Venner

Hvor ofte ser i venner? Ser I dem som par eller har i veninder I ser uden mænd? Og hvad med de venner uden børn?

Vi er rigtig dårlige til at få set vores venner og det synes jeg er rigtig ærgerligt fordi jeg er meget social anlagt, men nogle gange (for det meste) får vi bare ikke inviteret. Så tager den ene uge den anden og der er jo nok at se til...

'Vores' venner er min mands venner eller mine venner - ikke forstået sådan at vi ikke kan med hinandens venner og deres partnere, men det er ikke nogle vi ser uden hinanden (altså den andens venner). Gav det mening????

Vi ser heller ikke vores venner ret tit. Faktisk har vi ikke særligt mange venner sammen. Min mand har sine kollegaer, og jeg har mine. Vi er flyttet meget rundt i ind- og udland igennem tiden, og til sidst gad vi bare ikke oprette ny vennekreds, de steder vi flyttede hen. Så nu har vi bare vænnet os til at være mere eller mindre os selv.

Når jeg hører om alle, der har været sammen med den ene og den anden i weekender og til hverdag om aftenen, tænker jeg tit på, hvor de får tiden fra. Jeg klager tit over den manglende vennekreds, omvendt har jeg heller ikke tid til at være sammen med ret mange. Hverdagene er fyldt op med arbejde og ungernes fritidsinteresser og lektier, mens weekenderne hos os bliver brugt til at de praktiske gøremål, vi ikke når i hverdagen.

Det er præcis sådan vi også har det, men omvendt kan jeg blive rigtig misundelig på dem der ser en masse. Flere af vores venner har efterhånden også børn og vores unger synes jo også det er rigtig hyggeligt når vi får gæster med børn.

Så vi må vist have smidt nogle invitationer ud.....

Hos os har vi 2 par rigtige gode venner (fra skoletid), og det er venner vi kan være 100 % os selv med, om vi har morgenhår rod og ballademagere. Vi kan være spontane med og have aftalt længere ud i fremtiden. Vi synes det er befriende at være sammen med dem og et smut fra hverdagens sysler....Aftalerne ligger somregel i weekenderne. Vi bor så også i en radius af 50 km. Det kan være vi bare aftaler, lad os mødes i skoven og slip ungerne løs. (Og det er som at slippe en flok hunde løs en forårsdag) Helt fantastisk! Eller til et par hyggelige timer med tapas og børnene leger, eller bare en tør rugbrødsmad..... Vi hjælper hinanden fysisk og psykisk når livet til tider kan være super duper men også lidt svært. Så er det rart at dele forældretanker og meget mere. Nogen gange går der flere måneder +/-. Men vi ved de er her og omvendt! Vi ville ikke undvære dem for noget i livet. Vi synes også det er et vigtigt signal at sende til vores børn, at hvis man vil beholde et venskab skal man dyrke det. Vi har gjort meget ud af at fortælle børnene, at vi synes det er vigtigt at de er sammen med nogen der gør dem glade indeni.....En erfaring jeg ihvertfald har taget med mig i livet! Så kan det godt være man ikke har en stor håndfuld venner, men dem man har, er RIGTIGE venner. Så har vi hver især lidt venner (også fra skole eller job) som vi ser mest for os selv....OG så har vi 2 søskene hver. Jeg har 2 søskene og min mand har 2 brødre....Dem ser vi også......Nå man tænker sig om så kan jeg blive helt svedt!!! Vi har lært gennem årene at vi også har brug for at være os selv engang imellem.....Til tider ser vi folk mere end andre....Men det er så rart at have dem alle sammen....Men også rart at være bare os.....

Vi har ikke så frygtelig mange venner. Vi er faktisk mere venner med vores søskende. Vi har begge meget stærke søskende relationer og bruger derfor mere tid med dem.

Ellers er det hver vores venneflok, han ville ikke være sammen med mine venner uden mig og omvendt. Men vi kan godt være sammen med hinandens søskende uden hinanden...gav det mening???

Jeg ville ønske jeg havde flere venner. Jeg er ikke særlig god til at skaffe nye venner og dårligere til at holde på dem. Ikke fordi jeg ikke vil, men glemmer tit lige at ringe eller skrive og aftale ol. Er rigtig træls, specielt fordi jeg jo faktisk gerne vil. Jeg er desværre typen de rikke giver dte bedste førstegangs indtryk. Folk tror jeg er meget bestemt og hård, men det er misforstået og virkelig noget jeg har prøvet at arbejde med, men det er svært når man ikke rigtig selv kan se det..

Men bliver aldrig typen der har det meste af ugen fyldt op med aftaler, kan godt lige familietid og mig tid.

vi har mange bekendte, som vi primært ser hver for sig, da vi jo kender dem fra forskellige sammenhænge. Så har vi nogle enkelte venner, som vi ikke deler med hinanden - dvs venindefnidder for sig og mandehørm for sig (elkller sagt lidt pænere, der er ikke noget interessefællessskab) og så er der nogle ganske få - både par og singler - der har udviklet sig til at være fælles venner nu hvor vi snart har kendt hinanden i små 10 år og begge kommer fra tidligere forhold.

vi ynder både store planlagte middage,miniferier og så det helt spontane, hvor vi bare lige smider det, der nu er på grillen eller henter pizzaer etc - men vi bruger også meget tid på bare at være os selv...det falder lidt i stimer efter hvornår der er tid og energi til at være sociale og udadvendte...og så opladning

Det er så præcis det jeg ikke kan forstå. Vi går også på arbejde og børnene har fritidsinteresser, men vi har da ofte besøg i weekenden og besøger andre. Hvad er det I skal, som tager hele weekenden? Tag det endelig ikke som en fornærmelse, men jeg forstår det ikke. 

Jeg bruger måske 2-3 timer (max) på rengøring i weekenden. Måske yderligere en time på at købe ind. Og det er så det. Det levner ret meget tid til at se venner. 

Jeg ville faktisk synes det var lidt mærkeligt hvis mine venner ikke havde tid til mig, fordi de skulle støvsuge... Vi kommer ofte forbi til en kop kaffe eller til frokost uden det er planlagt i forvejen. Så spiser vi bare rugbrød og spegepølse og bliver et par timer. Eller folk kommer her og så må de tage huset og forplejningen som den er. 

Vi bruger ret mange anledninger til at invitere folk - valgaften, 'vi griller alligevel så kom bare over', lørdag aften hvor vi har et par ekstra bøffer og kartofler, juleklip, påskefrokost. Jeg har endnu ikke hørt folk brokke sig over middagen (måske har de tænkt deres når de er kommet hjem :-) ) men vi får set en masse folk. Det kan være vores egne 'gamle' venner, kollegaer, børnenes venner og deres forældre, naboer eller en blanding af det hele. 

Hvis man gerne vil have folk hos sig, skal man da bare invitere dem, så kommer de nok 

Kongster; Jeg bliver på ingen måde fornærmet.

Vi bruger jo en del tid på at sætte hus i stand, ordne have mm. Derudover er jeg studerende for tiden så der er som regel en del lektier. Inden da arbejde jeg hver anden weekend. Min familie ser vi rimelig meget og gerne en weekend ad gangen, da de bor langt væk og så er der jo også mandens familie.

Så jeg synes bare at weekenderne forsvinder.... Selvfølgelig har vi også weekender der ikke er booket op, men jeg synes bare ikke det er så mange.

Men jeg kan godt høre at du ser anderledes på det end mig, Kongster, for jeg ville jo aldrig gide mine børns venners forældre medmindre der lige var et særligt par vi klikkede godt med. Jeg ved  også at nogle af forældrene i min søns klasse er til det, men det er slet ikke mig.

Ja vi skal bare invitere, men det er lige det med at få det gjort 

Det er absolut heller ikke alle ungernes venners forældre vi gider, men til større arrangementer (juleklip, valgaften og den slags) bliver de inviteret. Og så er der nogle få af dem som jeg rigtig godt kan lide og de kommer så også og spiser en lørdag aften ind i mellem. Vi holdt også nytår med 2 familier fra datterens klasse og det var hyggeligt.

Jeg kender også godt til at weekender forsvinder, men jeg prioriterer ofte venner over rengøring :-)

Men vi har så også valgt at bo i lejlighed for ikke at skulle vedligeholde hus og have og dermed have mere tid til bl.a. venner og til at tage til stranden med ungerne og den slags.