Råd søges

Dejlig ser han ud, han ligner jo en engel.

Det er han også i mange retninger.

Her er Casper han er 3  år han er den mindste i flokken ud af 3 drenge.

Casper er en meget kærlig og omsorgsfuld dreng, men han giver os alle i familien en mega udfordring hver eneste dag.

Han får en masse kærlighed og opmærksomhed og alt det de andre også får, vi deler lige godt ud til alle.

Han har et mega temperament og når han ikke får sin vilje skriger han som sindsyg og jeg mener skriger, det er som et heksehyl gange med 5

Vi har prøvet en del kampe men føler egenligt ikke der er noget der virker, og skælder du ud, lukker han bare øjenen eller skriger af grin.

HVad ville i gøre?

Vi er dybt frustreret og faktisk nået dertil at vi har søgt hjælp udefra i form af familierådgivning.

Der er ingen i huset der kan holde til mere, så derfor et råååååååååååååb om hjælp

Ville det måske være en idé at sige, at i ikke kan holde den larm ud og sende ham på værelset til han er raset af?

Kender alt for godt til det med en pige på nu 2,5 år. Hun kan blive så rasende, at man helt bliver bange for hende. Jeg forsøger med tålmodighed og atter tålmodighed og håber bare det er alderen. Synes min anden datter på nu 4,5 er blevet lidt bedre til at styre sit temperament, selvom hun nu også kan blive frygtelig gal stadig.

Hej fra Mette

Det der med bare at sende ham på værelset eller i skammekrogen hjælper ikke en fis, han skriger bare dobbelt så højt, og det er ikke bare 10 min men op til 2 timer

Jeg ved godt det er tigerspringet, men jeg ville egentlig bare høre hvad i ville gøre i samme situation.

Han kan også finde på at være ondskabsfuld ved at slå rive sparke og kalde mig de værste ting og ligefram sige jeg skal dø, det gør smadder ondt, men inderst inde ved jeg jo godt han ikke mener det på den måde, men man tænker sku alligevel over det.

Hilsen Maria

Jeg har også en søn på 3 år, der kan blive rigtig gal, og true med al landsens ulykker. Han har særligt svært ved at få nej til ting, og derfor har han fundet underfundige måder at spørge på, så han ikke får nej. Han kan bedre håndtere det sådan.

Han er også omsorgsfuld og kærlig som din dreng. Han har meget brug for at vide at vi elsker ham, og han har brug for den fysiske nærhed.

Jeg tror at min søn på mange måder hører under kategorien særligt sensitive børn. Hvis han gør det, har han det meget svært med skæld ud fx.

Kunne din søn høre i den kategori?

Så vil det handle om at gribe ham helt anderledes an, tage ham 'med fløjlshandsker' i starten. Jeg forsøger at tænke mens jeg skriver, så måske kommer jeg i tanke om mere når jeg har trykket send ;)

Jeg prøver ikke at sige at min søn ikke skal irettesættes. Det skal han. Men jeg skal tænke meget over hvordan jeg gør det. Og tænke på hvordan jeg serverer en afvisning.

Hmm.... Ved ikke om jeg har skrevet det mindste du kan bruge til noget... Men det var i hvert fald nogen tanker

Hvor er det bare super rart at du skriver, og ja han kunne sagtens høre under den gruppe. Jeg er også begyndt at prøve at tackle tingene anderledes, du ved lidt omvendt psykologi og når han er i dårlig humør snakker jeg stille og roligt. Han kan nemlig ikke have alt den negative kontakt og han høre ikke udskældet længere, så  jeg er faktisk begyndt at ignore ham hvis han snakker grimt eller slår, jeg fortæller ham at jeg blir ked af det og vil ikke have han slår, og hvis han blir ved går jeg og det er faktisk ok.

Ved du hvad der får situationerne til at opstå?

Her er det fx værst i pressede situationer. Det kan være om morgenen når jeg skal have dem klar til institution. Min datter på 5 klarer det fint, og gør hvad hun bliver bedt om ( i store træk i hvert fald )

Men hvis sønnen på 3 (4 til juni) føler sig presset, så er det han ingen ting vil, og så snakker han ikke. Siger lyde, og sætter sig på gulvet. Her har jeg før brugt et par gange på at bede ham komme i gang, hvorefter jeg er blevet vred. Det har bare ikke virket, og vi har haft verdens dårligste morgener.

Jeg øver mig nu i at vælge mine kampe. Har vi god tid, kan jeg fint kræve noget af ham. Er vi lidt pressede, Siger jeg fx: Jeg kan godt forstå det er træls det skal være lige nu, hvor du hygger dig sådan. Men vi skal afsted, så nu hjælper jeg dig. Han siger i starten ikke noget, men når jeg har hjulpet ham færdig, er det som om han har fået ro i hovedet igen, og så Kan vi snakke stille og roligt om tingene.

Han har brug for at få tingene kort og kontant, samtidig med at skæld ud er som en rød klud for ham. Han er ekstremt følsom, dog ikke når det kommer til at slå sig. Der er vi faktisk ved at lære ham at græde. Han tror ikke man skal græde, fordi det gør de store drenge ikke.

Nå, sikke en smøre... Beklager, men jeg er jo også lidt midt i det selv, og tænker en del tanker omkring det lige for tiden...

KH Luskemor

Hej Luskemor

Det er kun super dejlig at man ikke er alene i verden om dette problem.

Jeg har også prøvet at tale roligt og gøre som du, men han hjælper stadig ikke til når man beder ham om det; det er mor der skal gøre dit og dat.

Men idag tog han faktisk selv sit tøj af da vi skulle i bad vi lavede en lille konkurrence ud af det, jeg plejer at tage ham med i bad så¨ser vi hvem der får tøjet af først og DEN virker :) jubiiiii.

Men det er som regel der hvor jeg holder fast i neejet han gakker sidelæns, men er begyndt at bruge andre tekninkker som at vende det om til noget sjovt i  stedet for negativt, ligesom med den der konkurence.

Vh maria