Vind skummøbel - Del dit bedste tip til børnefødselsdagen

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

20. december 2011

Snutlingen-vb


Hvis festen har et tema, f.eks. cirkus, så find forskellige tegninger af cirkusklovne omtrent 4 forskellige og print dem ud i A5 størrelser eller mindre og brug dem til bordkort. Sæt farvekridt på fødselsdagsbordet og lad børnene farvelægge hvert deres bordkort. Brug evt. en papirsdug til opdækningen, så kan børnene også tegne på den. Så kommer overraskelsen; hver klovnetegning er knyttet til en fødselsdagsleg; evt. stoledans, Kims leg, snørebåndsspisning osv. Dvs. alle de børn som har 'klovnen med ballonen' som bordkort er med til snørebåndsspisning! Det var til stor fornøjelse i vores familie!

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

20. december 2011

Snutlingen-vb


Jeg har altid syntes, at det er sjovt at gøre noget festligt ud af pynten til fødselsdage, så når temaet er på plads f.eks bamsefest, så har jeg lånt biblioteksbøger med papirklip og klippet pynt til festen,lavet bamsekage i bradepande med bamseform, og lavet bamseboller med ører og chokoladepastiller som øjne og næse og glasur som mund. Man kan også lave perleplader med bamser som pynt i vinduerne, købe bamseservietter og lave decoupage, det er jo kun fantasien, som sætter grænser...men husk at starte på forberedelserne i god tid!

Anmeld

22. december 2011

heidi_ladefoged@yahoo.dk-vb


Til min datters 5 års fødselsdag i oktober holdte vi prinsessefest for pigerne i børnehaven. De kom alle sammen iført prinsessekjoler og diadem, hvilket var vældig festligt. Vi havde tegnet et kæmpe prinsesseslot på et stort stk. papir (sammensat er flere mindre stykker), som vi hængte op på væggen med plastik bag ved, så væggen ikke tog skade. Da de havde spist fik de alle lov til at male på slottet. Det var et kæmpe hit, og helt sikkert noget vi vil prøve igen. Samtidig er det nu et kært minde fra hendes 5 årsfødselsdag som hun kan gemme.

Anmeld

22. december 2011

cocii-vb


Min datter hører til den yngste gruppe, så derfor skal det ikke være alt for avanceret for hende og hendes små kumpaner fra vuggestuen. Hun er vinterbarn, så det begrænser aktiviteterne til indendørs.

Det kan være svært at finde på alderssvarende lege i den alder, men jeg hittede på en, der vakte begejstring.



Skattejagt



Jeg startede med at tage billeder af forskellige centrale elementer i lejligheden såsom seng, sofa osv. Jeg tog det antal billeder, som der kom børn. Dernæst kom jeg billedet i en ballon med en masse konfetti, pustede den op og placerede dem på posterne.



Fødselsbarnet starter ex med at balre den første ved fx at trampe på den. hvori der ligger et billede af sofaen, hvor næste barn for lov for tilsidst at nå sidste post, hvor skattekisten er og alle har fået lov at balre en ballon fyldt med konfetti til stir fryd og se på billede og finde næste post og slutteligt skattekisten.



I Ikea kan man få en billig (skatte)kiste eller bruge en almindelig kasse og deri ligger der gaver svarende til børn. Endvidere har Ikea billige bamser og man kan naturligvis lægge rosiner, figenstænger og evt små 1.kr poser slik.



Hilsner herfra

Anmeld

26. december 2011

lisakris-vb


TEMA TEMA TEMA



Herhjemme benytter vi os af tema-fødselsdage. Knægten har fødselsdag op til halloween, så vi benytter os af det amerikanske koncept. Børnene bliver bedt om at møde udklædt op, det skaber en speciel stemning, dertil har vi gerne pyntet lidt uhyggeligt op. 





Knægten pynter med hjælp fra moster og onkel. 



Som regel serverer vi abehjerne (pasta med kødsovs), det kan de fleste børn lide.



I år legede de:



Zombie-fange: en er zombie, som ikke kan gå så hurtig, denne skal fange de andre. Når man bliver rørt er man også selv zombie. Det gælder om at være den sidst til at blive fanget. (forholdsvis hurtig leg)



Toiletpapirs mumie: børnene blev sat sammen to og to. En af dem skulle vikles ind i toiletpapir, så denne lignede en mumie. (Tager en del tid, sviner meget, men er også enorm underholdende for børn og voksne).





Skattejagt: Skattekortet var blevet spist/ødelagt. Alle delene var blevet lagt i oppustede balloner, dertil kom en masse balloner uden kort. Børnene skulle springe ballonerne, finde kortdele, og samle kortet for at kunne finde skatten. (tager lang tid, og er meget underholdende for børnene).

Anmeld

26. december 2011

Polyp-vb


Lad være at holde fødselsdagen er mit bedste tip!wink



Derudover har vi haft stor succes med at have drengene (ca 10 år) med til temafødselsdag på Orlogsmuseet - dvs med indbygget guide og skattejagt styret af guiden 



Vi har haft lejet en spejderhytte og grillet skumfiduser og pølser ude i sneen (i februar)



Piratfest med børnehaven sluttende med at slå hul på krudttønden , der var fuld af slikposer...og så var ungerne alligevel i overtøjet og gik retur til børnehaven efter en frokost med pizzasnegle, pølsehorn og Piratkage med fyrværkeri i og guldpenge i kisten - og alle fik en hjemmelavet pirathat og læderlap til øjet



De lidt større drenge var vilde med bungeebasket og sumobrydning et år og go-kart indendørs samt femkamp udendørs med stokkekamp etc   



 

Anmeld

27. december 2011

Maiskjoldborg-vb

Forbered barnet på at dele legetøjet.
Mit bedste tip til børnefødselsdagen handler om at forberede barnet på besøget fra børnehaven. Jeg har en datter der lige er blevet 3år. Min datter inviterede børnehaven til fødselsdagsfest en af de første dage hun gik der. Hun kunne virkelig godt tænke sig at få fødselsdags besøg af alle sine venner.
Mit bedste tip til en vellykket fødselsdag for det lidt mindre barn, er at forberede barnet på at skulle dele sit hjem og legetøj med gæsterne. Inden gæsterne kom gjorde jeg hende klart at de leger med hendes legetøj. Jeg spurgte om der var noget hun ikke ønskede at dele, og vi blev enige om at putte ynglingsdukken inde i soveværelset, og vi fjernede hendes garage og lidt fine biler. Her efter tog vi det rasterende legetøj og satte ud på gulvet i små lege zoner så der var et godt sted at lege med de forskellige ting, samtidig forberedte min datter sig på at hendes venner legede med de forskellige ting. Vi fik 3 dejlige timer med børnehaven med fri leg og pitabrød.
Håber at tippet kan bruges :-)

Anmeld

31. december 2011

bagerkonen-vb


Jeg har 4 børn i alderen 7-23 år,og har efterhånden fået holdt nogle børnefødselsdage.



Jeg har her nogle ideer til aktiviteter:



Vi starter altid med at sætte børnene i en rundkreds også leger de 'flasken peger på' med fødselsdagsgaverne.Den flasken peger på,skal så give fødselsdagsbarnet en gave.Derefter bliver børnene sat til fødselsdagsbordet,hvorpå der altid er en hvid papirsdug,for når ungerne er færdige med at spise,så er det et stort hit at få lov til at tegne på dugen.Vi har gode erfaringer med at invitere til frokost,for så er børnene godt mætte resten af fødselsdagen.Hos os kan gæsterne godt lide selv at skulle lave maden,f.eks sunde burgere.



Når børnene er blevet mætte,har vi altid planlagt aktiviteter.Et stort hit er det muntre køkken.Vi har lavet en plade som hænger på skuret,også ligger vi en presining under til skårene.Man kan samle masser af gammelt porcelæn til storskrald.Der er også en anden aktivitet som børnene elsker:æbleleg.Æbleleg går ud på at man skal fiske et æble op af en skål vand,og naturligvis med hænderne på ryggen.Hvis det er mindre børn,så kan æblerne halveres.Gæsterne kan også lave en sjov gave til fødselsdagsbarnet,F.eks en t-shirts.Vi havde fået min bror til at være klovn,også lagde han sig ned,også fik gæsterne lov til at tegne hver deres tegning på blusen.Vores yngste søn holder somregel børnefødselsdag første søndag i advent,så der plejer gæsterne at lave juledekorationer og høre julemusik.



Vi har altid skattejagt,og her er det også bare om at bruge fantasien.



Der er masser af andre sjove aktiviteter:dåsekast,fiskedam,sækkevæddeløb og meget mere.

Anmeld

1. januar 2012

vesterbro-vb


Lav en god bolledej og lad børnene selv forme deres egne boller - de ELSKER jo at være med til at lave mad og det er skønt at se hvor kreative de er... Derefter bages bollerne og de spiser deres egne boller efterfølgende... Hyggeligt og altid et hit!!!

Anmeld

13. juni 2012

cb99-vb


Skattejagt er jo altid et hit til børnefødselsdage. Det er efterhånden også blevet meget populært at lade børnene indspille en CD i professionelt lydstudie. Børnene elsker det, specielt i 10 års alderen, er det en vildt fed oplevelse for dem. I kan bl.a. kikke på http://polterabendevent.dk Her kan man indspille CD i professionelt lydstudie, og de laver både events til børnefødselsdage og polterabend, så man behøver ikke være bange for det kun er til polterabend man kan booke.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.