Det korte svar: NEJ.
Jeg kender så udmærket situationen. Selv når drengen er kommet nogenlunde rettidigt i seng, jeg har fået ryddet op og ordnet, OG måske ligefrem nået at få lidt mig-tid inden kl 22 (sker dog sjældent), så skal jeg liiiige tjekke fb, mail, nyheder og ikke mindst se fjernsyn. Faktisk kommer det meste, jeg gerne vil se efter kl 22, men hvor ville det dog være meget bedre at gå i seng og få sin søvn (eller læse en bog!), fremfor at sidde og se en eller anden i bund og grund ligegyldig film eller krimi.
Jeg har fundet ud af, at for mig personlig handler det i virkeligheden meget om mit selvbillede af at være aften/nattemenneske. Det er som jeg er lidt bange for at gå glip af noget, ved at gå i seng.
Men i virkeligheden ender jeg netop med at gå glip af mere, ved konstant at rende rundt med søvnunderskud, have kortere lunte og sværere ved at huske på ting og aftaler i hverdagen. Selv nu, hvor jeg for tiden er arbejdsløs, og min søn får lov til at sove, til han selv vågner, vågner jeg op med søvnunderskud, fordi jeg bare er gået endnu senere i seng, og alligevel skal op og fungere næste dag.
Så jeg er begyndt at spørge mig selv om HVORFOR jeg sidder oppe, når det begynder at være over andre folks normale sengetid. Indtil videre går det ikke så godt med omlægningen af urgamle vaner, men giv tid giv tid! tænker jeg. Der kan jo være gode grunde til at man er oppe - regninger, der skal betales, breve, der skal sendes, spændende ting, der skal ses, læses, undersøges, skrives - men sidder man i virkeligheden bare og glor på et afsnit af 'Lewis', som man allerede har set før, så kunne man jo overveje, om det virkelig beriger ens liv nok til at man bør blive siddende...
