Puha... Den er lang... Pga hun bla var overvægtig, sprang såret op igen og nogle tarme røg med, ud så hun bla fik tarmslyngel, og en stomi... Dererfter begyndte det at gå lidt fremad og hun blev lovet 6 uger, så kunne hun komme hjem. Pludselig have hun masse væske i sig, fordi nyrerne ikke fungerede optimalt, så hun kom i dialyse og derfra gik det stærkt, så hun røg i respirator og alt muligt andet. Den sidste gang, hvor hun lige hun registere hvem vi var, fortalte jeg hende hvad der var sket og hun bare ikke havde at dø, for så ville jeg blive gal på hende, det var en humor vi altid havde, når noget gik skidt, for vi har hele vores liv været omringet af død og sygdom, men lige den dag, begyndte hun at græde, så tror godt det gik op for hende hvilken vej det gik.
Vi blev så indkaldt til et møde dagen før hendes død, hvor de fortalte at hun bla havde fået væske i hjernen og at højre side var ødelagt pga det, så lægerne treode ikke på det mere, så jeg valgte de skulle tage meidcien fra hende og give hende fred, da jeg har lovet min mor at hun aldrig skulle ende som hendes mor (min mormor), en grøntsag, så længe jeg havde noget at sige.
Jeg gik ind til hende på stuen, hvor hun var blevet helt gul pga gulsot, leveren fungere heller ikke længere og sagde så, da jeg ved hun aldrig kom over tabet af Balder, vores søn 'Nu får du ikke ondt længere, for nu kommer du op til Balder og husk at hilse og give ham mange knus og kys fra os af, du passer nu Balder og vi Nichlas'
Puha det var hårdt, men jeg mente det jeg sagde og det var vigtigt at hun skulle føle sig tryg og vide at vi nok skulle klare den...
Sådan en normal operation tager 4 dage fra du er indlagt til du kan komme hjem, hun blev indlagt d. 15 marts og døde d. 6 maj, i går blev bisættelsen holdt, med sangen 'Mor jer nu godt' fra Danser med drenge 