, feks tager opvasken. når han har ferie bruges meget tid på at indhente de forsømte ting og tid ved pc. 

Han er sød til at hjælpe med opvask og svinge støvsugeren,  passe ungerne når jeg ikke får sovet om natten pga børn, så jeg også kan få sovet lidt osv. Men han er ikke god til at de skal aktiveres, ud over at de selv render hjemme og leger eller ser film og lignende. 

Savner flere oplevelser som familie og lidt par samvær. Dette skal jo være en fælles indsats fra os begge for at det kan gå i forenelse 

håber jeg fik det forklaret og svaret på det rigtige 

Anonym skriver:

Jeg gør også tingene, når jeg ikke gør, sker det ikke. 

Han har bla natarbejde og vender ikke rundt i weekender, så derfor sover han om dagen, og bruger nætterne til alene tid, og til nogle dagligdags ting, feks tager opvasken. når han har ferie bruges meget tid på at indhente de forsømte ting og tid ved pc. 

Han er sød til at hjælpe med opvask og svinge støvsugeren,  passe ungerne når jeg ikke får sovet om natten pga børn, så jeg også kan få sovet lidt osv. Men han er ikke god til at de skal aktiveres, ud over at de selv render hjemme og leger eller ser film og lignende. 

Savner flere oplevelser som familie og lidt par samvær. Dette skal jo være en fælles indsats fra os begge for at det kan gå i forenelse 

 

håber jeg fik det forklaret og svaret på det rigtige 

Hvor længe har I haft denne rytme? Og hvornår har du lidt tid til dig selv også? (Som ikke bliver brugt på at sove)

Hvis han altid kører omvendt rytme af jer andre, hvornår ser han så sine børn? Og dig?

Synes virkelig du lyder til at være large overfor ham, og det gør det måske endnu sværere pludselig at stille krav. Men når situationen ikke fungerer så er du nødt til at handle på det.

Prøv at få sorteret i dine tanker, så du ikke overvælder ham med hele pivtøjet men i stedet trækker de centrale punkter frem så I kan få ændret på de vigtigste ting. Så kan I altid finjustere senere. Som jeg hører det er en af de vigtigste ting at du føler dig overset/ikke sat pris på/som en husholderske frem for kone/ven/elsker.

jenny4 skriver:

Hvor længe har I haft denne rytme? Og hvornår har du lidt tid til dig selv også? (Som ikke bliver brugt på at sove)

Hvis han altid kører omvendt rytme af jer andre, hvornår ser han så sine børn? Og dig?

Synes virkelig du lyder til at være large overfor ham, og det gør det måske endnu sværere pludselig at stille krav. Men når situationen ikke fungerer så er du nødt til at handle på det.

Prøv at få sorteret i dine tanker, så du ikke overvælder ham med hele pivtøjet men i stedet trækker de centrale punkter frem så I kan få ændret på de vigtigste ting. Så kan I altid finjustere senere. Som jeg hører det er en af de vigtigste ting at du føler dig overset/ikke sat pris på/som en husholderske frem for kone/ven/elsker.

Tja han ser jo børnene om morgenen når jeg kompenserer søvn, og ellers inden om aftenen inden de skal sove. 

Jeg er engang imellem ude med veninder, er nok ca hver 3 mdr 

jeg er måske bare lige inde i en død periode, når jeg går hjemme på barsel, ser jeg heller ikke rigtig nogen, så er jo begrænset hvad voksen kontakt jeg har, så hele min hverdag går jo op i børn, hus osv. Og vil ikke klage har jo valgt børnene og elsker tid med dem, men trænger nok til at komme ud, have voksen kontakt og oplevelser med min familie. Behøver ikke være store ferier, men bare flere gåture i skoven, en tur i zoo eller legeland osv få gode minder med både børnene og min mand, og ikke hvor vi konstant afløser hinanden på skift, og jeg selv skal have dem med. At vi var 2 om at lære dem at gå i trafikken, lære at cykle, tage i svømmehallen osv