Allerede inden fødslen, vidste jeg, at jeg VILLE amme. Jeg var dog lidt bekymret, fordi der på tidspunktet for min graviditet, var meget fokus i alle bøger, margasiner, hos jordmoderen osv. på, at mange ikke kan få aminingen til at lykkedes, -og derfor giver op. (Det er der vist stadig meget fokus på)
Dette viste sig at være en unødvendig bekymring, og jeg fik vist også sagt til sundhedsplejersken, at jeg synes, at det er bedre at tage problemet op, NÅR det opstår, fremfor at gøre alle førstegangsgravide bekymrede
-Jeg kan godt forstå pointen med, at information er forebyggende, men personligt ville jeg gerne ha' undværet den!
Det med at amme indtil barnet er f.eks. 3 år, har jeg svært ved at sætte mig ind. Jeg bryder mig ikke om, at et barn (ikke baby) lige skal have en tår af mors bryst.... Faktisk føler jeg det anstødende, og det hænger sammen med, at det for mig er vigtigt, at der er grænser i forhold til, hvor og hvordan man berører et barn -og omvendt. Jeg er med på, at moderen (og barnet) ikke selv forbinder det med noget seksuelt, så denne grænse er åbenbart en, der ligger dybt forankret i mig
Hvornår aldersgrænsen præcis skal være, synes jeg, er svær at definere
Selv ammede jeg, til min søn var 8 mdr., men det er jo ikke nødvendigvis det rigtige for andre.
Ét er sikkert... Børn er forskellige, og nogle siger selv fra, hvilket jeg synes, er VIGTIGT, at respektere.
Gubbisnuppi
Anmeld