:,-(

For at gøre en lang historie kort..... jeg har lige fået at vide at nogle af vores venner igår mistede deres lille dreng 2 uger før termin.
Jeg føler mig magtesløs, vil hjælpe men der er intet der gør det bedre.
Jeg føler så meget med dem og mit hjerte smerter for dem.
Det er en meget meget trist dag.

ej hvor er det bare rigtig trist at høre det er jeg ked af at høre, kan godt forstå at du føler dig magtesløs for hav kan man lige gøre, mem bare prøv at støtte så godt man nu kan..

TbCp skriver:

For at gøre en lang historie kort..... jeg har lige fået at vide at nogle af vores venner igår mistede deres lille dreng 2 uger før termin.
Jeg føler mig magtesløs, vil hjælpe men der er intet der gør det bedre.
Jeg føler så meget med dem og mit hjerte smerter for dem.
Det er en meget meget trist dag.

 hvor er det dog trist at høre.
 

ved virkeligt ikke hvad jeg ska skrive

TbCp skriver:

For at gøre en lang historie kort..... jeg har lige fået at vide at nogle af vores venner igår mistede deres lille dreng 2 uger før termin.
Jeg føler mig magtesløs, vil hjælpe men der er intet der gør det bedre.
Jeg føler så meget med dem og mit hjerte smerter for dem.
Det er en meget meget trist dag.

åh det gør mig virkelig ondt for dem.


Sender de varmeste tanker.

Jeg kan bare ikke lade være at tænke på det fuldt møblerede børneværelse de skal hjem til.
Åhhh det er så skrækkeligt!!

fyfyfyfyfyfyfy! jeg tror ikke der er nogen der ved hvad de skal sige i den situation, det bedste er nok bare, at være der med åbne arme når de kommer. og så øhm...snak om det. eller...jeg kan jo kun sige med mig selv, at jeg syntes det har været bedst at folk talte om det med mig, og allerbedst når de kunne håndtere at jeg ikke kunne håndtere det, du ved. nej, hvor er det altså bare sørgeligt

Tjuhl skriver:

fyfyfyfyfyfyfy! jeg tror ikke der er nogen der ved hvad de skal sige i den situation, det bedste er nok bare, at være der med åbne arme når de kommer. og så øhm...snak om det. eller...jeg kan jo kun sige med mig selv, at jeg syntes det har været bedst at folk talte om det med mig, og allerbedst når de kunne håndtere at jeg ikke kunne håndtere det, du ved. nej, hvor er det altså bare sørgeligt

Ja de skal have lov at græde og græde og græde! Det er vi som venner nødt til at kunne rumme.
Hvordan vil de takle det hvis vi også begynder at græde?!
Vil det gøre det sværere for dem, eller vil de være "glade for" at vi kan sørge med dem?!

TbCp skriver:



Ja de skal have lov at græde og græde og græde! Det er vi som venner nødt til at kunne rumme.
Hvordan vil de takle det hvis vi også begynder at græde?!
Vil det gøre det sværere for dem, eller vil de være "glade for" at vi kan sørge med dem?!

jeg tænkte tit på, hvordan andre kunne lade være med at græde. nogle af de andre var jo mormoren og mostrene osv til den baby der "forsvandt", men jeg er sikker på, at de også har grædt, men bare har skjult det for mig, fordi de ikke syntes jeg skulle have deres sorg i hovedet også. jeg ville ikke have haft noget imod at andre græd sammen med mig, så længe, de stadig var de stærke og ikke søgte trøst hos mig, forstår du? og så tror jeg, at man skal forberede sig på rigtig uhyggelig gråd, hvis du er tæt på den veninde, jeg lå på gulvet og HYLEDE, sådan med lange brøl på, i en periode. puha, det er altså en ordentlig omgang!

Tjuhl skriver:



jeg tænkte tit på, hvordan andre kunne lade være med at græde. nogle af de andre var jo mormoren og mostrene osv til den baby der "forsvandt", men jeg er sikker på, at de også har grædt, men bare har skjult det for mig, fordi de ikke syntes jeg skulle have deres sorg i hovedet også. jeg ville ikke have haft noget imod at andre græd sammen med mig, så længe, de stadig var de stærke og ikke søgte trøst hos mig, forstår du? og så tror jeg, at man skal forberede sig på rigtig uhyggelig gråd, hvis du er tæt på den veninde, jeg lå på gulvet og HYLEDE, sådan med lange brøl på, i en periode. puha, det er altså en ordentlig omgang!

Ja lige præcis... det er dem der har brug for trøst.

Det er en af min mands venner og hans kone, jeg er ikke så tæt på hende, men vil stadig gøre hvad som helst der kan hjælpe dem, på den ene eller den anden måde

Ååååhha, jeg kan bare SLET IKKE holde ud, at kende til sådanne tab.

Jeg læste lige om nogle der mistede deres datter (den 4 august) ...Hun blev 2 måneder gammel (det er skrevet inde på NB under Juni 2009)
Jeg tudede helt vildt, da jeg læste det indlæg, og fik bare brug for at tage Celina op og holde hende tæt ind til mig.

Jeg er taknemmelig for begge mine piger hver dag. Men der går jo hverdag i tingene, og man vænner sig til at sådan er det BARE, og at de BARE er der!
Men hvad hvis de en dag IKKE er der mere ?? Det er en helt ubærlig tanke!!
Og når man så hører om andres tab, så får man lige en reminder om, at man har så meget at være taknemmelig for!!

Det gør mig meget ondt på dine, og særligt på dine venners vegne.
Det er en ubærlig sorg, og der er intet der kan gøre godt eller retfærdiggøre det på nogen som helst måde. ØV, hvor er det trist