Svigt af en veninde

Sprit25 skriver:

Hej tøser. 

 

Nu kommer der noget som nok er langt og rodet

 

 

For knap et år siden fødte jeg min skønne datter. Sød,smuk og verdens bedste baby. Desværre er jeg en af dem der kan "prale" af at jeg fik en fødselsdepression. Det var smadder hårdt men efter 3 mdrs kamp og støtte fra kæreste, venner og familie fik jeg det bedre. Dog kan jeg stadig, engang imellem, mærke usikkerheden boble! Samtidig indså jeg at jeg måtte opgive min amning. 

 

 Tiltrods for de mange støtter var der dog en som gjorde nøjagtig det modsatte. En kammerats kæreste som er blevet min veninde. Hun fødte næsten samtidig med mig og vi ser meget forskelligt på det at være mor, hvilket er fair nok men jeg føler hun altid dømmer mig. 

 

F.eks har hun inddirekte sagt: "jeg elsker bare mit barn får højt til ikke at  amme" og hun var ude i vi næsten drog omsorgssvigt fordi vi kom en lille smule sæbe  i vores datters badevand! Det der virkelig har fået mig til at ville droppe alt kontakt med hende skete for kort tid siden. Da jeg skriver speciale lige nu og min kæreste har lange arbejdsdage er det mig der står for ALT med vores datter. De dage han har fri er det ham. Mine forældre har så tilbudt at de godt vil tage hende engang imellem og hun sover der så jeg virkelig kan få skrevet igennem. (Kun dage min kæreste arbejder)

Og med blødende hjerte har jeg sagt ja fordi jeg holder på hun får en mor med mere overskud hvis jeg ikke stresser endnu mere. Til dette mente min"at jeg så skulle sørge for mit projekt var rigtigt godt ellers var det meningsløst" jeg små griner og siger: nåh ja ja vi har vel alle været på ferie ved bedsteforældrene hvortil hun svare: ja men der var jeg da godt nok MEGET ældre. 

Jeg ved godt det ikke lyder voldsomt men oveni alt andet... 

 

Så nu sidder jeg her og ønsker ikke kontakt med hende, men har samtidig et behov for at fortælle hende hvor ekstrem sårende hun er! Derudover har jeg ikke lyst til at miste min kammerat som jeg først lige har fået kontakt med igen kort inden hans kæreste fødte. Hvad skal jeg gøre

Jeg vile fortælle hende at det såre dig når hun siger de ting, og det får dig til at føle at du er en dårlig mor, vilket du ud fra de ting overhovedet ikke er. 

I opdrager på to forskellige måder, jeg tror hun kan være sådan en der kun synes hun gør det rigtige og alle andre er forkert på den.

Puha. Jeg kender godt typen. Det er svært at beskrive, og samtidig med man værdsætter venskabet, hader man næsten personen som pesten, for sin alt for ubetænksomme adfærd... Det er måske ikke ment sådan, som det opfattes, sådan er det jo tit. Men det ændrer ikke på at det sårer hver gang sådan en kommentar kommer på bordet.

Jeg har haft en veninde, eller bekendte er vi vel nærmere nu, hvor jeg blev træt af altid at få skide gode råd om ting jeg ikke havde bedt om og altid få en belærende tale om hvordan man opdrager sit barn og gør sådan og sådan. Jeg har simpelthen skåret kontakten ned til et minimum, og så ingen anden udvej.

Nå, men vi ses stadig, bare meget meget sjældent. Men jeg et begyndt at ændre på min egen opførsel i hendes selskab, og andre der har samme snævertsynede adfærd som hende; jeg er er egentlig bare begyndt at lytte ekstremt meget på hvad jeg selv tænker og føler er okay i forhold til mit barn. Hvad JEG synes er rigtigt for mig og mit barn. Og så holder jeg ikke min mening tilbage, jeg serverer den ikke på en ond eller ubehøvlet måde, men ligesom hun (og din veninde også) føler sig i deres gode ret til at have meninger om sæt og bevidst eller ubevidst komme med implicitte (hedder det ikke det? Sådan "under bordet" agtige hentydninger) hentydninger, så tillader jeg mig bare at svare igen. Ikke fordi jeg skal forsvare noget som helst overfor hende, men for at give hende noget modstand og ikke bare lade hende vade rundt ovenpå mig med gode råd jeg aldrig har bedt om, ej eller brug for, eller kaste om sig med gloser der får én til at tvivle på sine evner som mor og valgene jeg har taget i den sammenhæng. Egentlig står jeg bare ved mine egne moderegenskaber - for jeg ved jeg er en åndssvagt god mor for min datter - og nægter at lade mig kue. Om så hendes opførsel er bevist eller ej, ville jeg bare prøve at gøre det samme i din situation?! VID at du er den bedste mor din datter kunne have haft, og hvis hun kommer med spydige kommentarer, så giv igen, eller sig "jeg behøver ikke forsvare mit valg, jeg ved min datter har det godt hos bedsterne", eller sådan noget. Jeg synes hvert fald ikke du skal have det skidt med at lade din datter passe, imens du lavet projekt. Det er hos bedsteforældre som hun kender og som med garanti elsker hende udover alle grænser, hvor skulle hun have det bedre når hun bliver passet?

g 

Jeg er meget enig i ovenstående. Jeg tror det er din egen usikkerhed/selvværd der spiller dig et puds. Uanset om du afskærer veninden fra dit liv vil du fortsat møde nogen der giver dig samme følelse, fordi deres stærke tro på egne evner og holdninger skinner så tydeligt igennem. 

Jeg tror, at du skal arbejde med din opfattelse af dig selv og tro på, at det du gør er helt det rigtige. Og så husk, at vi alle laver fejl uanset hvor meget vi anstrenger os for det modsatte - og det gælder altså også din veninde..

Hej tøser. 

 

Nu kommer der noget som nok er langt og rodet

 

 

For knap et år siden fødte jeg min skønne datter. Sød,smuk og verdens bedste baby. Desværre er jeg en af dem der kan "prale" af at jeg fik en fødselsdepression. Det var smadder hårdt men efter 3 mdrs kamp og støtte fra kæreste, venner og familie fik jeg det bedre. Dog kan jeg stadig, engang imellem, mærke usikkerheden boble! Samtidig indså jeg at jeg måtte opgive min amning. 

 

 Tiltrods for de mange støtter var der dog en som gjorde nøjagtig det modsatte. En kammerats kæreste som er blevet min veninde. Hun fødte næsten samtidig med mig og vi ser meget forskelligt på det at være mor, hvilket er fair nok men jeg føler hun altid dømmer mig. 

 

F.eks har hun inddirekte sagt: "jeg elsker bare mit barn får højt til ikke at  amme" og hun var ude i vi næsten drog omsorgssvigt fordi vi kom en lille smule sæbe  i vores datters badevand! Det der virkelig har fået mig til at ville droppe alt kontakt med hende skete for kort tid siden. Da jeg skriver speciale lige nu og min kæreste har lange arbejdsdage er det mig der står for ALT med vores datter. De dage han har fri er det ham. Mine forældre har så tilbudt at de godt vil tage hende engang imellem og hun sover der så jeg virkelig kan få skrevet igennem. (Kun dage min kæreste arbejder)

Og med blødende hjerte har jeg sagt ja fordi jeg holder på hun får en mor med mere overskud hvis jeg ikke stresser endnu mere. Til dette mente min"at jeg så skulle sørge for mit projekt var rigtigt godt ellers var det meningsløst" jeg små griner og siger: nåh ja ja vi har vel alle været på ferie ved bedsteforældrene hvortil hun svare: ja men der var jeg da godt nok MEGET ældre. 

Jeg ved godt det ikke lyder voldsomt men oveni alt andet... 

 

Så nu sidder jeg her og ønsker ikke kontakt med hende, men har samtidig et behov for at fortælle hende hvor ekstrem sårende hun er! Derudover har jeg ikke lyst til at miste min kammerat som jeg først lige har fået kontakt med igen kort inden hans kæreste fødte. Hvad skal jeg gøre

Åh, det er så svært når folk begynder at gøre sig kloge på andres børneopdragelse. Jeg har mange venner som opdrager anderledes end mig, og jeg kan tænke mit, men jeg holder det altid for mig selv (medmindre jeg decideret bliver spurgt). Jeg synes virkelig at det er et område hvor man skal træde meget varsomt.

Jeg har en god ven som har en søn der er fem år ældre end min søn, og han skal også altid komme med "gode råd". Han er en af mine bedste venner og rådene er ikke nedladende som sådan, men det er stadig irriterende.

Nu skriver du ikke noget om hvor meget din datter skal på overnatning. Det er jo lidt vigtigt ift. at vurdere hvor meget over stregen veninden er gået. 

Umiddelbart synes jeg at de ting du skriver virker irriterende, men så heller ikke værre. Det er svært for mig at vurdere om du måske også er en anelse nærtagende?

modesty skriver:

Åh, det er så svært når folk begynder at gøre sig kloge på andres børneopdragelse. Jeg har mange venner som opdrager anderledes end mig, og jeg kan tænke mit, men jeg holder det altid for mig selv (medmindre jeg decideret bliver spurgt). Jeg synes virkelig at det er et område hvor man skal træde meget varsomt.

Jeg har en god ven som har en søn der er fem år ældre end min søn, og han skal også altid komme med "gode råd". Han er en af mine bedste venner og rådene er ikke nedladende som sådan, men det er stadig irriterende.

Nu skriver du ikke noget om hvor meget din datter skal på overnatning. Det er jo lidt vigtigt ift. at vurdere hvor meget over stregen veninden er gået. 

Umiddelbart synes jeg at de ting du skriver virker irriterende, men så heller ikke værre. Det er svært for mig at vurdere om du måske også er en anelse nærtagende?

 

Det er nok noget der minder om 2 gange på en mdr hun har overnattet der. Og hun kommer nok til 2 gange mere inden den 17 maj. Så ja, det er meget men igen en nødvendighed i forhold til mit speciale. 

Ja jeg er nok en lille smule nærtagende men igen det er hver gang vi snakker sammen hun skal kritisere eller komme med kommentarer. Og som sagt så er det bare bunke efter bunke. 

Jeg har gjort mig klart at jeg ikke snakker med hende mere, men er mere i tvivl om jeg skal tage en snak med hende

Sprit25 skriver:

Det er nok noget der minder om 2 gange på en mdr hun har overnattet der. Og hun kommer nok til 2 gange mere inden den 17 maj. Så ja, det er meget men igen en nødvendighed i forhold til mit speciale. 

 

Ja jeg er nok en lille smule nærtagende men igen det er hver gang vi snakker sammen hun skal kritisere eller komme med kommentarer. Og som sagt så er det bare bunke efter bunke. 

 

Jeg har gjort mig klart at jeg ikke snakker med hende mere, men er mere i tvivl om jeg skal tage en snak med hende

OK. Det er måske mere end gennemsnittet, men bestemt ikke "slemt" nok til at jeg ville hæve øjenbrynene. Specielt ikke når det kun er én overnatning af gangen.

Hvis du gerne vil bevare det gode forhold til din ven, så tror jeg at det vil være en dårlig idé at tage en decideret alvorssnak med hende.

Som en anden også foreslår - prøv at svare stille og roligt tilbage når hun kommer med kommentarerne. "Nå ja, men herhjemme bruger vi altså lidt sæbe. Der er jo mange forskellige måder at opdrage sit barn på", sagt med et smil og et skuldertræk.

Jeg ved godt at det kan være svært i situationen ikke at blive sur, men jeg tror at den bedste måde at få hende til at forstå at hun går over grænsen er at, høfligt, men konsekvent, fortælle hende at der altså ikke kun er én rigtig måde at gøre tingene på. 

modesty skriver:

OK. Det er måske mere end gennemsnittet, men bestemt ikke "slemt" nok til at jeg ville hæve øjenbrynene. Specielt ikke når det kun er én overnatning af gangen.

Hvis du gerne vil bevare det gode forhold til din ven, så tror jeg at det vil være en dårlig idé at tage en decideret alvorssnak med hende.

Som en anden også foreslår - prøv at svare stille og roligt tilbage når hun kommer med kommentarerne. "Nå ja, men herhjemme bruger vi altså lidt sæbe. Der er jo mange forskellige måder at opdrage sit barn på", sagt med et smil og et skuldertræk.

Jeg ved godt at det kan være svært i situationen ikke at blive sur, men jeg tror at den bedste måde at få hende til at forstå at hun går over grænsen er at, høfligt, men konsekvent, fortælle hende at der altså ikke kun er én rigtig måde at gøre tingene på. 

Det er bestemt mere end gennemsnittet men kan fortælle at pr 17 maj er det slut Så skal jeg bare hygge med hende hver evig eneste dag igen fordi nøj jeg savner hende

Det gør jeg også altså svarer så vidt muligt roligt, men det preller fuldstændig af på hende.

Jeg ville sige direkte:

Det virker som om, du kæmper lidt med dit eget selvværd som mor, Johanna (or whatever), siden du har brug for at komme med den slags kommentarer. Er der noget du gerne vil snakke om?

Og hvis du alligevel ikke vil se hende igen, så ville jeg forklare hende hvorfor.

Jeg ville personligt ikke føle mig ramt af den salgs kommentarer - selvom jeg heller ikke selv har ammet, har brugt en smule sæbe i håret once or twice og sagtens kunne finde på at få passet mit barn  evt. med overnatning - både af specialegrunde, men så sandelig også for noget så banalt som at få lov til at se fjernsyn i fem timer i træk ;-). MEN manglen på almindelig pli kombineret med moder-glorien ville irritere mig så grænseløst, at jeg ville sige fra - selvfølgelig med tanke på, at hun sandsynligvis netop selv føler sig usikker, siden hun har behov for at fremhæve de ting, der i hendes øjne gør, at hun er wondermom. Derfor skal det selvfølgelig siges pænt :-)

Jeg ville sige direkte:

Det virker som om, du kæmper lidt med dit eget selvværd som mor, Johanna (or whatever), siden du har brug for at komme med den slags kommentarer. Er der noget du gerne vil snakke om?

Og hvis du alligevel ikke vil se hende igen, så ville jeg forklare hende hvorfor.

Jeg ville personligt ikke føle mig ramt af den salgs kommentarer - selvom jeg heller ikke selv har ammet, har brugt en smule sæbe i håret once or twice og sagtens kunne finde på at få passet mit barn  evt. med overnatning - både af specialegrunde, men så sandelig også for noget så banalt som at få lov til at se fjernsyn i fem timer i træk ;-). MEN manglen på almindelig pli kombineret med moder-glorien ville irritere mig så grænseløst, at jeg ville sige fra - selvfølgelig med tanke på, at hun sandsynligvis netop selv føler sig usikker, siden hun har behov for at fremhæve de ting, der i hendes øjne gør, at hun er wondermom. Derfor skal det selvfølgelig siges pænt :-)

Nu har jeg læst dit indlæg igen, og det kan jo godt være, at du er lidt nærtagende - det er svært at vide, når man kun hører én side af sagen.

Men nogen mennesker (måske din veninde) henter ikke så meget selvværd "ude" (arbejde, studie etc.) og har derfor et større behov for at hænge hele deres selvværd op på at være en god mor. Det er der jo som sådan ikke noget galt i, omend det kan være lidt farligt, hvis/når der går noget galt. Så kan det være svært at komme ovenpå igen. Derudover er det jo så voldsomt irriterende, hvis det manifesterer sig som bedrevidende kommentarer og ensporethed.