Min kæreste og jeg flyttede for et års tid siden, ind i en dejlig lejlighed. I opgangen bor der 5 andre par (ingen børn).
Da vi flyttede ind hilste vi på vores underboere, et pensioneret par omkring de 65-70 år og fik et fint indtryk af dem.
En uges tid efter, hvor vi stadig gik og faldt på plads med vores møbler osv. banker det på døren. Det er underboen, der bare lige vil høre om vi har planer om at lægge gulvtæppe i lejligheden, da de altså kan høre alt hvad der foregår oppe hos os. Jeg svarer at vi lægger løse tæpper rundt omkring, men ikke væg-til-væg (da de altså koster kassen og min kæreste og jeg studerer).
Hun bliver lidt mopset og siger hun ikke kan forstå at boligselskabet ikke pålægger ALLE lejere at lægge gulvtæppe i opgangen.
Nå, men vi slutter samtalen og vi skilles med et pænt farvel.
For en lille måned siden, har vi besøg af min far, som skal hjælpe min kæreste med at hænge et par lamper op. De borer et par huller (som i vitterligt kun 2 huller) i væggen og efter en time tager min far afsted igen.
Dagen efter ligger der et brev i postkassen, fra underboen! Hun skriver at NU må de altså henstille til ro fra vores side og at de håber vi snart er færdige med konstant at slæbe møbler hen over gulvet.. (Vi slæber aldrig møbler
 
Derudover henviser hun til vores husregler, med banke og borestøj, som kun må foretages i: hverdage fra 8-19, lørdage fra 9-14 og søndage fra 9-12.
Fair nok, vi havde glemt de regler og borede (2 huller) søndag ved 16-tiden.
Vi tager brevet i hånden og går ned og banker på og forklarer dem, stille og roligt, at vi beklager mange gange for ikke at have overholdt bore og banke-reglerne, men at vi altså bare lever som helt normale mennesker.
De virker lettere uinteresserede og vi slutter samtalen med dem.
I lørdags var vi i IKEA og vælger så igår, mandag, at hænge en magnet-tavle op i entreen og samle en skænk i stuen.
Da vi samler skænken, som forøvrigt foregår på et tykt tæppe + pap under skænken, banker det lige pludselig i radiatoren nede fra underboen. Vi kigger lidt mundlamme på hinanden og fortsætter arbejdet.
En time senere, kl. 16, borer min kæreste to huller til magnet-tavlen i væggen. Det ringer pludselig på og udenfor står der en meget arrig underbo som siger vi ikke må bore eller banke.
Vi havde, før vi gik igang, kigget i reglerne om der stod noget om helligdage. Det gør der IKKE, så vi antog at igår, mandag, var en helt alm. hverdag.
Det forklarer vi ham, men pludselig vender han sig om og går ned mens han meget vredt siger: ''Jeg ringer fandeme og klager imorgen!!''.
Jeg sidder tilbage med en totalt klam følelse i kroppen af ikke at være velkommen i mit eget hjem!
Jeg føler mig så pisse uretfærdigt behandlet og antaget for at være en totalt hensynsløs nabo... OG NØJ, hvor tager vi hensyn!! Tør næsten ikke gå på mine egne gulve mere at frygt for at de skal stå uden for min dør og klage over larm 

Er det mig der vitterligt er en hensynsløs overbo eller hvad?
Del gerne jeres egne erfaringer, hvis I har nogle.
Jeg har aldrig hørt om eller stiftet bekendtskab med sådanne naboer før....
/J
Anmeld
Citér